Run as you love | One Direction

(Se trailer) Man bliver for det meste liderlig når alkohol er indblandet, og man kommer tit til at lave fejl. Og når liderlig og fejl, indgår i samme sætning kan det kun betyde en ting. Randy Wells, er 21 år gammel og har en søn på 3 år. En søn som både er det værste, og det bedste der er sket for Randy. For det er svært at være mor i så ung en alder, især når faren kun var et engangsknald. Og dog. Faren er også en gammel klasse kammerat, og nu en nybagt popstjerne. Som faktisk intet aner om barnet, ikke indtil Randy endelig beslutter sig for at fortælle ham, at han er faren til hendes barn. Men ting er sket og han er forandret. Følelser bliver genskabt, løgne og hemmeligheder kommer frem. Men vil de sammen kunne finde kærligheden igen?
(læsning på eget ansvar!)

320Likes
298Kommentarer
23177Visninger
AA

9. 7 | Randy

 

And I hate how much I love you, boy
I can’t stand how much I need you
And I hate how much I love you, boy
But I just can’t let you go

 Rihanna ft. Ne-Yo - Hate that i love you

 

”Hvad?!” skreg Ally ind i telefonen, så jeg var nød til at rykke den nogle få centimeter væk fra mit øre. ”Undskyld” sagde jeg, ”Undskyld?! For good Christ Randy er du taget til London med Harry for at bo med ham? Hvad tænker du på” Sagde hun højt, og jeg sukkede. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg tænkte på, men da Harry tilbød det og at jeg ikke havde det godt økonomisk kunne jeg sige nej. Og så var det en mulighed for at Chris kunne lære sin far at kende, og at jeg kunne lære Harry at kende - igen. ”Jeg tænker på at jeg ikke har et job, og derfor snart har jeg ikke råd til min lejlighed. Og hvis jeg ikke bor hos Harry, så ville det være dig der fik to ekstra bofæller” sagde jeg og bed mig forsigtigt i min underlæbe. ”Men Randy, nu kan vi jo ikke være så meget sammen. Jeg overlever ikke uden dig” sagde hun i en nedtrykt tone. ”Jo, du kan bare tage til London” sagde jeg selvom jeg vidste at det ikke lige var en mulighed i øjeblikket.

”Randy” sukkede hun, ”Sorry, vi finder ud af det Ally men jeg er nød til at løbe” og grunden til at jeg skulle til at ligge på, var fordi Harry lige var kommet ind i rummet. ”Ja vi ses søde” sagde hun og lagde på, jeg nikkede for mig selv og lagde min mobil ned i min baglomme.

”Hvem snakkede du lige med?” spurgte Harry om, og selvom jeg havde lyst til at svare at det ikke ragede ham. Så gjorde jeg det ikke, fordi nu boede jeg hos ham, så jeg måtte også behandle ham med lidt respekt.

”Min bedste veninde, Ally” sagde jeg og kiggede på ham. Han nikkede bare, og virkede enlig bare helt ligeglad.

”Når Harry, Chris kommer i aften og derfor tænkte jeg på at vi kunne bruge dagen på at lære hinanden at kende igen?” spurgte jeg ham om mens mit blik stadig hvilede på ham.

”Jo, det kan vi vel godt” svarede han og et lille smil plantede sig om min mundvig, mens han kløede sig akavet i nakken. ”Godt, så hvordan går det?” spurgte jeg og kunne godt mærke det snart ville begynde at blive akavet. Vi havde jo også efter hånden brugt den sætning en del gange

”Fint” svarede han, og jeg nikkede. ”Hvad med karrieren?” spurgte jeg igen, ”Fint” svarede han igen. ”Dit sociale liv?” ”Fint” svarede han igen, og jeg sukkede. Kunne han ikke sige andet end ’fint?!’

”Harry hvis du ikke ville snakke med mig, så sig det, i stedet for kunne svare fint til alt jeg spørger dig om” sukkede jeg og så ned.

