Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
65Kommentarer
3055Visninger
AA

13. Kapitel 10

What if I kissed you right now

How would we explain it

Trying to imagine how it might sound

- What If I Kissed You, Drake

 

The changing relationship

 


Aurora Janes synsvinkel

Der var billeder overalt af Harry mig, på Tumblr, i bladene og på Twitter. Jeg var helt sikkert blevet stemplet som Harry Styles kæreste af de forskellige blade, men jeg havde endnu ikke turdet at gå ind i mine mentions på twitter, for at se hvad de desperate piger skrev om mig. Jeg kunne godt forstå hvorfor, alle troede vi var kærester, for vi gik tit hånd i hånd i offentligheden. Det var næsten 5 uger siden vores første date, som var blevet efterfulgt at mange flere.

Jeg havde endnu ikke, hvad skal jeg sige, ladet ham kysse mig ordentligt. Det havde flere gange været lige ved at ske, men vi blev enten afbrudt lige i sidste sekund, eller jeg nåede at trække mig væk. Det var som om jeg ventede på et eller andet, for ligesom at give den del til ham. Specielt efter den uheldige episode til Liams fødselsdag.

Den Harry havde jeg ellers slet ikke set noget til, han havde kun været sød og en rigtig gentleman at være sammen med. Jeg havde ikke snakket med ham om, det at jeg gjorde det for at hjælpe ham, men jeg vidste jo godt, at vi begge vidste det var iscenesat. Okay, indviklet sætning, selv jeg blev helt forvirret der. Vi går langsomt videre..

Nogle gange blev jeg dog lidt forvirret, for Harry kunne godt finde på at tage min hånd inde under bordet, hvor ingen så det, men det var jo også vigtigt at vi var/lignede at vi var oprigtige i det vi gjorde.

Harry havde tilbragt megen tid i min lejlighed, og Tillie var på det sidste også blevet vandt til at stå op til en morgenfrisk mr. Styles. I starten kunne hun finde på at komme ud fra sit værelse med sit dejlige morgenhår, se Harry, og så bare vende snuden direkte ind mod sit værelse igen, uden at sige et ord. De første par gange havde Harry bare kigget grinende efter hende, men da vi havde oplevet det nogle gange, begyndte han at råbe søde morgenord efter hende, hvilket bare fik nogle underlige lyde til at komme derinde fra.

Tillie og jeg var begge virkelig, virkelig gode til at imitere en flodhest.

Jeg havde også tilbragt tid i hans lejlighed, og rigtig meget tid i hans lejlighed med de andre drenge. Jeg havde ligesom fundet ud af hvor påtrængende de fantastiske drenge egentlig var, og jeg havde også vænnet mig til at være i samme rum som dem. Yea right Aurora, som om de hjerte ikke slog en tand hårdere og en tand hurtigere hver eneste gang Liam åbnede munden? Okay, bare glem det..

Jeg havde set hvor dårligt et forhold Harry havde fået til de andre drenge, og hvor inderligt de andre drenge prøvede at ændre på det. Men Harry var ikke så samarbejdsvillig, alligevel var det som om, at han blødte mere og mere op. De første gange hvor vi alle var samlet, havde han bare siddet og kigget på mig al tiden, uden overhovedet at prøve at deltage i samtalen, selvom Niall eller Louis prøvede at inddrage ham flere gange. Jeg havde også prøvet at opmuntre ham til det, men han blev sur hver gang jeg tog emnet op.

I sidste uge havde Louis ringet og inviteret Harry og mig over til ham og Eleanor. Heldigvis var jeg lige ved siden af Harry da han ringede, så han ikke kunne afslå Louis’ tilbud. Selvom jeg vidste, at det var det han ville have gjort hvis ikke jeg havde været der.

Det havde været rigtig hyggeligt, og Eleanor og jeg havde snakket rigtig godt sammen, da jeg var nået over min oh-my-gosh-elournor-står-foran-mig fase.

Harry havde også opført sig sært i starten, men åbenlyst nok ikke af samme grund som mig. Prøv lige at tænk ham stå i en oh-my-gosh-elournor-står-foran-mig fase? Nej vel? Han havde bare forholdt sig meget stille, og næsten gemt sig bag mig, hver gang Louis prøvede at starte en samtale med ham.

