Run as you love | One Direction

(Se trailer) Man bliver for det meste liderlig når alkohol er indblandet, og man kommer tit til at lave fejl. Og når liderlig og fejl, indgår i samme sætning kan det kun betyde en ting. Randy Wells, er 21 år gammel og har en søn på 3 år. En søn som både er det værste, og det bedste der er sket for Randy. For det er svært at være mor i så ung en alder, især når faren kun var et engangsknald. Og dog. Faren er også en gammel klasse kammerat, og nu en nybagt popstjerne. Som faktisk intet aner om barnet, ikke indtil Randy endelig beslutter sig for at fortælle ham, at han er faren til hendes barn. Men ting er sket og han er forandret. Følelser bliver genskabt, løgne og hemmeligheder kommer frem. Men vil de sammen kunne finde kærligheden igen?
(læsning på eget ansvar!)

320Likes
298Kommentarer
23051Visninger
AA

7. 5 | Randy

 

 

Ever wonder about what he's doing

How it all turned to lies
Sometimes I think that it's better to never ask why

Try - Pink

 

”Hvem er faren?”

Min mund stod let åben, og mine øjne var blevet helt store. Jeg havde ikke forventet det spørgsmål, jeg havde ikke forventet at det skulle komme ud på denne her måde. Og det skulle det heller ikke, han burde ikke have spurgt om det. Nu var jeg tvunget til at komme ud med det, og desværre skulle jeg fortælle det på en måde som jeg slet ikke brudte mig om.

”Øhm” stammede jeg, mens jeg tænkte over hvordan jeg kunne sige det. For jeg kunne ikke bare sige ’Harry du er far, tillykke, vi ses’ og så bare skride. Han ville med sikkerhed stille en masse spørgsmål, han ville blive sur, han ville… Jeg ved snart ikke hvad han ville.

Jeg kiggede op fra gulvet og så op på Harry, hans blik var kun vendt mod mig. Jeg sukkede, hvorfor var det her så svært. ”Harry det er lidt mere kompliceret end du tror” sagde jeg meget lavt, men nok mest fordi jeg var bange for hans reaktion. ”Hvordan kompliceret? Seriøs Randy, sig det nu!” sagde han lidt hårdt, hvilket fik mig til at træde endnu et skridt væk.

”Du er faren” selvom det sikkert lød let at sige tre sølle ord, så var det ikke let. Det var noget af det sværeste jeg nogensinde havde sagt.

Jeg havde ikke fjernet mit blik fra ham en eneste gang, for hans reaktion var vigtigt for mig. Jeg havde drømt om hvordan han ville reagere, og nu skete det altså. Han stivnede helt, hans kinder fik en let rødlig farve, og hans hænder var knyttede.

Han begyndte at grine, som om det var en joke. ”Seriøs Randy, du skal ikke lave sjov med det her” sagde Harry med et grin i stemmen, inden han kiggede på mig. Han forventede sikkert at jeg også ville grine, så han ville få bekræftet at det var en spøg. Men da jeg ikke grinte, tværtimod så jeg alvorlig og nervøs ud. Stoppede han også med at grine.

”Nej, det kan ikke passe” sagde Harry hårdt, og rystede voldsomt på hoved. ”Nej!” sagde han men det var bare endnu højre sagt end før.

Jeg stod bare og så på, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han stod og benægtede det, og bekræftede min teori. Han ville ikke være far, han ville ikke have et barn, og han hadet mig.

”Jeg kan ikke klare det her mere” og med de ord gik Harry med hurtige skridt ud af køkkenet, og jeg stod mundlam tilbage.

Jeg var nød til at rette op på det her, jeg skulle forklare Harry hvad der var sket, hvorfor, og hvordan. Jeg skulle undskylde, og jeg skulle tilgive.

Det var noget som jeg var nød til at gøre.

Uden en form for tøven gik jeg ud af køkkenet, og hen til stuen hvor min mor og Harrys mor var. ”Har i set Harry” spurgte jeg høfligt om, jeg smilede en anelse falsk. ”Han er på sit værelse” svarede Anne, og jeg nikkede taknemligt.

”Mor hver sød at fortælle historien til Anne” min mor nikkede straks, og jeg åndede lidt lettet op. Så slap jeg for den tur, selvom jeg hellere vil have sagt til Anne, end Harry.

Som Anne havde sagt var Harry på hans værelse, han sad i hans seng og gloede ned i sin mobil. Værelset så præcis ud som altid havde set ud, rodet, drengede, og småt.

Harry var tydeligvis sur på mig, for han hverken sagde noget eller kiggede på mig.

