A Phoenix Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
.... kommer

3Likes
4Kommentarer
609Visninger
AA

14. Alex

Jeg kunne mærke Alex’ forvirring i alt dette kaos. Jeg kunne mærke min egen og jeg kunne se min fars frygt. Jeg strammede mit greb om Alex, dog uden at det blev for hårdt. Daniel lagde hovedet på skrå, og hans stemme var helt roligt da han talt. Det var min far bare ikke, da han stod ansigt til ansigt med Vampyren og det var Alex altså heller ikke. ”Kan vi tale sammen? ”Det var ment som et spørgsmål til min far men han forstod det ikke rigtig. Jeg holdt fokus på Alex der lignede en der var ved at falde fra hinanden. Men det var der hellere ikke noget at sige til hvad der? Den stakkel havde set nok i hans kort liv. Han var jo yngre end mig. Min far tog sig endeligt sammen og svarede med et svagt ja. Jeg kiggede kort op på Daniel også ned på Alex igen. Jeg sukkede og kiggede kort efter dem da de gik. ”Jeg skulle måske have advarede dig men jeg have ingen ide om at han ville møde op på den måde, og slet ikke her. ”Alex gyste og hans blik var forvirret. ”I, Du kender altså den der!? ”Han stammede sig igennem ordene og jeg nikkede, sukket der kom over mine læber var lavt. Alex faldt lidt til ro, og han sad og stirrede frem for sig. Jeg havde set han smerte, og havde selv kort følt den. ”mit navn er Iziká Løve Gel jeg er fuldblods fønixs med vind som tegn” Jeg rakte en hånd frem og Alex tog den forsigtig. ”Hej ” Han sagde det lidt prøvende og sukkede. ”Så hvad er historien bag Øhhmm Hvad hedder den?” Jeg smilte bare lidt over ham. ”Han jeg tror ikke han tæller som den, Daniel ” Alex nikkede langsomt, hvis ikke det var fordi jeg vidste hvad han var blevet udsagt for. Så havde jeg nok ikke ladet ham tale sådan.   ”det jeg ikke helt sikker på selv” Jeg sukkede og hadet faktisk at indrømme det. Alex lagde hovedet på skrå. ”Hvor meget ved du egentligt om verden? Altså om os, de andre?” Han spørgsmål kom bag på mig og jeg trak på skuldrene. ”Ikke det store” Han nikkede og holdt hånden til hjerte, en fjer kom et syne, en fønixs fjer. ”Vi bruger dem ikke så tit men de er der, de er vores inderste energi. Så skulle du miste den vil du også miste din styrke, men bruger du den så bruger du din inderste kraft og den er stærkere end den du normalt har. ”Jeg stirrede bare og lyttede. Alex blik blev fraværende og hans krop faldt sammen. Han hviskede noget uforståeligt og så mistede han bevidstheden. Hans fjer forsvandt. Daniel stod i døren øjeblikket efter og stirrede lige så uforstående på Alex som jeg gjorde. Jeg løftede bare Alex op fra gulvet og det gik hurtigt op for mig hvor lidt han egentligt vejede. Han var ikke bare tynd han var sygligt tynd. Jeg lagde ham bare på sengen og smilte lidt inden jeg vente mig om mod Daniel. Han løftede mit hoved og kyssede mine læber. ”Så hvad er historien bag den der” Jeg sukkede og rystede bare på hovedet. Det var jeg ikke selv helt sikker på. ”øhm det min halv bror, jeg har først selv mødt ham i dag”

Sådan gik dagene sammen med måde Alex og Daniel, de kom overraskende godt ud af det med hinanden. På trods af fortiden jeg havde set Alex kom fra. Jeg smilte bare over de to og rystede på hovedet af dem. Det var egentlig fantastik sjovt at sig på hvor de kunne få ud af et simpelt spil kort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...