Til sidst var det dog som om han gav efter, og Louis og ham fik også en samtale i gang. Hvad den var om opfattede jeg ikke rigtig, fordi Eleanor blev ved med at snakke løs med mig. Nogle gange tog jeg faktisk mig selv i bare at sidde og smile, og ønske jeg nikkede på de rigtige tidspunkter, hvilket fik mig til at give mig en mental lussing, for det var ikke hver dag man sad overfor Eleanor Calder, Louis Tomlinsons kæreste, som for den sags skyld sad lige ved siden af hende.

Harry sad ved siden af mig, og det kunne jeg også sagtens mærke med hans hånd placeret på mit lår under næsten hele middagen. Louis havde lagt mærke til det på et tidspunkt, og havde også givet mig et rigtigt ”Louis-blik”, som jeg bare havde grinet flovt af.

Et emne som Eleanor – til min ærgrelse – blev ved med at tage op, var hvor smuk hun synes jeg var. Ikke at det ikke var dejligt at få at vide man var smuk, men Eleanor blev ved med at sige, at jeg var lige hvad modeverdenen søgte lige i øjeblikket, og at hun ville have mig med til en eller anden mand kaldet Mathew Thomsen.

Jeg havde flere gange diskret fneset og prøvet at ændre emnet, fordi det ikke ligefrem gjorde mig tilpas at emnet var så direkte på mig, især ikke når Harrys intense blik lå på mig.

Det endte med jeg takkede ja til at mødes med hende, hvis hun fik aftalt noget med ham Mathew, men det var også kun fordi jeg mærkede et bekræftende klem fra Harry.

Det var kun et par dage siden en meget energisk Eleanor havde ringet mig op, og sagt hun havde snakket med ham Mathew Thomsen, og at han gerne ville mødes mig med. Jeg var gået i chok, og havde bare siddet i en time stammende i sofaen, forvirret over hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne gøre en mand inde for modeverden interesseret i at møde mig.

I sidste ende var jeg blevet enig med mig selv om, at det var fordi Eleanor havde snakket alt for lyserødt om mig, hvis i forstår.

For et par dage siden havde Eleanor sagt, at mødet var om et par dage, hvilket ville sige mødet var i dag. Og jeg var spændt, nervøs, i chok, bange, rædselsslagen, men også glad.

Jeg havde - med hjælp fra Tillie - prøvet at klæde mig som en rigtig supermodel, hvilket nok ikke lykkedes en skid, men jeg kunne lide at blive i troen.

Jeg havde taget en sort højtaljet nederdel på, med en kort rød og hvis stribet top ovenover. Toppen var lidt løs i det, hvilket ville sige den flavrede lidt hen over min mave, men det var okay. Jeg var en model i dag, og jeg skulle se godt ud i lidt ukomfortabelt tøj. Urgg, specielt i den her kulde.

Tillie havde, som den fantastisk pige hun er, lånt mig en af hendes store frakker, lidt alla en pelsjakke, men alligevel ikke. Den var kæmpestor, og hjalp i hvert fald på varmen, selvom jeg følte mig lidt som en lille bamse når jeg gik i den. På mine fødder havde jeg et par af mine yndlings røde stiletter på, som ikke bare var bare op af foden, men egentlig var lukkede, og så var der lavet huller i.. Okay jeg dropper at prøve at forklare det.. (Link i kommentaren til outfittet).

Egentlig følte jeg mig ret så utilpas i det her outfit, men det var nu mest fordi jeg ikke helt følte at krydsningen mellem en hvis bamse og et par røde stilletter var specielt fashionista-agtigt.. Men Tillie sagde det så godt ud, så jeg stolede på hende.

Eleanor havde sagt vi skulle mødes på en Starbucks, som lå et stykke væk fra mit eget hus, så jeg havde taget subwayen lidt af vejen.

Da jeg gik hen mod det runde Starbucks skilt, var det som om den kolde vind gik lige igennem mine bare ben og helt ind i knoglerne. Mine tænder klaprede fandme næsten, det troede jeg ikke isbjørne gjorde. Og ja, jeg var en isbjørn, har i lige set min jakke?

Da jeg frysende og klaprende trådte ind af døren søgte mit blik efter Eleanor, som lige havde skrevet hun allerede var kommet. Med et smil opdagede jeg hende sidde og vinke med to kopper dampende varm kaffe foran sig. Hurtigt gik jeg hen mod hende, og prøvede så godt som muligt at skjule at jeg frøs som en lille hund.

”Hey søde”.

”Hej” åndede jeg ud da jeg satte mig, og smilede til Eleanor. Hun havde heldigvis sat sig ved en radiator, så jeg klaskede med det samme mine ben op af den. Den brændende følelse var for meget i starten, så jeg kom til at lave en sjov grimasse som Eleanor bare grine af.

