A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
596Visninger
AA

12. Vand jord ild luft & ånd elementerne

Jeg stirrede lidt på døren hjem til enden jeg åbnede den. Jeg vidste de ville kunne lugte det, så jeg kunne ikke lyve mig ud af den hvis de spurgte. Jeg sukkede bare og kiggede lidt rundt der var stille i huset, hvilket ikke var normalt. Jeg valgte bare at udnytte det til min egen fordel i stedet for. Jeg smilte og listede op på mit værelse. Jeg satte mig bare på sengen. Og kiggede lige ud i luften, luft. Jeg aner ikke hvor længe jeg havde siddet sådan. Før min far bankede på døren, jeg rettede bare hovedet op og kiggede på ham. ”Du.. ” Han kunne ikke få et ord over hans læber, han vidste ikke hvad han skulle sige. Jeg sukkede bare og rystede på hovedet. ”hvad ville du sige hvis du kunne” Jeg kiggede bare ud af vinduet, og der kom et smil frem på mine læber.  Min far sukkede ”Jeg ville egentlig bare fortælle at der var gæster, men så fik jeg set hvordan det var du så ud…” Jeg kunne fornemme hans vrede. Jeg rejste mig op og kiggede på ham. ”Hvad vil du gøre ved det? ” Det kom bag på ham, jeg havde altid gjort hvad der var blevet sagt, og ind passet mig efter det. Jeg havde lige fra jeg var lille af været bange for mig far. Men nu skulle det være slut. ”Var din mund, ingen skal tale sådan til mig. ” Han løftede hånden mod mig. Selvom jeg ved det ikke et lovligt at slå sine børn, var det ikke ligefrem noget jeg ville fortælle alle og en hver. Det der forgik der hjemme, blev der hjemme. Men denne gang skulle han ikke havde lov til at vinde. Jeg gik bagud så han ikke ramte. ”Jeg taler som det passer mig. Og jeg spurgte hvad har du planer om at gøre ved det?” Han var blevet helt rød i hovedet, men idet han forsøgte at træde ind på mit værelse blev han skubbet retur. Det var efter en del efter tanke gået op for mig jeg var født med vinden som tegn. Jeg smilte bare svagt og kiggede på hans overraskede ansigt. ” Det er sidste kan du har lagt en hånd på mig og det er sidste gang du blander dig i mit liv. ” på trods af jeg kun lige var blevet som jeg var havde jeg styr på hver eneste a elementerne. Men vinden ville for altid være mig, den ville for altid være stærkest. ”Det ikke det sidste du ser til mig” Hans stemme var lav. Men jeg var nu ret sikker på det var det sidste.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...