Trist Harry Styles imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2013
  • Status: Færdig
Jeg havde egentligt udgivet et andet imagine, men på det tidspunkt regnede jeg ikke med at jeg ville lave en del 2. Her kan du så læse hele historien, som vidst endte som en fanfic.
Jeg håber i kan lide den!

17Likes
12Kommentarer
2178Visninger
AA

1. Del 1

 

Dig og Harry har været sammen de sidste tre år, og I har været hos hinanden igennem alt. En morgen, som startede som alle andre, sad i og spiste morgenmad ved spisebordet i jeres fælles lejlighed. Harry har virket meget fjern hele morgenen, og du har flere gange prøvet at regne ud hvad det er der er galt, men hver gang du spurgte ham, sagde han bare at alt var okay. Du vidste udmærket godt at han løj, men hvis han ikke ville fortælle dig det, så skulle du ikke tvinge ham. Harry rejste sig fra spisebordet, med sin tallerken uden at sige et ord, hvorefter han gik ud i køkkenet.  Pludseligt kunne du høre lyden at porcelæn der blev smadret, og du kom ud af stolen i et ryk og skyndte dig ud i køkkenet, hvor det første du så var Harry der sad på hug på gulvet med armene omkring hans brystkasse. Du kunne tydeligt se at han havde ondt, så du skyndte dig hen til ham, og lagde hånden på din ryg. "Hvad sker der? Er du okay?!" Spurgte du hurtigt, med bekymringen lysende ud af dine øjne. "Intet... Jeg er okay..." Svarede han bare stille og løsnede taget omkring hans brystkasse, hvorefter han fik samlet skårene fra den knuste tallerken op og smidt dem i skraldespanden. Du sad bare stadig på gulvet med rynket pande, og blev ved med at være bekymret. "Er du sikker på at du burde tage til den koncert i eftermiddag?" Spurgte du, da du vidste at Harry og drengene skulle give koncert i London. "Jeg er sikker. Lad nu vær med at bekymre dig." Svarede Harry, og sendte dig et lidt bedrøvet smil inden han gav dig et kys på kinden og gik ind i stuen.  Efter et par timer var I begge klar, og I blev hentet sammen med resten af drengene, Eleanor, Perrie og Danielle. I blev så bare kørt direkte hen til koncerten, hvor dig og resten af drengene's kærester blev bedt om at gå om backstage, hvor I også plejede at se drengene's koncert fra. I kunne allerede høre at koncertsalen var fyldt med fans der bare ventede på drengene til at komme på scenen, og efter lidt tid trådte Harry, Louis, Niall, Zayn og Liam op på scenen og koncerten gik igang.  Alt gik som planlagt. Drengene sang deres fantastiske sange, fjollede rundt og fansene var ellevilde. Da koncerten skulle rundes af, og de skulle til at synge deres sidste nummer, kunne du se at Harry holdt sig i baggrunden. Han holdte hånden over det sted på brystkassen hvor hans hjerte var, og du kunne se at der var noget galt. Du så rundt, bare for at se om nogen andre havde set det, men før du nåede at opdage noget, lød der skrig ude fra publikum og dit blik fløj tilbage på scenen hvor du kunne se at Harry var kollapset og nu sad på knæ på scenen. Resten af drengene var omkring ham, og efter kort tid kom der læger ud på scenen med en båre, og Harry blev flyttet fra scenen og lidt efter kørt til hospitalet i en ambulance.    Du var rædselslagen da du ankom til hospitalet, og hurtigt fandt frem til det sted hvor Harry var, da en sygeplejerske fulgte dig. Den samme sygeplejerske havde fortalt dig, at Harry havde haft en hjertesygdom, som han åbenbart ikke vidste at han havde, og det var derfor han var kollapset flere gange i dag. Du blev lukket ind til Harry, og du skyndte dig hen til kanten på den hospitalsseng han lå i. Han så forfærdelig ud. Han var blegere end normalt, skæret i hans øjne var væk og han så virkelig svag ud. Stille tog du hans ene hånd i din, da der var stukket nåle i den anden og tåre begyndte at løbe ned af dine kinder. "[Y/N]" kunne du svagt høre Harry hviske, og du bøjede dig hurtigt lidt ned til ham. "Jeg er lige her Harry, og jeg går ingen steder. Bare bliv hos mig... Please... Bliv hos mig..." sagde du. Det hele kom ud i en lang køre, hvilket gjorde det svært at forstå hvad du sagde. Især fordi du af og til hulkede imellem ordende. "Vil du gøre noget for mig?" Spurgte Harry stille, og vendte blikket imod dig. "Alt, jeg vil gøre alt..." Hviskede du tilbage, da din stemme ikke kunne holde det normale lydniveau. "Sig at du elsker mig..." sagde Harry stille, uden så meget som noget der mindede om et smil på hans læber. "Jeg elsker dig Harry, og jeg vil aldrig elske andre end dig." Får du fremstammet, stadig er det næsten kun en hvisken. "Jeg elsker også dig..." hviskede Harry, endnu svagere end sidste gang.  Tårene blev ved med at trille ned af kinderne på dig, da der derefter bliver helt stille i rummet. Harry så op på dig, og smilede faktisk. Men det var et bedrøvet smil, og det nåede langt fra hans øjne, hvilket bare gjorde dig endnu mere trist. "Jeg elsker dig..." Hviskede Harry stille. Ordende kom ud i en lang udånding, og derefter lukkede han øjnene. Han var væk. Foraltid. "Jeg elsker også dig..." Hviskede du, og blev ved med at græde lydløst. Du bøjede dig yderligere ned til Harrys ansigt, og håbede bare på at høre en vejrtrækning. Bare noget. Men der var intet andet end stilhed.  Forsigtigt pressede du dine læber imod Harry's, imens tårene trillende ned af dine kinder, og landende på Harry's. Da du igen trak hovedet til dig, lå Harry som før. Med lukkede øjne, og et ganske svagt smil malet på hans læber. Han var perfekt. "Du må ikke forlade mig... Harry, please! Harry... Harry... Kom tilbage..." hviskede du, og hulkede lidt. Men Harry vendte ikke tilbage. Han var væk forevigt. Ikke flere kys, ikke flere smil, ikke flere kram, ikke flere 'jeg elsker dig'... Bare tomhed. "Jeg vil aldrig glemme dig..." hviskede du så næsten lydløst og løsnede dit tag i Harry's hånd, som med det samme gled ned på hans brystkasse.  Lidt efter mærkede du nogle hænder på dine skuldre, og du vendte dig hurtigt om. Det var Louis. Han græd. Louis, der altid var så livsglad og levende, græd. Hurtigt trak han dig ind til sig, og sådan blev I stående i lang tid. I hinandens arme, og med tårene strømmene ned af kinderne. Den dag havde verden mistet en engel. Harry Edward Styles havde forladt jorden, og var nu et bedre sted. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...