Run as you love | One Direction

(Se trailer) Man bliver for det meste liderlig når alkohol er indblandet, og man kommer tit til at lave fejl. Og når liderlig og fejl, indgår i samme sætning kan det kun betyde en ting. Randy Wells, er 21 år gammel og har en søn på 3 år. En søn som både er det værste, og det bedste der er sket for Randy. For det er svært at være mor i så ung en alder, især når faren kun var et engangsknald. Og dog. Faren er også en gammel klasse kammerat, og nu en nybagt popstjerne. Som faktisk intet aner om barnet, ikke indtil Randy endelig beslutter sig for at fortælle ham, at han er faren til hendes barn. Men ting er sket og han er forandret. Følelser bliver genskabt, løgne og hemmeligheder kommer frem. Men vil de sammen kunne finde kærligheden igen?
(læsning på eget ansvar!)

320Likes
298Kommentarer
23179Visninger
AA

8. 6 | Harry

 

 

♫And the world's gonna know your name

Cause you burn with the brightest flame♫

The Script Feat. Will.I.Am - Hall of Fame

 

 

Jeg havde virkelig svært ved at forklare hvordan jeg følte lige nu. På den ene side havde jeg lyst til at sige så mange ting til hende, og på den anden side havde jeg bare lyst til at sige hun kunne skride af helvedes til.

Det gjorde ondt at få af vide at det fra hendes side af, kun havde været en flirt. Især når det fra min side af havde været mere end det.

”Hvordan er han” jeg kiggede ned i gulvet med ryggen til Randy. Jeg havde ikke lyst til at se på hende. ”Han er fantastisk, han er som du var da du var 16. Sød, omsorgsfuld, kærlig, charmerende. Han er perfekt.” jeg kunne ligefrem høre at der havde været et smil på Randys læber, det var ikke til at tage fejl af.

”Hvorfor kontaktede du mig ikke før?” jeg havde så mange spørgsmål jeg manglede svar på. ”Du havde din karriere at tænke på, jeg ville ikke ødelægge det for dig.” Jeg var sikker på at Randy vidste jeg ville have gjort alt for hende, jeg ville have lagt alt til siden, for hendes skyld.

”Tænkte du nogensinde på at kontakte mig?” der var ingen tvivl om at min stemme var utrolig kold. ”Tænkte du nogensinde på at kontakte mig?” hun besvarede mit spørgsmål med et nyt, eller nyt og nyt, det var jo det samme.

Jeg havde lyst til at svare alt for mange gange, for det var sandheden, jeg havde haft lyst til at kontakte hende utrolig mange gange. ”Ja” sagde jeg tomt.

Der var stille i et stykke tid mellem os. Hvad skulle jeg sige til bandet? Hvad skulle jeg sige til mine venner og managermentet? en ting var i hvert fald sikkert; det ville aldrig blive det samme igen.

”Hvad gør vi så?” Randys stemme var helt lille. Jeg rejste mig op og gik over imod hende. Jeg stoppede først da jeg stod foran hende. ”Jeg tager tilbage til London i morgen.” ærligt så vidste jeg ikke hvor jeg ville hen med det. ”okay?” og det gjorde Randy heller ikke.

”I kan tage med” ordene røg ud før de var tænkt igennem. ”Harry…” Tro mig, jeg fortrød en smule at jeg havde tilbudt det. ”Jeg forstår godt hvis du ikke vil” inderligt håbede jeg at hun ville lade vær. ”Men Harry, det… Det ville være fantastisk”

Hvad?

”Øhm, ja” sagde jeg og lod et falskt smil glide over mine læber. ”Så må jeg vel hellere se at komme hjem og pakke” sagde Randy med et smil.

 

 

Hvad var det dog jeg havde rodet mig ud i? Jeg kunne ikke tage mig af et barn når jeg havde en tour lige om hjørnet. Jeg vidste intet om at passe børn. Kunne i lige forstille jer Harry Styles gå rundt på Oxford street med en lille dreng på 3?

Jeg var i gang med at hjælpe min mor med at vaske op efter desserten. Der hvilede en ubehagelig stilhed over os, indtil min mor brød den.

”Så du er far” sagde hun, det var svært at tyde om hun var glad eller sur. ”Ja, åbenbart” sagde jeg ligegyldigt. ”Harry, du ved godt at du virkelig er nød til at hjælpe hende, ikke?” sagde min mors bekymrede stemme, sådan var den altid når der skete noget unormalt.

”Jo, det ved jeg godt. I morgen tager Randy, Chris og jeg hjem til mig i London” sagde jeg og fik det til at lyde som om jeg havde styr på det hele. ”Men du er godt klar over at der er nogle ting du er nød til at lave om, ikke?”

Nej det havde jeg ikke tænkt over…

”Jo” løg jeg. ”Smut du i seng, der venter en lang dag i morgen”

 

 

Hun havde ret. Dagen i dag var hård, og jeg havde ikke engang spidst morgenmad endnu. Jeg tog en hvid t-shirt på med v-neck, et par tæt siddende sorte jeans, mine sorte sneakers, og en hue så mit ’pandehår’ var sat tilbage.

Jeg gik nedenunder hvor jeg opdagede at min mor nok stadig sov, så morgenmaden bestod af et æble. Imens jeg spiste det satte jeg mig til at tjekke twitter. Det meste var bare; Harry, i love you, k? eller Harry follow me!! X og så var der sådan noget som Harry, please fuck me. Ja det var bare en helt normal morgen.