”Er du spændt?” spurgte hun om, samtidig med hun rakte en af de varme kopper over til mig. Jeg nikkede opstemt, da min opmærksomhed mest var på den varme kop og mine kolde fingre. Langsomt sippede jeg til kaffen, og lod den varme drik tø mit indre op.

Okay, jeg måtte grine af mig selv.. Det lød som noget fra Narnia, hvor isdronningen havde frosset det hele til. Jeg ville dog påpege at jeg ikke var blevet fortryllet af isdronningen, jeg var bare kold.

Egentlig var jeg ikke den store kaffe-pige, og drak det kun, hvis jeg blev tilbudt det, og det var for uhøfligt at takke nej. Min far elskede kaffe. Han fik det altid morgen, middag og aften.

”Det kan jeg godt forstå. Første gang jeg mødte Mathew var jeg også mega nervøs og spændt, jeg rystede helt seriøst i mine bukser, og det var ikke af kulde, som jeg kan se du gør. Men bare rolig, det går over når han begynder at snakke med dig, for han er rigtig sød, og god til at få nye piger til at føle sig tilpas. Selvfølgelig ikke på den der klamme pædofile måde, som man altid ser på film, han er bare sød, en rigtig far. Han glæder sig rigtig meget til at møde dig Aurora! Jeg sagde dit navn var Aurora Jane, er det ikke okay?”. Jeg skulle lige til at svare, og sige det var helt fint, fordi det jo var mit navn, men Eleanor fortsatte bare sin evindelige talestrøm. ”Jeg har nok snakket meget om dig, men bare rolig, han bliver ikke skuffet! Fordi, prøv at se dig søde, jeg ville ikke kunne beskrive dig rigtigt, fordi du er så speciel. Dengang jeg mødte ham første gang var faktisk ved et uheld, fordi..” hendes talestrøm fortsatte, men jeg måtte ærligt sige at jeg lukkede hende lidt ude til sidst, og koncentrerede mig om min kaffe, og om mødet lige om hjørnet.

Med et gisp stoppede Eleanor sig selv. ”Åh gud! Vi skal af sted nu, kom kom kom, ellers kommer vi for sent!”, og med det rejste vi også i en fart op og skyndte os ud på gaden, til min ikke så savnede ven, vinden.

Heldigvis havde Eleanor bedt mig om at mødes med hende på en Starbucks tæt ved Mathews kontorer, så vi skulle ikke mere en to gader længere væk. Den kolde vind fik os begge til at sætte tempoet op.

”Ey du ser godt ud” grinede Eleanor til mig, og klappede mig lidt på skulderen, mens hun trak min arm til sig. Mine kinder blussede let op, da jeg takkede hende.

Hun så heller ikke selv værst ud. Hun havde et par stramme sorte bukser på, som giv til lige over anklen. Måske havde hun lånt dem fra Louis? Nå nej, den tid var han ovre.. Det kan var hun havde fået hans aflagte.. En stor blå sweater prydede hendes overkrop, hvilket egentlig var ret så normalt, men hun havde mange smykker på, så det ikke så helt hverdags-agtigt ud. Hvilket jeg var ret så glad for, for jeg var ikke ligefrem i hverdagstøj.

Da vi nåede op foran døren til Mathews kontor, blev vi lukket ind næsten med det samme, da Eleanor bare fortalte hvem vi var. Ligeså gjorde vi, da vi kom ind i receptionen, eller Eleanor gjorde. Jeg faldt i staver over den smukke udsmykningen, og endte med at stå og smile forfjamsket til den søde receptionist, som kiggede på mig med et underligt blik. Da jeg opdagede hvor underligt den situation var, fulgte jeg forfjamsket med Eleanor hen mod elevatoren.

Elevatormusikken gjorde mig ikke særlig afslappet, faktisk fik den mig bare til at indse hvor dumt det var, det jeg gjorde lige nu var. Altså, hvem var jeg at tro, at en mand inden for modenverdenen ville bruge mig til noget? Og hvad skulle han overhovedet bruge mig til?

”Så er det nu søde” sagde en stille stemme bag mig, samtidig med hun let skubbede mig ud af elevatoren. Jeg åndede langsomt ud.

”Hvad skal jeg overhovedet gøre?” spurgte jeg nervøst om, for helt seriøst, jeg anede ikke hvad det var jeg var gået ind til.

