A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
597Visninger
AA

13. halvbror

Jeg havde egentlig planer om at stikke af men det gik godt og grundt i vasken. Jeg faldt i søvn, for at hvile mit sind, der var sket rart meget på kort tid. Da jeg vågnede, sad der en og kiggede lidt frem for sig selv, på mit gulv. Jeg var en smule forvirret. Personen sukkede og smilte så lidt nervøst til mig. ”Jg..” Han sukkede og jeg kunne nærmest se hvor irriteret han blev på sig selv over at han var nervøs. ”Jeg hedder Alex og jeg.. ”Endnu et suk og han slog lidt fortabt ud fra sig med hænderne. ”Jeg din halvlillebror hvor skørt det egentlig lyder. ”Jeg stirrede lige ud i luften, inden jeg blinkede. ”Du hvad?” Han smile bare og det gik op for mig hvor svært det måtte havde været. Alex knækkede sammen og begyndte at græde, og jeg blev siddende i min seng i omkring 30 sekunder, før han havde armene om ham. ”Hey!? ”Min stemme var stille og blid. Han så ud til at havde været meget igennem. Jeg fik set nærmere på han overarme der var kommet til syne. De var dækket i bide mærker fra en vampyr eller måske flere? Der var i hvert fald mange. Mit blik blev i samme øjeblik ravet væk, og jeg så hvad der så ud til at være hans minder om hvad der var sket. Vi havde altså samme far, og han var blevet sendt her hen, efter hans plejefamilie havde opgivet ham. Og det var med ord som sindssyge unge og meget andet ingen ønsker at blive kaldt af nogen som helst. Men også minderne fra hans tid som vampyr slave. Jeg gyste og sukkede. Jeg aner ikke rigtig hvor længe jeg havde siddet sådan med ham. Men efter et stykkede tid holdt han op med at græde, og faldt til ro. Jeg kiggede blot på ham med et par rolige øjne. ”hvem er du? ”Mit spørgsmål måtte være kommet en smule bag på ham for han rykkede sig væk fra mig. ”Mit navn er Alex Rosa Gel, Jeg yngst af tre så sådan som jeg har forstået. Men jeg tro næppe det er det du vil vide, Jeg er halv Fønix Halv Dæmon. Født med ånd som tegn. ”han sukkede let efter han havde sagt det sidste og jeg kunne igen se tårrene i hans øjne. Jeg lagde bare igen begge arme om ham og hev ham indtil mig. Det var det her syn min eller skulle jeg sige vores far gik indtil. Han stod og var i chok. Alex sukkede og jeg lagde hovedet lidt på skrå, jeg stirrede på vores far. Mit blik var blevet mørkt. Og så ændrede det sig da jeg fik set hvem der stod bag ham. ”Daniel!?”

 

_______

lidt feedback ønskes eftersom vi nærmere os slutningen 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...