”Nej Randy, jeg ville gerne snakke med dig. Men jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Det her er meget overvældene for mig” sagde han, og jeg så op igen.

”Det er derfor vi skal snakke, vi skal snakke alt igennem. Så det ikke bliver endnu mere akavet end det er i forvejen” sagde jeg og så på Harry, han nikkede forståeligt.

Tja, det var bedre end ’fint’

”Okay” mumlede han så, og jeg fastholdte stadig mit blik på ham.

”Hvorfor siger du det først til mig nu? Hvorfor har du holdt det skjult for mig i tre år” sagde han og han lagde slet ikke skjul på skuffelsen i hans stemme.

Jeg bed mig først i underlæben inden jeg svarede ”Fordi jeg fandt ud af at jeg var gravid, da du var i X-factor. Og vi begge ved at du ikke bare ville droppe din drøm, for mig og et barn” det var hårde ord, og det var derfor det os var sandheden. Sandheden bestod altid af hårde ord.

”Randy det kunne du jo ikke vide, måske ville du tænke sådan, men sådan tænker jeg ikke og sådan er jeg ikke som person” sagde han og hans tone var lige så hård, som det jeg havde svaret.

”Kan han gå?” spurgte Harry så, og lavet det helt store emne skift.

”Ja, han er tre” sagde jeg og fik det til at lyde helt indlysende.

”Hvad var hans første ord?” spurgte Harry så.

”Pizza” svarede jeg.

”Så han elsker pizza?”

”Ja det gør han” klukkede jeg, Chris kunne virkelig ikke få nok af pizza.

”Fortæl mig mere om ham” sagde Harry, selvom det godt kunne lyde som om at han befalede det.

”Well, han har mørke krøller, smile huller, blå øjne, han er smilende, glad, og så har han også lidt af en passion for at synge. Det er i hvert fald svært at få ham til at holde mund. Han spiser meget, men løber også meget. Han elsker at være udenfor, og hans yndlings dyr er hunde. Og så sover han med lyset tændt, og han er bare som reelt en dejlig dreng som er meget nede på jorden. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, han er min lille guld klump” sagde jeg og jeg kunne virkelig ikke skjule mit smil da jeg fortalte om ham. Han kunne altid få mig til at smile.

”Har han dit efternavn?” spurgte Harry og jeg nikkede. ”Ja det har han” svarede jeg imens.

”Hvorfor?”

”Det er lidt oplagt da du ikke engang har mødt ham i nu, så selvfølgelig skulle han have mit efternavn” svarede jeg.

”Men man plejer da at få faderens efternavn” sagde Harry, og man kunne godt høre at han var ved at blive ret så ophidset.

”Men han ved ikke engang han har en far”

”Nej, og du vidste heller ikke at du havde en søn? Så hvad er din pointe?” sagde jeg, og rynkede på begge mine øjenbryn.

”Min pointe er du sikkert er en dårlig mor siden du ikke har fortalt din søn om sin far, han er sikkert ulykkelig for at have dig som mor. Du er virkelig forfærdelig Randy, hvordan kan man finde på at skjule noget så stort! Jeg ville ønske at jeg aldrig har lært dig at kende” Sagde Harry højlydt mens hans skabte sig og trampede i gulvet.

Men hans ord ramte, og det gjorde ondt.

”Hvor skal du hen?” spurgte jeg da han var på var ud.

”Bare væk” svarede han groft, og han glemte ikke at smække med døren. For det var noget han gjorde, og det var han udmærket god til.

Udover at Harry havde ramt mig med de grove ord, så havde han også åbnede mine øjne.

Harry havde i den grad ændret sig, og han var virkelig blevet til en kæmpe nar.

 

 

_________________________________________________________________________________

 

Så for søren! Så kom der drama på menuen, eller hvad man nu kalder det!

Hvad tror i så der sker nu? Hvorfor er Harry sådan? Og hvordan vil det hele komme til at forgå i næste kapitel?

 

Husk at like for Jessicas fantastiske kapitel!

 

Cecilie XX

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...