”Søde pige, hvor er du kær” grinte Eleanor bare, men med det blik jeg sendte hende, fniste hun lidt, og trak mig med ned i en sofa der stod lidt længere nede af gangen.

”Hør skat. Lige om lidt kommer Mathews sekretær og henter dig” hun kiggede kort på sit ur, ”faktisk om ca. 2 minutter. Hun vil føre dig ind til Mathew, som vil snakke lidt med dig, sikkert lidt smalltalk for at få dig til at føle dig tilpas. Hvis han kan lide dig, og dit ansigt, vil have gerne have dig med ind til nogle prøvebilleder, som han vil sende videre til modelbureauer, og derefter vil du blive kontaktet hvis der er nogen der gerne vil have et lille stykke af Aurora”. Det sidste sagde hun med en sjov stemme, og nev mig for sjovt blidt i kinden. Jeg grinte lidt, og trak min jakke af.

Jeg nåede ikke rigtig at tænke noget igennem før en ung kvinde kom og bad mig følge hende. Da den unge kvinde, som sikkert var hans sekretær, med en stiv grimasse åbnede en stor trædør og gjorde tegn til at jeg skulle træde ind, gjorde jeg forfjamsket som hun sagde, og tog nervøst to skridt ind.

”Hej, du må være Aurora Jane, mit navn er Mathew Thomsen”.

Mit blik havde haft for travlt med at studere mine fødder og det tæppebelagte gulv, til at opdage den smilende middel aldrende mand, som sad bag et skrivebord. Jeg smilede automatisk tilbage til ham, mens jeg nikkede. ”Ja, ja det er mig. Tak fordi jeg måtte komme”. Jeg tog hans fremstrakte hånd og satte mig ned i stolen overfor ham.

”Så, Aurora Jane, er det det du vil kaldes?” han afbrød sig selv midt i hans sætning, og vendte spørgende blikket mod mig. Jeg nikkede bare forvirret, for hvis jeg skulle være helt ærlig, var jeg gået lidt i hak, og forstod ikke helt hvad han sagde.

”Eleanor ringede til mig og fortalte, at hun havde mødt Englands nye supermodel og IT-girl. Jeg må sige jeg var spændt, men den kære pige har det med at blive meget entusiastisk i nogle situationer, så bare rolig” grinte han stille og pillede ved nogle papirer på hans bord. Uden helt at vide hvor jeg skulle kigge hen, vendte jeg blikket mod mine hænder. ”Fortæl mig lidt om dig selv, hvad laver du, hvordan er du endt her?”.

Jeg åndede stille ud, og overvejede om jeg skulle fortælle ham hele min historie, eller bare det overfladiske. ”Har vi tid?”.

”Al den tid vi skal bruge” nikkede han bekræftende.

”Jeg bor her i London, og deler en lejlighed med en veninde. Jeg går på City Lit college, med filosofi og psykologi som hovedkurserne. Jeg arbejder i en tøjbutik, hvor jeg egentlig har arbejdet i 2 år. Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 15, og flyttede i egen lejlighed som 16-årig. Min far var..”, jeg tøvede lidt, i tvivl om jeg skulle fortsætte, men med et opmuntrende og interesseret blik fra Mathew fortalte jeg videre.

”Min far var ikke en god far, og min mor var der ikke. Hun gik bort kort efter min fødsel, jeg manglede hende meget da jeg voksede op. Det endte med jeg fik det rigtig svært i starten af mine teenageår, men da jeg endelig fik det bedre på grund af hjælp fra min nuværende veninde, lagde min far slet ikke mærke til mig. Han er ejer af Chipnut Chuck-kæden, hvis du kender den? Han havde travlt med sit arbejde, og jeg tror næsten ikke han havde opdaget jeg havde det svært. Det endte med han valgte arbejdet frem for mig, da jeg bad ham vælge, og jeg flyttede”. Jeg kiggede ned i bordet, forvirret over, hvordan jeg lige havde kunnet få mig selv til at fortælle alt det til en fremmed mand. Et lille stykke af træbordet havde revet sig løst, så mine fingre fandt hurtigt det at pille ved. ”Men det er fint, jeg har det godt hvor jeg er nu” endte jeg med at sige, og kigge smilende op mod Mathew igen.

Jeg tror han sad lidt og bearbejdede det jeg havde sagt, for han sad bare og kiggede på mig uden at sige noget. ”Du er en stærk pige Aurora. Og du er smuk, ingen tvivl om det” sagde han endelig, og kiggede mig i øjnene. Jeg smilte taknemmeligt, og krydsede mit ene ben over det andet. ”Er du helt engelsk?” spurgte han nysgerrigt.

