A different world {1D}

Melissa er 17. Hendes bedste veninde, Rebecca, er helt væk i One Direction og har inviteret hende til koncert med dem. Melissa var ikke så meget for det, men sagde ja. Uheldigvis et halv år inden de skulle afsted, kom de op i et skænderi. Så Melissa måtte tage selv afsted. Hvad hun ikke vidste var, at den koncert kom til at betyde mere, end hun nogenside kunne håbe på.

24Likes
18Kommentarer
1906Visninger
AA

5. Kapitel 5

Jeg havde nu været i London i 3 dage så det var lørdag i dag og jeg skulle hjem dagen efter. Det var trist, men hvorfor bekymre sig om imorgen, når det jo først var imorgen. Jeg levede i nu'et! 

Det var nok en time siden vi var kommet hjem fra restauranten. Mig og Niall havde haft en episode tidligere, med tilskuere, men vi sad nu i sofaen og puttede. Han nussede mit hår, og jeg lå på hans bryst. Årh, jeg kunne mærke hans hjerte banke. Og det bankede hurtigt. Der var en lidt akavet stilehed, og jeg følte at alle øjne var på mig og Niall. Da jeg så kiggede rundt, gloede de så også alle sammen på os. Jeg fjernede hurtigt blikket og så ned i Nialls hvide T-shirt. Men da jeg vidste at den ikke holdt særlig længe, så jeg bedende på Niall som om at han skulle finde på noget så de stoppede. "Kunne du ikke sætte en film på Zayn?" spurgte han. "Hvad vil du se?" sagde han og kiggede ned på mig. Jeg kiggede undrende på ham og da hans ansigt var lidt svært at tyde vendte jeg hovedet mod de andre drenge. Men det blev det ikke meget bedre af. De kiggede bare afventende på mig og ventede på at jeg skulle sige en film. "Øhm?" Jeg holdt en pause og kiggede rundt igen. "Hvad meeeeed... Øhm? Bjørne brødrende?" sagde jeg usikkert. "Jo jo, okay." smilede Harry. "Jeg smutter lige ned after den." Jeg smilede stort til ham inden han gik ud for at tage sko og jakke på. "Hey Harry, vent." Jeg rejste mig fra sofaen. Han var igang med at binde sko men stoppede for at se hvad jeg ville. Jeg skulle lige til at spørge ham om jeg måtte gå med men han vidste vidst hvad jeg ville spørge om. "Jo, selvfølgelig må du det." nikkede han. Jeg stirrede på Niall som, at han skulle tillade det. Han smilede sit dejlige varme fantastiske smil men jeg kunne se i hans øjne at han brændende ønskede jeg skulle blive hjemme. Jeg ignorerede det bare og styrtede hen for at gøre mig klar. Jeg var igang med at binde mine røde convers da Harry afbrød mig. "Øhm, skynd dig lidt ik?" Jeg kiggede strengt op på ham. "Ja ja, jeg skal lige binde mine snøre." svarede jeg koldt. "Så færdig." svarede jeg fornærmet og løftede hangen men jeg kunne ikke holde masken og så flækkede jeg af grin. Han grinte heldigvis bare med.

Da vi var faldet lidt ned indskød Harry: "Ska' vi?" Han løftede armen som om jeg skulle tage den(altså I ved ligesom en slags 'flette arme'). Jeg skulle lige til at tage hans arm men stoppede mig selv. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på hvordan Niall havde kigget på mig den gang jeg 'spurgte' om jeg måtte gå med Harry. Jeg så akavet ned i jorden men blev så nødt til at kigge på Harry da han tog fingeren under min hage for at løfte den op så jeg så ham i øjnene. Jeg afviste ham pænt ved at flytte blikket fra ham og ryste på hovedet. "Ja" og så smuttede jeg ud af døren. Han kiggede undrende efter mig men fulgte så efter mig ud af døren bagefter. 

 

Nialls synsvinkel.

"Hey Harry, vent" startede Melissa. Jeg vidste hvad hun ville spørge om men bedte til at det ikke var det. Harry vidste det vidst også. Han svarede i hvert fald på det spørgsmål hun aldrig fik stillet. "Jo, selvfølgelig må du det" svarede han. Hun flyttede så øjnene over på mig med blikket: "Kom nu må jeg ik?"

Nej

Jeg nikkede.... Hvorfor? Du skulle jo sige nej! Okay, vi er jo ikke kærester... Endnu! Og hun skal jo også have lov til at gøre hvad hun vil, ik? Eller er det mig der er forkert på den? 

Hun blev så glad da jeg nikkede og skyndte sig hen og få sko og jakke på. Det gjorde nok også mig glad selvom jeg ikke var meget for at indrømme det men hun skulle jo blive hjemme hos mig. Hun havde lidt bøvl med at binde sine convers så Harry skyndte på hende. "Øhm, skynd dig lidt ik?" Han skulle ikke skynde på min prinsesse... Hov? Hvad kaldte jeg hende? Prinsesse? Årh sødt! Men tilbage til virkeligheden. Sagen var den at han ikke skulle skynde på Melissa. Hun kunne heldigvis forsvarer sig selv. "Ja ja, jeg skal lige binde mine snøre." snerrede hun. "Så færdig." svarede hun fornærmet og løftede hagen. Men hun var ikke særlig god til det der. Der gik kun et par sekunder før hun brød ud i grin og Harry fulgte efter. 

