A different world {1D}

Melissa er 17. Hendes bedste veninde, Rebecca, er helt væk i One Direction og har inviteret hende til koncert med dem. Melissa var ikke så meget for det, men sagde ja. Uheldigvis et halv år inden de skulle afsted, kom de op i et skænderi. Så Melissa måtte tage selv afsted. Hvad hun ikke vidste var, at den koncert kom til at betyde mere, end hun nogenside kunne håbe på.

24Likes
18Kommentarer
1906Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg vågnede ved, at en ruskede i mig. Nej, det var en, der tog fat under mig. Du ved, ligesom når gommen løfter bruden, eller nå man falder ned i hulet i en dæk gynge. Ja, ligesom når man falder ned i hulet i en dæk gynge. Sådan var der en, der tog fat under mig. Jeg var mega træt, så jeg lænede bare hovedet ind mod dens bryst. Der var tydeligt, at det var en mand. 'Hun' havde i hvert fald ingen bryster. Det var så dejligt, at jeg ikke skulle tænke på noget, men bare slappe af i hans arme. Men hvem var det egentligt? Jeg blev nysgerrig og åbnede øjnene, kun lige nok til at se, hvem det var. Han måtte jo ikke opdage, at jeg faktisk var vågen. Da jeg åbnede dem, kiggede jeg bare ind i en hvid T-shirt. Jeg drejede hovedet meget forsigtig, så han ikke opdagede det, og da kiggede jeg bare op på en hage. Udover hagen strittede lidt lyst hår, og med det samme gik det op for mig, at det var Niall. Han havde vidst bemærket, at jeg kiggede. I hvert fald drejede han hovedet ned på mig. For at han ikke skulle opdage mig, skyndte jeg mig at lukke øjnene, men jeg var vidst 'busted'. Tiss med tis på. Jeg kunne mærke, hvordan hans mundvige steg op ad til et smil, men han fortsatte bare. Heldigvis! En knirkende dør blev åbnet, og jeg blev lagt forsigt ned i en seng. Sikkert Nialls. Han træk min hættetrøje af og tog dynen over mig. Så satte han mod døren, men stoppede så og kom tilbage. Han bukkede sig ned og hviskede i mit øre: "Du er busted, sukkermås" og kyssede mig blidt på panden. Da han stod i døren, fik jeg fat på hans himmelblå øjne og sendte et smil. Han gengældte det og lukkede så døren. Så lå jeg der og kiggede ud i den sorte nat, mens mine tanker, kun skiftede mellem forskellige Niall'er. Det var en fantastisk måde at falde i søvn på, men det ville have været bedre, hvis han lå lige der ved siden af mig. 