Jeg rystede hurtigt på hovedet, ”min mor var fra Bolivia. Jeg ved ikke hvad der gik galt med mit hår, i mine biologitimer fik jeg altid at vide, at genet for sort hår var det stærkeste gen af alle, men åbenbart ikke min mors”, jeg pillede lidt ved mit hoved, helt ærligt vidste jeg ikke hvor det kom fra, men what-so-ever, nu var det sagt.

”Jeg kan godt lide det. Det giver dit ansigt kant”. Mathew grinte lidt. ”Og så interesserer vi os ikke for biologi i modeverden” tilføjede han med et spøjst glimt i øjet, mens han bare sad og studerede mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og følte mig egentlig mest som en malplaceret pingvin.

”Ville du have noget i mod hvis jeg tog nogle billeder af dig?” spurgte han efter lidt tid. Jeg rystede med det samme på hovedet, og fulgte ham med ud af trædøren igen.

Vi gik ned ad gangen, og på vejen nåede Eleanor lige at give mig et akavet grin og nogle thumbs-up, som fik mig til at grine til hende.

Jeg kom ind i et næsten helt hvidt rum, hvor der som det eneste møbel var en stor lænestol, som var placeret ude ved væggen. Ved min venstre side da jeg trådte ind stod et kamera rettet mod en hvid væg, med en hvid lampe rettet mod pladsen foran kameraet.

”Hvis du vil træde hen foran monstrummet derovre, Aurora, og sætte dit hår op, vil du det?” sagde Mathew, mens han begyndte at pille ved kameraet. Jeg nikkede, og gjorde som han sagde.

Lidt malplaceret stillede jeg mig frem foran kameraet, og ventede på at få yderligere ordrer. Med let rystende fingre på grund af min nervøsitet, fjernede jeg noget hår der var faldet ned i panden af mig.

”Bare kig ind i linsen, så tager jeg nogle billeder her”. Jeg gjorde med det samme som han sagde, og kiggede bare ind i linsen uden overhovedet at trække en mine. Han bad mig efterfølgende at tage håret ned, hvor han også tog nogle billeder, og til sidst bad han mig tage mit tøj af, da han blev nødt til at have nogle billeder af mig i undertøj.

Jeg begyndte langsomt at ryste, da det gik op for mig, at jeg skulle stå foran ham i mit undertøj. Jeg havde ikke noget i mod det af de grunde man måske skulle tro, det var fint for mig, at han skulle se mig med lidt tøj på, for helt ærligt, så havde han sku nok set mange andre piger med mindre tøj på. Det var arrene fra dengang. Jeg havde stadig synlige ar på min hofter fra dengang, og det var ikke meningen nogen skulle se dem. Det var min hemmelighed om hvordan jeg havde det engang.

”Mathew” jeg stammede mig frem, ”i min.. i min svære periode gjorde jeg nogle dumme ting” mumlede jeg næsten uhørligt, og turde næsten ikke kigge på ham. Med få skridt var Mathew henne ved mig.

”De her billeder bliver ikke set af nogen som vil blive frastødt af noget som helst af den slags min skat. Du er smuk, prøv at se på dit ansigt!” med det vendte han sig om og gik hen mod kameraet, mens han ventede på et svar fra mig.

Jeg stod i en krig med mig selv, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Mine hænder rystede da jeg beslutsomt trak min nederdel af, og hele min krop føltes som et jordskælv da min top blev trukket over hovedet. Jeg vendte mig om mod Mathew, og med en stammende og næsten lydløs stemme, fik jeg spurgt ham, om jeg skulle beholde mine stilletter på.

Han rystede på hovedet, og gjorde endnu en gang tegn til, at jeg skulle træde ind foran kameraet igen. Jeg endnu engang bare som han sagde, og prøvede at ranke ryggen så meget som muligt. Tillie havde heldigvis tvunget mig til at tage ens undertøj på i morges, hun hadede når mit undertøj ikke passede sammen.

Mathew tog 3 billeder eller noget, og bad mig så om at tage mit tøj på igen. Med en lettet følelse fik jeg taget det på igen, og jeg følte mig næsten stolt. Det var stort for mig at have overtrådt min grænse, jeg var på vej videre.

Vi fulgtes ud derfra, men Mathew sagde hurtigt farvel, og sagde han ville ringe til mig, for derefter at forsvinde ind af den store trædør endnu en gang.