Jeg lukkede døren til hans værelse, og sukkede nærmest lydløst. Jeg satte mig derefter på sengekanten, ”Harry” min stemme var en hvisken, hvilket fik mig til at lyde svag og skrøbelig.

Der gik lidt tid, men det var okay. For nu kiggede Harry på mig, og jeg havde hans opmærksomhed som jeg ønskede. ”Nu hvor jeg har din opmærksomhed må jeg så godt forklare?” spurgte jeg anspændt, selvom jeg ihærdigt prøvede på at slappe af. ”Er det ikke lidt for meget at be om?” sagde han hånligt, og selv om jeg ikke ville indrømme det så fortjente jeg det. Jeg fortjente ikke søde og kærlige ord, eller hans medlidenhed for den sags skyld.

”Fint” sagde Harry da jeg ikke havde svaret ham, efter de hårde ord som for lidt tid siden havde forladt hans mund.

”Dengang du fortalte mig at du havde meldt dig til X-factor, blev jeg sur, skuffet og meget ked af det. For jeg havde det ikke godt for tiden, jeg kastede hele tiden op, havde konstant hovedpine, og så fik jeg den nyhed. Det kunne jeg ikke slet ikke håndtere. For jeg vidste at du ville forlade mig hvis du meldte dig til X-factor, du har talent. Og det ved hele verden nu, og selvom jeg er glad på dine vegne så er jeg os ked af det. For efter du havde valgt mig fra, forstod jeg hvorfor jeg havde det så dårligt. Jeg var gravid. Og da jeg opdagede det var det for sent til at få en abort, og jeg kunne ikke bare kontakte dig igen. Du var videre til live showene, og det var din drøm. Selvom jeg sagde at vi aldrig skulle have kontakt igen, har jeg hele tiden holdt øje med dig. Men det var kun i det første år, det år hvor jeg var gravid. Da jeg havde født, var mit største ønske bare at glemme dig, glemme at du findes, glemme alt det vi havde haft sammen. Og det virkede, for jeg mindes ikke den gang vi var sammen. Jeg ser det som noget det var for sjov. Du var en flirt, ikke andet” Jeg holdte en lille pause, og tog en dyb inden ånding.

Jeg så op på Harry som så lidt såret ud, men det skulle ikke holde mig tilbage for at fortælle hele historien.

”Jeg droppede ud af skolen, selvom det var lige før eksaminerne. Jeg fik hjemme undervisning i stedet, og på den måde kunne jeg stadig tage min eksamen. Men jeg havde intet socialt liv, jeg havde et barn som skulle passes og en fremtid som skulle planlægges. Men intet gik som jeg havde forventet, jeg har aldrig fået taget min udannelse. Men da jeg får dagpleje penge, og hjælp fra min mor og min bedste veninde går det lige akkurat. Jeg havde råd til en meget lille lejlighed, og der har jeg boede lige siden. Nu går det kun ned af bakke, Chris er for det meste nød til at bo hos min mor.. og” jeg blev afbrudt af Harry, ”Chris?” sagde han undrende.

”Chris, er kælenavnet til vores søn. Christian, han er tre år gammel og han ligner dig en del. Han har dine mørke krøller, dine smile huller, men min øjenfarve” jeg kunne ikke lade hver med at smile en lille smule da jeg fortalte om Chris, han var virkelig den smukkeste dreng der fandtes.

Harry sagde stadig ikke noget, men han lignede virkelig en som sad og tænkte på noget der fik ham til at tvivle. På hvad vidste jeg ikke, men det ragede heller ikke mig.

”Som sagt så går det ikke godt økonomisk, og det har jeg det os fint nok med. For jeg fortjener det, og jeg har det virkeligt dårligt med at jeg ikke havde fortalt dig det noget før Harry. Men hvad skulle jeg gøre, min fremtid havde aldrig været at vi skulle have et barn sammen. Du var en gammel flirt, en god ven, og nu er det hele ødelagt. Du hader mig sikkert, og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre”

Jeg havde ikke lyst til at sige mere, jeg havde sagt rigeligt. Og jeg kunne ikke sige mere, for hvis jeg gjorde det ville mine tårer få frit løb. Og nu kæmpede jeg med at holde dem tilbage.

Men jeg kunne ikke kæmpe imod det, mine følelser var for stærke. Derfor mumlede jeg et undskyld, og lod en tåre glide ned af min kind. 

 

 

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

A/N

 

Så for søren, så fik Randy fortalt Harry det! Men det skal så siges at det først er nu dramaet begynder.

Hvad tror i der vi ske nu?

Husk at like, sætte den på favoritliste, og kommentere! <3

Oh, og skriver Jessica ikke også fantastisk? Det syntes jeg! <3

 

Xoxo Cecilie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...