A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
612Visninger
AA

4. Kirkegåden og skolens brændalarm

Så jeg mødte op halv tolv og bliv brændt af. Hvis man kan sige det sådan, det var jo ikke ligefrem fordi det var en date. Overhovedet ikke. Men han kom altså ikke, og her sad jeg og ventede, jeg havde ikke noget imod at vente. Natten var smuk, jeg havde taget en notesbog med og sad og skrev i den. Eller snare tegnede himlen på siderne. Jeg sad her til solen stod op, jeg var ikke træt da jeg mødte i skole. Men det var tydeligt at jeg ikke havde sovet, og der kom som sædvanligt nogle problem med det. Jeg kom for sent, og det fik hele klassen til at være urolig, selv vores lærer. Der nærmest lettede en halv meter, da jeg bankede på. ”må jeg komme ind eller skal jeg blive ude?” min stemme var lav og jeg holdt blikket til jorden da jeg fik lov til at gå ind. Han sad på sin plads og fulgte mig med blikket. Min siddemakker kom med et skrig, da hun fik set nærmere på mig. Jeg vidste godt at jeg var bleg, jeg vidste godt at jeg havde sorte rander under øjnene og til hvad nytte. Men på den anden side jeg kunne ikke være sikker på det var ham der havde skrevet den sedle og lagt den i min bog. Jeg kunne ikke hade ham, for det kunne være hvem som helst.

Men jeg så ikke op på ham da han satte sig ned ved siden af mig. Min sidemakker hviskede med hendes makker og de nikkede begge. Han rykkede lidt på sig, da jeg så op på ham. Det var ikke fordi jeg var træt, overhovedet ikke. ”er du okay?” han spurgte lavt. Okay det var ikke ham der havde skrevet den sedle for så havde han undskyldt for ikke og været kommet, eller havde han? ”jeg har det fint, det er først senere det bliver værre… ” jeg sukkede og lagde min notes bog på bordet. Og åbnede den, på min meget fine himmel. Han så lidt på den og nikkede så, han lod en finger løbe langs med stjernerne. Han tog hans blyant og skrev navnene på dem. Det var da jeg så den fine håndskrift. At jeg var sikker det var ikke ham der havde skrevet det. Og det fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Det der lugtede langt væk af et komplot.

'Nu jeg tænker over det så lugtede her, og det var ikke af et komplot, jeg lod mine bøger dumpe ned i tasken og ventede. Han så bare på mig og fik så også snust ind. Hans øjnene bliv dobbelt så store da han også lugtede det. Og så gik brand alarmen. Alle havde travlt med at få deres ting, og man bliv skubbet noget rundt, men vi kom alle ud derfra. Og det var da heller ikke noget alvorligt, men det var under alt det her kaos at den næste sedle kom ned i min taske. Den så dagens lys da vi var tilbage i lokalet. Den sad i mellem mine bøger og faldt på gulvet da jeg tog dem op.  Han så den og samlede den op, åbnede den og læse. Han lagde den på bordet og så bare på mig. Jeg læste hvad der stod og fik en klump i halsen. 

Undskyld jeg ikke kom i går, håber ikke du hader mig, sandheden er at jeg virkelig godt kan lide dig og håber vi kan være sammen efter det her. 

Jeg bliv helt rød i hovedet, ikke som de må havde troet, fordi jeg troede det var fra ham. Nej det var af vrede. Jeg sad bare lidt og ventede på hvad jeg vidste, ville komme. ”hvad så, har du set noget til Luna på det på det sidste?” jeg bed mig i underlæben, han så bare fra den ene til den anden og forstod ingen ting. Jeg sad bare og forsøgte og holde tårerne tilbage og besluttede mig for at svare igen og spillede med på legen ”ja nu du siger det, så har jeg faktisk” han fattede ingen ting, og da han så spørgende på mig rystede jeg bare på hovedet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...