Da de var faldet lidt ned kom Harry med en ret så god idé. "Ska' vi?" spurgte han og løftede armen. Lige der kunne jeg ikke regne Melissa ud. Det lignede at hun skulle til at tage imod hans tilbud men så kiggede hun bare ned i jorden? Altså det er ikke lige hver dag at Harry Styles ligefrem 'spørger' om man skal gå arm i arm, er det? Han løftede hendes hage op men hun vendte bare hovedet væk, svarede hurtigt: "Ja" og smuttede ud af døren. 

Jeg sukkede og kiggede ned i sofaen. "Hey, op med humøret. Det er jo ikke fordi at de er sammen, vel? Det er jo dig og Melissa?" smilede Liam. "Jaaaa... Det er vel rigtigt." tøvede jeg og kiggede op på Liam. "Men hvad nu hvis..." Zayn stoppede mig. "Det skal du ikke være bange for. Du er hendes yndling her i bandet og hun kan virkelig lide dig Niall. Bare stol på hende." sluttede han med. 

 

Melissas synsvinkel.

Der var nok omkring 500 meter ned til kiosken. Ja, det var en kiosk. Men mig og Harry var kun lige nået ud på gaden foran hotellet. Der gik ikke lang tid før at vi var omr... Nej, Harry var omringet af piger og paparazzier. Og så sød som Harry var tog han sig tid til at tage billeder og skrive autografer. Jeg ventede bare... Og ventede.... OG ventede endnu mere. Der gik nok 10 minutter før at vi kunne gå videre. Men vi kunne ikke engang gå alene. Der var hele tiden journalister og flere paparazzier. Og de stillede alle sammen de samme spørgsmål. "Er I kærester? Er i sammen? Hvor kender I hinanden fra?" Og bla, bla, bla. Da vi var begyndt at gå igen var der en lidt akavet stilhed men Harry brød den hurtigt. Gud ske lov. "Så hvordan er det at være kendt?" Jeg kiggede undrende på ham. "Hvad mener du?" Han grinede lidt og svarede så på mit spørgsmål. "Ja, du ved. Nu oplever du en lille del af at være kendt. Blive forfulgt overalt og skal stoppe for at tage billeder og skrive autografer." Hans mund vendte opad i et smil. Jeg kunne ikke flytte mit blik fra mine røde convers. "Tjoooo... Det er vel fint nok." Jeg flyttede så alligevel mit blik hen på hans. Jeg skulle se om mit svar var godkendt. "Du hader det ik?" sukkede han. "Jo" svarede jeg kort og præcist. Der var igen en akavet stilhed mens vi fortsatte i det hurtige tempo. 

Vi var nu nået til kiosken men Harry tog fat i min skulder og stoppede mig inden vi gik ind i kiosken. "Altså..." han tøvede lidt og kiggede ned i jorden. Inden han fortsatte fik han fanget mit blik så at han var sikker på at jeg hørte efter. Det var vidst seriøst det her. Det gjorde mig nervøs og en underlig fornemmelse i maven som bestemt ikke var rar. "Ja?" Jeg så afvendtende på ham. "Ja... Hvis dig og Niall skal være sammen skal du jo vende dig til det her. Bare i en meget højere grad." 

Urg. Det var noget af en klump at sluge. Jeg åbnede bare døren til kiosken og trådte ind. Jeg tror at Harry fulgte efter.

 

Nialls synsvinkel.

Det var vel hvad jeg måtte gøre. Stole på hende. Men det var ret svært for hvis nu at det blev hende og Harry ville det blive så svært for mig. Jeg var nok en smule forelsket i hende. Og hvis jeg så skulle se på hende og Harry hver dag ville det ligeså stille spise mig op inden i og til sidst ville jeg være helt knust.

Og hey. Hvor lang tid havde de lige været afsted? Jeg flyttede interesseret blikket fra mine hænder til uret der hang på væggen. Jooo, de vel afsted for... Ej det kunne ikke passe? Jeg stirrede undrende på uret. Jo, det var rigtigt. De havde snart været væk i en halv time.  Louis rettede sin opmærksomhed på mig. "Øhm, Niall? Er du okay?" "Fint" mumlede jeg og traskede hen mod mit værelse. Liam stoppede mig. "I har kun kendt hinanden i en dag. I kender jo slet ikke hinanden rigtigt." prøvede han opmuntrende. Jeg rystede kort på hovedet og fortsatte min fær mod værelset. Der smed jeg mig i sengen med min dyne over hovedet. Det var ligesom at jeg blev lukket inde i min egen verden og det var lige hvad jeg havde brug for. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Melissa. Hun var så dejlig og bare alt hvad jeg drømte om. Og så kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hvad der var sket hvis ikke hun var kommet til koncert...

 

 

__________________________________________________________________________

Heeej :D Jeg er så ked af at der skulle gå så lang tid men jeg har bare ikke haft så meget tid og når jeg endelig havde sad jeg lidt fast. Så dette her kapitel er ikke rettet igennem og bliver det nok ikke. Jeg vil hurtigst muligt igang med det næste kapitel så der ikke skal gå så lang tid igen. Men jeg kan ligeså godt sige nu at der kommer nok først noget om et par uger da jeg i weekenden skal konfirmeres og der er meget der skal gøres lige her op til. Som denne her gang. Ja selvom at der måske går lang tid imellem må I ikke tro at jeg stopper! Det ville jeg aldrig! Jeg kender selv den følelse med at nogle lige pludselig stopper. Det er så træls. Det her kapitel er måske også lidt kort men håber I kan leve med det såå...

Øhm. Igen en stor tak til jer der følger med! Tusinde tak! Og håber at I vil blive ved med at følge med ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...