A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
644Visninger
AA

8. Ansigt til Ansigt, Vampyren og Fulgen

Men jeg kunne ikke en gang være sikker på han kom i skole han havde jo ikke været der i går. For helvede ups, det ord må jeg vidst ikke bruge, endnu en gang kom jeg for sent. Men for at være ærlig var jeg røv lige glad. Det var noget i øjeblikket det gjorde mig både sur, pisse lige glad og rebelsk. Så jeg var så fucking lige glad at jeg skræmte hele min klasse ved at banke på døren åbne den og går ind. Min lære skulle til at sige noget men droppede det og så bare på mig med et bekymret smil og sagde ”sover du om natten.” jeg smilte bare det tilbage og var direkte flabet ”kommer det virkelig dig ved om jeg sover” den sad, og hun holdt sin kæft.  Jeg satte mig på min plads og hele verden var ved at fald sammen om ørene, folk gik ud i deres grupper efter at de havde hørt hvad det var min lære ville sige. Daniel sad på sin plads og stirrede ud i luften han flyttede sig modigvilligt da jeg ikke gjorde minde til at jeg ville flytte mig.

Det var hans fine hånde om end den var lidt bleg, der skrev han på mit hæfte undskyld. Jeg sukkede og så bare på ham og jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige til ham. Skulle jeg overhovedet sige noget? Vi arbejdede bare lidt uden og sige noget til hinanden. Før han lige pludselig ud i det blå mumlede ”du ved godt dig navn betyder modig” okay, det var noget virkelig mærkeligt noget og sige, jeg vidste det godt men altså at høre det fra ham, og så i den her sammen hæng var virkeligt mærkeligt. ”det ved jeg godt… ” mumlede jeg tilbage, jeg havde slet ikke lagt mærke til at vi skiftede sprog, det skete bare uden at jeg tænkte over det. Det gik første op for mig da han løftede hovedet og smilte til mig og hviskede på dansk. ”du er alt så ikke så menneskelig som jeg troede, det ville også være mærkeligt hvis du var for så havde du været død nu eller i hvert fald ikke menneske.”

han bed sig i underlæben og jeg kunne ikke lagde være med at smile, rakke ud og rør ved hans underlæbe, flytte lidt på den så han ikke længere bed i den og så ellers bare bede ham om at holde sin kæft. Han smilte og det var tydeligt at han nyd at få modgang, for pigerne fald jo for ham på række, så der var ikke nogen der spille kostbar eller gav modstand. Synd for det kunne nu være sjovt og se hvor længe de hold ud ikke og bage på ham. Han lo lidt og rystede på hovedet, en af pigerne var på vej hen mod os, mens vi, eller jeg sad og ned stirrede ham, Han så hen mod pigen. Hun stoppede og kiggede på mig og sagde så med syrlig stemme ” hvad fanden har du gang i, kan du ikke bare passe dig selv, og lagde være med at stirrede” hele klassens opmærksomhed blev vendt mod os, og jeg vendte hovedet og så på hende med et smilt der ikke på nogen måde noget øjnene ”jeg gør hvad det passer mig, og kan du ikke bare passe dig selv, han er faktisk min makker lige indtil i morgen” jeg vendte øjne og vendte hovedet tilbage til bogen ” så kan du jo få ham igen hvis det betyder så meget for dig din konstant tudende mær fordi en eller anden fyr igen har droppet dig, så jeg vil gå ud fra det ikke vil hold så længe alligevel” der var så meget had og syrlighed i min stemme at hun ikke kunne tage fejl, jeg kunne ikke lide hende.

Hun stod bare lidt og forsøgt at samlede sig inden hun valgte at grine, en smule for overdrevet til at det var overbevisende. Jeg vendte mit blik op mod hende ”sig mig en gang står du her endnu” hun så på mig lænende sig ned mod mig og hvæste af mig. ”du skal ikke tro du er noget.” jeg smilte og hviskede bare tilbage ”det gør jeg skam ikke jeg beder dig bare om at flytte din fede røv der alligevel er for stor til de jeans” den sad og hun løbe tudende ud af lokalt, jeg vendte bare tilbage til bogen som om endte var ske. Daniel sukkede og smilte til mig, der var noget usagt i det smil. han mumlede bare et sagte ”tak” hvilket fik mig til at se på ham og han hviskede mig i øret ” jeg kunne ikke havde gjort det bedre selv” det kom lidt bag på mig og jeg som troede han elskede den opmærksomhed han fik. ”så lidt.” jeg var i et dræbende humør.  om han var skyld i det var jeg ikke længere sikker på, over hovedet ikke det kunne også godt være mig selv. Vi blev færdig med at skrive den dag, så der var ingen grund til at ville skulle ses med hinanden mere. Daniel hev mig til side efter skole. Han lagde en hånd på min skulder og så mig i øjnene, jeg selv lukkede øjnene og skrig at han skulle lagde mig være i fred. Ingen omkring os lod til at ligge mærke til os, eller også ville de ikke. Dem fra klassen var vel bare glad for at få ham tilbage, jeg vente rundt og slå en smule med hovedet. Han så bare efter mig uden at sige noget. Jeg sank og tog hjem, der sad jeg og kiggede ud af vinduet, jeg kunne se ham går forbi ude på gaden. Han kiggede kort op på mig, jeg vendte hovedet væk. 

 

________________________________________________

Ej blev helt chokeret over at der allerede var kommet kommentarer til den o0

så her for i næste kapitel :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...