Da jeg vågnede gik jeg helt i panik. Hvor var jeg? Jeg sprang op og hurtigere end lynet, fik jeg hoppet ned i min trøje. Jeg listede som en tyv, stille hen til døren(det skal lige siges at det var belragende mørkt), så måske ikke så stille som jeg troede, og stilede mig bag den, for at høre om der var nogen. Lidt før det, troede jeg, at jeg hørte nogen, men da jeg kom hen til døren, var der blevet stille. Jeg åbnede forsigtigt døren, men jeg opdagede, at jeg ikke havde været ligeså stille, som jeg troede, for da jeg åbnede den, stirrede 5 blikke på mig. Jeg smækkede døren i med et brag, og løb hen og gemte mig under dynen. Egentligt ret barnligt af mig. Men som jeg lå der, slog det mig, at jeg dagen før, var smuttet op til One Direction, fordi jeg fandt ud af, at min dør var låst. Da jeg så stak hovedet ud under dynen, mødte jeg et venligt kærligt smil, som kom fra Niall, selvfølgelig. Han satte sig på sengen og tog min hånd: "Du kan bare komme ud." Jeg blev helt flov og rød i hovedet, kunne jeg mærke. Så smilede jeg og satte mig op. Han kiggede mig dybt i øjnene(og det er normalt her i kærligheds film, hvor de læner sig frem og kysser. Og sjovt nok skete det også for os)og lænede sig frem mod mig og jeg mod ham. Vores læber mødtes i et kys, som udviklede sig. Han tog fat om mig og hev mig op på hans skød. Når jeg tænker over det ret frækt. Vi sad jo faktisk i den perfekte stilling. Men midt i det hele begyndte min mobil at bimle. Jeg ignorerede den men Niall kunne ikke. "Bare tag den. Jeg er her jo stadig." sagde han med et smil, og inden jeg lænede mig væk for at tage den, kyssede han mig lige en sidste gang. "Hej. Det Melissa." sagde jeg. "Hej skat. Det mig. Hvor er du. Jeg er lidt bekymret." svarede stemmen, som jeg tydeligt kunne høre, var min mor. "Undskyld mor. Jeg forklarer det når jeg kommer." svarede jeg hurtigt. "Men skat. Hvornår kommer du?" Jeg kunne godt mærke på hende, at hun ville have, at jeg kom nu, men vi havde det jo lige så godt. "Øhm..." Jeg kiggede på Niall, mens jeg sagde den sidste sætning. "Je... ggg kommer nu, men mor." Jeg holdt en pause og så ned i gulvet. "Ja, hvad er der skat?" spurgte hun bekymret. Jeg sad på Niall igen. Du ved, jeg sad ovenpå ham, med benene bag ved ham, og kiggede ham lige ind i øjnene. "Men. Jeg har altså lige en med." Han løftede det ene øjenbryn, og kiggede underligt på mig. "Øhhh. Ja, fint nok skat. Så ses vi om lidt. Heej." og så lagde hun på. "Hvad?! Hvem har du med?" spurgte han seriøst. Jeg svarede ham ikke rigtigt på hans spørgsmål. "Kom." sagde jeg og træk ham op fra sengen. 

"Ses drenge!" råbte jeg og smækkede døren med Niall i hælene. 

Jeg kiggede en sidste gang på Niall inden jeg bankede på. Der gik ikke lang tid før, døren blev flået op og min mor bare stod og kiggede på os. "Og hvem er så det?" Jeg kiggede på Niall og skulle lige til at svare men, så svare Niall i stedet. "Tillad mig. Jeg hedder Niall Horan. Jeg er med i One Direction." sagde han høfligt og rakte hånden frem mod min mor. Hun accepterede hånden og snakkede videre. "Når ja. Selvfølgelig. Melissa snakker om dig hele tiden." grinte hun. Niall kunne heller ikke lade være med at grine, og så begyndte jeg også. Vi kom ind, og jeg fortalte min mor, præcis det jeg havde fortalt Niall i går. Og så kunne de ikke stoppe med at grine igen. Min mor og Niall fik sig en lang snak, og vi smuttede igen op til dem. Inden jeg løb efter Niall, informerede jeg lige min mor om, at jeg nok ikke kom 'hjem' og sove. 

Jeg brasede døren op og skreg: "Hay Guys!" Med det samme vendte alle blikke mod døren. Bag ved mig stod Niall bare undskyldende. Jeg hoppede hen i sofaen til de andre, og Niall kom slentrende efter mig. "Åh gud, din mor ik?" Han kiggede på mig med et udmattende blik. "Ja? Hvad med hende?" svarede jeg mistroisk. "Ja, hun er bare sådan lidt..." prøvede han forsigtigt. "Sådan lidt hvad?" hævede jeg stemmen og kiggede ham dybt i øjnene. De andre var tydeligt fascineret af vores samtale. Han sank en klump, inden han fortsatte. "Ja, hun snakker meget og stiller mange spørgsmål" svarede han så endeligt. Jeg åndede lettet op. "Åh gud. Du har meget ret. Jeg tænkte bare 'Hvornår har du tænkt dig at stoppe?' og det var bare så synd for dig." svarede jeg mega lettet. Man kunne se, at en sten lettede fra hans hjerte. Det var åbenbart noget, han havde tænkt på længe. Og igen grinte de bare. Men det var vidst også lidt åndsvagt. Drengene var ved at være sultne, og mig og Niall var ikke bare sultne. Nej, vi var ved at dø af sult! Så vi tog ned i byen for at finde et sted at spise. Den nemmeste måde at finde et sted, var at tage en taxi og bede den om at køres os til den nærmeste restaurant. Og vi valgt så den nemme løsning.

