Run as you love | One Direction

(Se trailer) Man bliver for det meste liderlig når alkohol er indblandet, og man kommer tit til at lave fejl. Og når liderlig og fejl, indgår i samme sætning kan det kun betyde en ting. Randy Wells, er 21 år gammel og har en søn på 3 år. En søn som både er det værste, og det bedste der er sket for Randy. For det er svært at være mor i så ung en alder, især når faren kun var et engangsknald. Og dog. Faren er også en gammel klasse kammerat, og nu en nybagt popstjerne. Som faktisk intet aner om barnet, ikke indtil Randy endelig beslutter sig for at fortælle ham, at han er faren til hendes barn. Men ting er sket og han er forandret. Følelser bliver genskabt, løgne og hemmeligheder kommer frem. Men vil de sammen kunne finde kærligheden igen?
(læsning på eget ansvar!)

320Likes
298Kommentarer
23058Visninger
AA

10. 8 | Harry

 

I don't want to stay another

Minute, i don't want you to

say a single word

The PussyCat Dolls - Hush Hush

 

 

Jeg kørte alt hvad jeg kunne. Lige ud. Jeg så mig ikke tilbage, jeg skulle bare væk. Jeg havde brug for luft, luft til at kunne være mig selv. Jeg var allerede træt af at det var mig der skulle have skylden for at være en dårlig far. Hun havde ikke sagt det, men hun havde hentydet til det.

Hvis jeg virkelig var så dårlig en far, så var hun mindst lige så dårlig en mor.  Det var hende der havde holdt Chris skjult for mig, det var hende der sagde jeg aldrig skulle tænke på at kontakte hende. Hun var mindst lige så meget skyld i det som jeg var.

 

Jeg var nået motor vejen da jeg opdagede hvor lidt benzin jeg havde tilbage. Det gjorde så at jeg var nød til at holde inde på den nærmeste tank.

Jeg steg ud af min bil hvorefter jeg smækkede døren hårdt efter mig. Desværre vakte det en del opmærksomhed, hos en gruppe unge piger. De stod lidt og overgloede mig indtil de blev enige om at det var Harry Styles fra One Direction, der var ankommet til denne her ubetydelige tankstation.

”Arg! Harry, Harry! Må vi ikke godt få et billed?” Blev der sagt i hovedet på mig fra højre og venstre. ”Jo, selvfølgelig” selvom jeg mest havde lyst til at ignorere dem og gå, så valgte jeg at spille glad, og lade som om at alt var godt. 

En efter en stillede de sig ved siden af mig, jeg lagde min ene arm om hoften på dem og smilede. Hver gang kunne man høre den velkendte klik lyd som kom fra kameraet .

”i må have mig undskyldt, men jeg bliver nød til at smutte, det var fedt at møde jer!” der kom lidt hvin og så var der nogle der sagde Oh my god

Jeg gik om på den anden side af min bil, for at trække røret ned til der hvor man kunne benzinen i til min bil.

Jeg stoppede først da jeg var nået op på 43£. Derefter gik jeg ind på tanken for at betale. Jeg trådte ind af de to skyde døre og fortsatte op til kassen efter jeg havde taget en Redbull. Jeg gik derefter op til kassen hvor en ung fyr stod, han havde platinblondt hår og sidecut.

Jeg fik betalt og gik derefter ud til min bil, jeg satte mig ind og smækkede derefter døren lige så hårdt som før, men denne gang bekymrede jeg mig ikke om, om der var nogle der lagde mærke til det. Jeg skulle bare væk.

Endnu en gang trådte jeg speederen i bund. Min destination var nu Patrick – en af Londons bedste forhandlere hvad der angik stoffer. Så kunne i vel godt regne ud hvad jeg skulle der.

 

Hvad fanden var det egentlig jeg havde gang i? Jeg skulle jo ikke flygte fra den der betød mest for mig. Let’s face it, jeg havde stadig et crush på Randy.

Jeg elskede og elskede hende stadig. Men det var bare ikke det hele værd hvis det ikke var gengældt. Men jeg savnede hende, hun var ikke den gamle Randy som jeg kendte for tre år siden. Hun var forandret.

Hun var ikke den samme glade pige jeg faldt for. Den som ikke var bange for hvad livet ville bringe hende, den som tog chancer, og som ikke var bange for konsekvenserne af det.  Hende som var med på alt, og som det vigtigste af det hele. Den som elskede mig for den som jeg var.

Men selvom jeg følte sådan så var mine planer ikke ændret med hensyn til hvad jeg skal nu. Og mine meninger om hende var de samme som før jeg tænde motoren.

Jeg nåede tilbage til London hurtigere end jeg havde troet, nu var det bare ind ved klubberne, ned af side gaden og ind i den lille pub som lå på side gaden.

 

 

 

 

Jeg var nået til Patricks ’sted’ efter det der alligevel føltes som lang tid siden. Hans bil holde ved den lille indkørsel  Når man kiggede udefra så lignede det et hul, men når man kigger indefra, så… Ja, så lingede det også et hul. Det skulle man ikke tro så meget som Patrick tjente på det lort.

”Harry!” blev der sagt lidt for højt. Jeg kiggede over mod det lille hus hvor Patrick stod. Jeg gik op mod verandaen for at hilse på den høje, skaldede mand.

”Hey” sagde jeg afslappet og trak mig derefter. ”Hvad kan jeg hjælpe dig i dag med, Styles?” ”Det sædvanlige,” sagde jeg og fik det til at lyde indlysende. ”Javel, følg med” sagde han og lavede et nik mod huset.

