A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
597Visninger
AA

2. Fortællerens ord

At vokse op som en Fønix var ikke svært ikke til at starte med. Jeg vidste ikke hvad jeg var, før jeg nåede en alder af 16år. Mine gener er, eller var, på det tidspunkt låst. Jeg voksede op side om side med menneskene. Jeg tænkte aldrig på at jeg ikke var som dem. Jo dyr lod altid at være mere tilpas i nærheden af mig, fugle, mus, katte, hunde, ja selv kryb lod til at finde ro når de var sammen med mig. Jeg har altid været dyre venlig og dyr synes også at holde af mig. Jeg har også altid holdt meget af naturen og den har alt tid betydet noget for mig. Men at finde ud af at det var fordi jeg var en Fønix var noget af et chok. Nogen ville nok spørger hvordan jeg fandt ud af det. Jeg har altid haft en idé om det. Men det gik først op for mig den dag jeg fyldte 16 år. Eller det var før, men det var den dag jeg fik mine evner igen, det var den dag jeg blev mig selv igen. Men jeg fik allerede en ide om det da der startede en ny i klassen. Han var ikke som de andre, men han var heller ikke som jeg. Langt fra, dyr lod nærmest til at være bange for ham. Hvor alle mennesker omkring ham lod til at blive tiltrukket af ham. Pigerne lod til at falde i staver over ham og hans skønhed. Jeg vil indrømme at han var smuk, men det var for unaturligt. Han var ikke menneske, men det var jeg jo heller ikke. Jeg var vel mest af alt bange for ham. Jeg følte mig ikke tiltrukket, jeg var frastødt af ham. Jeg ville ikke i nærheden af ham, hvis jeg kunne undgå det. Men det lod ikke til at heldet var på min side. Han vandt mere og mere popularitet. Jeg var bekymret for de andre, hvilket nok var en stor fejl. De hadede mig, mobbede mig, holdt mig udenfor. De var grusomme væsner. De kunne ikke forstå ting på samme måde som jeg kunne. Jeg er hvad man på det tidspunkt kaldte et fuldmåne barn, jeg var tiltrukket til månen. Om så den var fuld eller ej. Jeg havde allerede en ide om at der fandtes andre væsner her på jorden. Eller andre former for mennesker, bruger af magi eller folk født med evner ud over det normale. Og det var den viden der gjorde at jeg vidste at min død var nær, da jeg fik ham som makker i fysik. Vi skulle skrive en opgave sammen, på en uge. Jeg er god til fysik det er ikke det, jeg er bare bedre i biologi. Og så at det var sammen med ham gjorde tingene værre end de var.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...