Jeg lagde min mobil fra mig, men jeg var nød til at tage den til mig igen da den ringede. På displayet stod det ukent. ”Hallo?” Sagde jeg langsomt, ”Hej Harry, det er Randy, gosh, du har ikke fået nyt nummer” det tog mig lidt tid at finde ud af at det var Randy der havde ringet.

”Tænk du har mit nummer, jeg troede du ville slette det da jeg forlod dig” sagde jeg kunne mærke et lille smil brede sig på mine læber. ”Ja,” sagde hun og trak det ud. ”Nå, men Harry, jeg tænkte på om du kunne komme hjem til mig og hjælpe lidt?”

Der var stilhed et kort øjeblik, ikke fordi jeg ikke ville komme der hjem, men fordi det måske ville være første gang jeg skulle se den søn jeg aldrig havde mødt.

”Er Christian der?” min stemme var lav og måske en anelse kold. ”Nej, han er hjemme hos min mor,” det gik da ret hurtigt med at få ham passet. ”Jo, jeg kommer.”

 

 

Jeg stod nu ude foran opgangen til Randys lejlighed. Jeg kunne godt se at det ikke så ud af meget, men var der ikke en der sagde at man ikke skulle dømme en bog på dets omslag?

Jeg fik ringet på, men i samme øjeblik jeg gjorde det kunne jeg se nogle blitz, højst sandsynligt fra paperatzier.

Kom nu Randy!

”Hallo” Randys forsigtige stemme lød. ”Lukker du op?” sagde jeg hurtigt, og lidt efter kunne jeg høre en høj summen.
Jeg gik op indtil jeg kunne se en åben dør på 2. sal – højst sansyneligt Randys.

”Hey” sagde jeg lidt højt, ”hej” svarede hun lige så højt. Jeg lukkede døren og tog mine sko af. ”Gider du tage en pap kasse og komme ud i køkkenet?” sagde Randy. Jeg gjorde som hun sagde.

Jeg kom ud i køkkenet hvor Randy var ved at pakke gryder og pander ind i avispapir. ”Gider du pakke alt bestik og andet køkkengrej ned i den?” spurgte hun høfligt om. Jeg sagde ikke noget, men gik bare i gang.

Hun var dybt koncentreret i at pakke hendes ting ind. Hendes hænder var hurtige og det fik det til at se så let ud.

Jeg skiftede mellem at betragte Randy pakke sine ting ind, og mellem at gøre det jeg fik besked på.  Jeg fik pakket en sovse ske ned efterfulgt af en paletkniv.

”Randy, du er godt klar over at jeg har mange af de her ting selv, ikke?” spurgte jeg om imens jeg lukkede papkassen. ”Jo det er jeg, men jeg vil godt have nogle af mine egne ting med så jeg føler mig hjemme:” Forståeligt.

 

 

Vi havde pakket få mange ting at begge vores biler var fyldte, det var faktisk lige før jeg ikke selv kunne være der. Og dog, overdrivelse fremmer forståelse.

Jeg havde skruet lidt højt op for musikken, mit blik skiftede med at være på vejen og i pak spejlet, mest for at se om Randy var med, hun kendte jo ikke vejen. Jeg drejede fra, fra motor vejen fordi vi var nået London. Jeg kiggede i pak spejlet og så at Randy stadig var med.

 

 

Vi var nået udkanten af London og vi nærmede os efterhånden mit lejlighedskomplekst. De høje vide bygninger kom til syne efterfulgt at nogle grønne arealer. Jeg drejede ind på nummer 45 og fandt en ledig parkeringsplads, lidt efter kom Randy.

”Var det langt?” spurgte jeg om med en drillende tone. ”Bare lidt ikke?” sagde hun efterfulgt at et suk, som fik mig til at smile.

”Hvorfor smiler du sådan der?” spurgte hun og pegede på mig. ”Hvordan?” sagde jeg med et træk på skuldrende og det samme smil som hun havde kommenteret. ”Sådan der! Stop det, det ser ret creepy ud!” sagde hun højt og fortsatte med at pege.

Et underligt grin forlod mine læber da hun vendte sig om for at tage en papkasse. Jeg tog selv fat i to og gik ovenpå med Randy efter mig. Vi nåede første sal, jeg fik låst op til den lune, lyse luksus lejlighed.

Det var mange L’er.

”bare set dem inde i stuen” sagde jeg mens jeg selv satte mine der ind.

Og sådan fortsatte det

 

I dag har Cecilie fødselsdag Hurra, Hurra, Hurra! Jeg synes vi alle burde ønske Cecilie stort tillykke!

Når men, udover at det er Cecilies fødselsdag, så er det os i dag at denne her historie har rundet 100 likes og over 200 på favorits liste! Det er helt vildt! Er så glad!

Apropos at værre glad, så har jeg mødt Beau Brooks, & Luke Brooks! Omg! Luke sagde at jeg var smuk! :O<3

Og jeg skulle undskylde fra Cecilie, hun synes at hendes kapitel var alt for kedeligt og kort. Selvom jeg synes at det var godt. Og selvom hvis i er enig med Cecilie, synes jeg godt i kunne like historien, skrive tillykke til hende, og komme med en kommentar om hvad i synes om historien og hvad i tror der vil ske i næste kapitel.

LOOOVE JESSICA BROOKS <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...