A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
645Visninger
AA

3. Opgaven

Klassen vendte øjnene da de hørt mit navn blive sagt og flere gispede da de hørt hans. Vi blev sat sammen og skulle så begynde på opgaven, der skulle om handle noget naturligt men set med fysikkens øjne. Vi så lidt på hinanden og han præsenterede sig som Daniel og så spørgende på mig. Han ventede på jeg skulle sige mit navn. ”Iziká, og det er med z ” han så lidt på mig og jeg sukkede. Han gentog mit navn og så spørgende på mig imens. Det var første gang jeg så ham, virke nogenlunde menneskelig. Han ville være sikker på han sagde det rigtig og det gjorde han. Og det fik mig til at smile og nikke. Vi så lidt på hinanden igen. ”det skal være naturligt, men kunne ses med fysikkens øjne?” han stillede spørgsmålet ud i luften og jeg svarede da jeg kom i tanke om noget. ”nattehimlen” jeg sagde det uden at tænke, og han stirrede på mig som om jeg var skør. Jeg rystede på hovedet. ”universet er en naturligt ting men det er stadigvæk indenfor fysikken, og ikke biologien” jeg så afventede på ham og han nikkede. ”jeg kan lide din tankegang.” han hviskede det men jeg vidste det var meningen jeg skulle høre det. Han rejste sig og gik op til tavlen og skrev ud for vores navne. Vi var første gruppe der kom gang, alle kiggede bare på ham i det han gjorde det. Og jeg kunne mærke hvordan de andre blev mere sure på mig, end på ham. Jeg skulle altid spille så skide klog. Det var først da jeg kom hjem jeg fandt sedlerne i min bog. En stor del af dem var af dem fra min klassen der bare ville fortælle mig at jeg skulle holde fingrene væk fra ham. Og en var fra Daniel, der bad mig om at snige mig ud og mødes med ham, altså så vi kunne se på nattehimlen sammen. Til vores opgave. Hvad han ikke vidste, var at jeg ikke havde nødet og snige mig ud. Som jeg har sagt før, er jeg et månebarn. Han bad mig om at mødes ham på kirkegården under træet på bakken. Ved halv tolv tiden. Bare tidspunkt var skræmmende men jeg måtte tage mig sammen for opgavens skyld. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...