Sammen med Eleanor bevægede jeg mig ned mod gaden, og da vi endelig stod derude i den kolde vind blev Eleanor fuldstændig hysterisk og hoppede op og ned af glæde på min vegne. Jeg fortalte hvad der var sket, men jeg udelod at fortælle hvor svært jeg havde haft med at stå i undertøj, det var stadig ikke noget alle skulle vide.

V skiltes efter lidt tid, da Eleanor havde en aftale med Louis og noget familie, så hun skulle skynde sig videre. Jeg begav mig kold og træt hjem ad, hvor jeg skulle være alene indtil sent i aften. Tillie arbejdede på en cafe, som faktisk lå tæt ved vores lejlighed, og hun skulle være der til lukketid i dag. Hvilket ville sig jeg skulle lave mad til mig selv.

Nøglerne raslede da jeg lukkede mig selv ind, og smed mig på sofaen. I lang tid lå jeg bare og flød som en rigtig flodhest, men jeg endte med at tage mig sammen og gå ud for at lave en kop te.

Imens jeg ventede på at den dampende væske skulle køle ned, loggede jeg på twitter. Siden jeg havde været sammen med drengene til en af de første filmaftener, hvor Niall havde taget et billede af mig sovende op af Liam, og lagt det på twitter, havde alle directionerne fundet ud af hvem jeg var. Jeg fik dagligt trusler, men de gik mig ikke rigtig på, jeg vidste hvad for nogen piger der sad bag skærmen, fordi jeg selv (pinligt nok) havde været en af dem.

Ingen af os havde bekræftet at jeg var Harrys flirt, men alligevel var det som om der var lagt lidt ro på, og jeg var næsten accepteret som en del af 1D-familien, men også kun næsten.

So.. @AuroraJanee how did it go? He loved you or what? xx

Jeg så tweeten, og smilede lidt, da alle svarene på Harrys tweet rullede ind. Nogen af dem troede rent faktisk jeg havde været på date med en, og at jeg var Harrys hemmelig kusine.

@Harry_Styles yea it went well, don’t know if he love me, but he took my picture xx svarede jeg, og tændte for fjernsynet.

@AuroraJanee baby, we need to go out and celebrate tonight! You in?.

Vi fik aftalt, at Harry skulle hente mig efter jeg havde spist, og så ville vi tage sammen på en klub, dog blev det aftalt over sms, så alle de kære directioner ikke kom rendende.

 

 

Til aftensmad fik jeg bare pasta, da jeg ikke lige var det største talent i et køkken, og jeg havde ikke lige tiden til at begå mig ud i noget helt nyt.

Jeg havde skrevet en seddel til Tillie om hvor jeg var, og havde gjort mig klar på et kvarter, hvilket jeg var ret stolt over.

Jeg havde hugget en af Tillies kjoler, en langærmet guld-glimmer kjoler, som gik mig lige til låret. Den var rigtig kort, men da den ikke var afslørende andre steder, var det fint for mig. På fødderne havde jeg (sjovt nok) et par mørkeblå stiletter, som fik mig til at blive kun et hoved lavere end Harry.

Jeg havde ikke nogen specielle smykker på, men havde inden jeg spiste givet mig tid til at lakere mine negle i samme farve som mine sko. Mit hår orkede jeg ikke at gøre noget ved, så jeg satte det op i en løs knold, og prøvede at få det til at ligne noget Tillie ikke ville gemme sig væk i spand hvis hun så. (Link til outfit i kommentar)

Harry havde valgt en klub i midten af London, hvor jeg aldrig havde været, selvom der var en tid hvor det næsten ikke var en weekend jeg var på mindst 3 forskellige klubber.

Vi gik ind med hinanden i hænderne uden nogen yderligere kontakt. Jeg var blevet vant til lyden af de klikkende kameraer, selvom jeg stadig følte det som om jeg blev overvåget døgnet rundt. Jeg havde endda prøvet at en var kommet helt op i mit ansigt, da jeg stod og skulle købe bind nede i kiosken, og spurgt ind til Harrys og mit forhold. Harry var flippet ud da han hørte om det, og havde også givet en sviner til paparazzierne på twitter, som sugarscape havde overanalyseret fuldstændig.

Harry satte sig ned i baren og bestilte en drink til os hver. Han havde lært hvad jeg kunne lide og drikke, og hvad jeg endte på toilettet af, hvilket var meget rart.