Som en hund, fulgte jeg med. ”Du er godt klar over at medierne har lugtet lunden, ikke?” sagde Patrick ude fra køkkenet af. ”Hvad skal det betyde?” spurgte imens jeg studerede et billede af ham og en kvinde.

”De følger efter dig Harry, måske kan du ikke se dem, men de er der.” sagde han og kom ud fra køkkenet med en lille bitte pose. ”Det ved jeg” sagde jeg og tog min pung frem. ”Harry, du kan ikke blive ved med at rende her ud, paparazzierne følger sgu da med” sagde han og sukkede tungt.

Jeg forstod godt hvad han mente, men jeg svarede ikke. I stedet tog jeg posen ud af hånden på ham og lagde lige penge på en kommode.

 

Min næste destination var hjem, jeg måtte få snakket med Randy. Det var mig der var så opsat på at hun skulle flytte ind så vi kunne lære hinanden at kende igen, det var mig der ville lære min søn at kende. Det hjalp jo så ikke at jeg ikke var hjemme til at gøre de ting.

 


Jeg var ankommet til trappen mod min lejlighed. Der var en masse larm fra en eller anden der holde fest et eller andet sted i opgangen.

Jeg låste op til min lejlighed og hurtigt kunne jeg høre en masse lyde fra glas. Jeg gik ud i køkkenet hvor lyden kom fra.

Da jeg kom ud så jeg Randy der var i gang med at pakke en masse ting ned. ”Hvad laver du?” spurgte jeg om og lænede mig op ad dørkarmen. ”Jeg tager hjem igen” sagde hun mens hun rettede sig op og satte sine hænder på hofterne.

”Hvad, hvorfor?” spurgte jeg om og gik tættere på hende. ”Harry, hvis det fortsætter sådan her, så gider jeg ikke engang give det et forsøg. ” det havde hun måske nok ret i.

”Randy, kom nu, giv det en chance. Tro mig det skal nok blive bedre.” sagde jeg og satte mine hænder på hendes overarme. ”Harry-” ”Randy, for min skyld, for Chris, endda for din egen skyld” sagde jeg mens hun viklede sig ud af mit grab.

”Harry-” ”Jeg vil ikke høre et nej” det fik et smil frem på hendes læber. Men hun måtte ikke gå.

”Harry, hvis du lover du bliver bedre, så giver jeg det en chance” sagde hun og kiggede ned i gulvet. En indvendig følelse af lykke bredte sig fra min mave og ud i resten af kroppen.

”Jeg lover det Randy, lige meget hvad der skal til” sagde jeg og følte jeg kunne stå ved mine ord.

Men den følelse varede ikke evigt.

”Pinky swear?” sagde hun og jeg forstod ingenting. ”hvad er det?” spurgte jeg om som om jeg var komplet idiot. ”Bare gør det samme som mig” sagde hun og sukkede hvilket fik hende til at sukke.

Jeg fangede hendes blå grønne øjne som jeg kiggede lidt i. ”Hvor er han?” spurgte jeg om, efter lidt tid, ”Hvem?” svarede Randy. ”Chris” sagde jeg som om det var indlysende. ”Han sover” så det måtte vente til i morgen.

”Apropos det med at sove, hvordan og hvorledes?”

 

Randy og jeg havde bestilt pizza til deling som aftensmad. Klokken var ved at være et om natten og Randy var gået i seng. På en eller anden mærkelig måde var vi kommet frem til at hun skulle sove i sengen. Jeg havde ikke haft noget imod at sove sammen med hende, men hun mente det var bedst hvis vi som vær for sig. Hvad hun mente med det, var mig en gåde.

Det var efterhånden en halv time siden hun var gået i seng. Jeg begyndte pludselig a kunne høre nogle klynk inde der fra. Lidt efter hendes stemme og til sidst et lavt skrig.

Jeg følte ligesom lidt at jeg var nød til at gå ind og se hvad der forgik.

Jeg kom ind på værelset hvor Randy lå med svedperler på panden, hendes dyne var nede på gulvet, hun rystede og lavede nogle klynk blandet med gisp.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre i sådan nogle situationer. Men det endte med at jeg samlede dynen op og lagde den over hende igen. Det hjalp også indtil jeg var kommet ind i stuen og havde lagt mig til rette, der begyndte det igen.

Jeg gik ind til hende igen. Denne gang havde hun næsten dynen helt oppe om ørene, men alligevel sagde hun de der lyde.

Det endte med at tog min t-shit og mine jeans af så jeg havde boxers på. Der efter lagde jeg mig under dynen til hende og trak hende tættere på mig. Jeg lagde min ende arm under hende så den lukkede sig om hende mave og den anden brugte jeg til at nusse hende forsigtigt med. Langsomt begyndte hun at falde til ro.

Og det samme gjorde jeg, og selvom jeg ikke ville indrømme det. Så nød jeg at ligge i favn med hende.

 

A/N

Når for den da!

Harry skat da, du skal da ikke være på stoffer, det er meningen du skal leve lykkeligt til din dages ende med Randy, bum! Men sådan kan det jo selvfølgelig ikke ende, når men skriv hvad i synes om Cecilies kapitel og hvis du ikke har liket så må i meget gerne gøre det. Et like, betyder meget for os! Og glæd jer til der kommer mere, for dramaet er i hvert fald ikke slut!

OG JEG ELSKER JER, ALLEREDE OVER 350 PÅ FAVORIT!!! OMG!!! TUDER!!!! 

- Jessica B. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...