”Så, er du klar til at blive model nu?” spurgte han drillende, og klemte mit lår. Hans øjne havde allerede taget turen ned ad min krop, men jeg var blevet vant til hans intense blik, så det gjorde mig ikke så meget mere.

Et grin fløj over mine læber, og jeg tjattede til hans skulder. ”Yea ligeså sikkert som du er på at springe ud af skabet, og give alle Larry-shipperne et hjertestop” fik jeg sagt i en grav alvorlig tone, men jeg kunne ikke holde den, da jeg så hans ansigtsudtryk.

”Jeg vidste ikke du var tilhænger af Larry Stylinson?” grinte han mellem hans små grynt. Jeg rullede bare med øjnene som svar, og drak min drink færdig.

Vi endte med at dyste i shots, og til sidst var vi begge ret så fulde. Vi havde begge været ud på dansegulvet og fyre den af, både solo-danse, men vi havde også nogle danse sammen, men jeg endte med at sætte mig igen, da jeg blev irriteret over at Harry hele tiden skulle drille med at rive min kjole op. Gæt hvilket lyd der var kommet ud af min mund da jeg skred fra ham? I gættede rigtigt. Flodhesten.

”Du bliver bedre og bedre til at lyde som en flodhest” lød hans hæse raspende stemme tæt ved mit øre.

”Jeg øver mig også meget” sagde jeg, og bestilte endnu en drink. Med en anstrengt mine satte jeg den ned, fordi det gik op for mig hvor meget jeg skulle tisse. Jeg vraltede næsten ud på toilettet, og fik gjort hvad man nu gør derude.

Da jeg kom ud igen sad Harry med en rigtig barbie oppe i baren, men det var fint nok. Udover at det måske var lidt dumt gjort af ham selv, at sidde og flirte med en ny pige, når han prøvede at forbedre sit ry, ved at date mig. Med rullende øjne satte jeg mig længere nede i baren, og bestilte igen den drink jeg havde efterladt hos Harry inden jeg vraltede ud på toilettet.

”Jeg skal nok betale” sagde en stemme ved min side, og jeg vendte overrasket blik over mod ejermanden.

”Tak” smilede jeg flirtende, og tog sugerøret ind mellem mine læber. Han var nuttet. Brunt pjusket hår, tydelige kæbelinjer og skægstubbe. En brunhåret version af Zayn, næsten.

Vi snakkede lidt, mens jeg tydeligt kunne mærke hvor stærkt han flirtede, og han kunne sikkert også tydeligt mærke hvor stærkt jeg flirtede igen.

”Så, hvad siger du til 5 hurtige?” sagde han, James, og kiggede opfordrende på mig.

”Uha uha, du ved vidst ikke hvad du går ind til her, jeg er mester” grinte han, og bankede sig selv på brystet. Fnisende væltede jeg ind over ham, og støttede mig på hans skulder. Alkohollen havde virkelig ramt mig.

Vi fik hver stillet 5 shots foran os på en snorlige række, som jeg beundrende studerede. Med et utålmodigt suk fra min side, vendte jeg blikket op mod James igen.

”Undskyld, de er bare så flotte” sagde jeg stille, mens jeg igen lod shotsene tage min opmærksomhed.

”Ikke så flot som dig” flirtede han hæst, men jeg rullede med øjnene.

”Kan du virkelig ikke finde på bedre?” lød en stemme bag mig. ”Er dét det bedste scoretrick du har?” lød den hæse stemme bag mig igen.

Mellem James og mig stod Harry lige pludselig, med et meget irriteret blik. Han lod et vådt kys møde min kind, og lod hans øjne med mine, så jeg tydeligt kunne se følelserne flakke rundt derinde.  Forvirret så jeg noget der mindede om jalousi, men jeg skød hurtigt mængden af alkohol i begge vores kroppe på det.

”Hazzzaaa” fniste jeg, og skubbede ham væk, ”jeg er lige i gang med noget”.

”Ikke mere, for James er gået nu” sagde Harry hårdt, og vendte sig næsten truende om mod James. Undskyldende kiggede jeg efter James, som skræmt rejste sig og gik. Irritationen bredte sig i mig, da Harry i stedet satte sig på James plads.

Hvorfor måtte  han flirte, når jeg ikke måtte? Selvom det fyldte meget i nogle sekunder, overtog alkohollen og tankeløsheden, og jeg glemte alt om James, da Harry begyndte at snakke til mig.

Det gik først op for mig at Harry spurgte mig om noget, da han lagde en hånd på mit lår for tusinde gang den aften, og grinende sagde at vi vidst skulle hjem, hvis jeg var så langt væk.

Nikkende fulgte jeg med ham ud af klubben, og ind i den første taxi Harry fik prajet til os. Hans bil holdte på en privat parkeringsplads omme bag klubben, men ingen af os var i stand til at køre, så det blev en taxa hjem.

Harry bad taxaen vente foran min lejlighed, så han kunne følge mig ind. Med en arm rundt om hans gik jeg langsomt op af trapperne, men endte med fnisende at trække mine stilletter af, som Harry med det samme tog i hånden.

”Farrrvell Hazzaa, tak fordi du ville være sammen med mig igen igen igen” snøvlede jeg, og lagde en hånd på hans skulder, da vi stod foran min dør.

Hans hånd fandt vej til mit ansigt, og med et kærtegn fjernede han en af de mange totter der var faldet ud af min knold. ”Du er smuk” brummede han næsten, da hans tommeltot ramte mit øre.

Næsten hypnotiseret stirrede jeg ind i hans grønne øjne, og lod min hænder falde ned til siden. Min vejrtrækning blev dybere, og jeg følte mig næsten ædru igen.

Hans hånd gled ned ad min kind igen, og hans tommeltot strøg hen over mine læber. Jeg åndede ud i det hans tommeltot fjernede sig, da jeg først der opdagede at jeg havde holdt vejret.

”Må jeg, må jeg godt kysse dig?” spurgte han lydløst, næsten usikkert. Jeg nikkede stille, og vendte mit ansigt helt op mod hans.

I et øjeblik trak vi bare vejret ind mod hinanden, indtil Harry fjernede afstanden og lod vores læber mødes. Instinktivt gled mine hænder op ad hans ryg, over hans skuldre og op i hans hår, hvor de greb fat.

Samtidig med han forsigtigt pressede mig op af døren, gjorde jeg plads til at hans tunge kunne komme ind. Forsigtigt undersøgte vi hinandens munde, og han undersøgte specielt også min krop med hans hænder. Et kort sekund trak jeg mig væk for at få vejret, men det var nok til at give Harry et forvirret og såret blik i øjnene.

Det forsvandt dog hurtigt da jeg igen lod mine læber ramme hans, og trak hans ansigt tættere på. Hans krop pressede mig op ad døren, så vi stod helt smedet sammen. Hans hænder rundt om mit liv og oppe under mine kjole, og mine oppe i hans hår.

Forpustet endte vi begge med at trække os fra hinanden.

”Farvel Harry” sagde jeg roligt, dog med blussende kinder, mens jeg langsomt åbnede døren ind til lejligheden.

”Vi ses Aurora Jane” svarede Harrys hæse stemme, men inden han gik lænede han sig frem og kyssede mig på panden med begge hans hænder om mit ansigt.

Følelsen i min mave var ikke til at tage fejl af, og med lyserøde kinder og rodet tøj trådte jeg ind ad døren for at smide mig i min seng så hurtigt som muligt.

 

 

I behøver ikke sige det, jeg ved i hader mig.. UNDSKYLD fordi jeg er så pisse hamrende dårlig til at få mig taget sammen, men til mit forsvar var kapitlet faktisk færdig for et par dage siden, men så fik jeg sådan en trang til noget Harry, og så ændrede jeg lidt på det, og fik skrevet ham med ind i det.. Mine harry-feels overtog, undskyld!

Nå men det her kapitel er (for mig) ekstra langt, så jeg siger kun: fra mig til jer! 

Yea, og hvis i kan mærke det, begynder der at ske en udvikling i deres forhold eller er det bare mig? Hvordan tror i Aurora har det efter kysset? Hvad er det for en følelse? Hvordan tror i Harry har det? Er det også bare iscenesat for ham, eller er der rigtige følelser indblandet der? Tror i han ved, at aurora kun gør det for at hjælpe ham og hans ry? Hvad tror i der kommer til at ske?

I må meget gerne svare, da det hjælper mine tanker igang, og ja.. Hele story-linen er ikke på plads endnu, der stadig bare en masse idéer som flyder lidt rundt ;) 

OBS - hvis i vil have opdateringer angående historien, så tjek min mumble, og bliv fan, hvis i lyster :) Så vil jeg lige sige, at jeg har fundet ud af hvordan man lavet det der polyvore-halløj lidt pænere at kigge på, så efter jeg er udgivet det her kapitel lægger jeg lige alle de forrige kapitler ned i kommentaren.

xx mathildeP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...