Jeg fik ikke fat i navnet. Det vigtigste var ikke hvad den hed, men at vi fik noget mad. Og jeg kunne mærke på Niall, at han havde det på samme måde. Så da vi kom ned til vores bord, var det første Niall og mig gjorde, at stikke hovederne sammen, og finde det vi bedst kunne lide. Det var ikke det der tog længst tid, og da vi var færdige, kiggede vi begge på drengene som om, at de skulle skynde sig at blive færdige. Jeg tror ikke at drengene blev færdig, men mig og Niall kunne ikke vente mere, så vi kaldte tjeneren hen. "Hej, er I klar til at bestille" spurgte hun. Jeg vendte lige hurtigt blikket mod Niall, inden jeg svarede. "Ja." sagde jeg med et smil. "Eller vi er i hvert fald" grinte jeg. "Hvad kunne De tænke Dem?" fniste hun høfligt i det mindste. Men jeg kunne sagtens forstå hende. Jeg ville ikke kunne have holdt det inde, hvis det var mig. Jeg havde spruttet af grin. Ej okay, lidt overdrivelse ik? "Jeg skal have en XL bøf. Medium stegt." afbrød han mine tanker. "Og med indbagt kartoffel og bearnaisesauce." tilføjede han. "Ellers andet." spurgte hun, som de altid gør. "Øhm, når ja. Og en stor coca cola." smilede han. Hun flyttede blikket fra blokken til mig. "Og hvad med Dem?" spurgte jeg igen høfligt. Det var tydeligt at hun var træt af at skulle snakke på den måde. "Øhm, for min skyld kan 'De' (for at lægge tryk på at hun ikke behøvede at snakke sådan) ikke at snakke sådan" grinede jeg. "Okay tak." grinede hun med. "Hvad kunne 'du' så tænke dig at spise?" Hun lagde tryk på 'du'. "Jamen jeg kunne skam godt tænke mig det samme som Herren der" svarede jeg drillende. "Men bar ikke XL men en normal." smilede jeg. "Og også med det samme tilbehør." spurgte hun og jeg nikkede. "Ja så gerne." svarede hun. Hun kiggede rundt på de andre. men de rystede bare på hovedet. "Vi er ikke klar" bekræftede Louis. Hun nikkede og forsvandt. Et par minutter senere kom hun tilbage med vores drikkevarer, og tog bestilling fra de andre. jeg havde ikke lige tænkt over at Niall havde bestilt en stor cola så det fik jeg jo også. Igen kom hun tilbage med drikkevarer til de andre, og et kvarter senere med mad til os alle sammen. 

Tiden gik pludselig hurtigt, og vi havde efterhånden siddet der i nok to timer. Vi havde været helt vildt seriøse og mega meget useriøse. Vi havde skreget af grin og næsten grædt. Så besluttede vi os for at tage hjem. Det var faktisk en sjov tur hjem. Jeg blev træt undervejs, og bad Niall om at bære mig. Som den gentleman han var, bar han mig resten af vej hjem til hotellet. Da Louis åbnede døren, dumbede Niall ind i lejligheden. Bogstavlig talt. Han klaskede sig ned på gulvet, og jeg skreg. Da jeg var kommet mig over forskrækkelsen, rejste jeg mig op. Men Niall blev bare liggende. Han havde lukkede øjne, og lå med tungen ud af munden. Tydeligt at han prøvede at spille død, men ikke særlig overbevisende. De andre drenge stod og ventede på, at vi skulle blive færdige, men de fandt ud af, at det nok ville tage et stykke tid, så de smuttede bare uden om. Jeg lagde mig ned på ham og hviskede i hans øre "du er 'busted'" Han åbnede øjnene og smilede. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene, og så lød det fra sofaen: "Ej, så gå da ind på værelset. Alle ude på gangen kan se jer." Det var Louis, selvfølgelig. Og han sagde at alle på gangen?... Jeg drejede hovedet bagud, for at se ud i gangen. Jeg kunne ikke se noget. Det var jeg ikke kommet langt nok om til, men jeg kunne høre skridt. Det betød vel, at der var nogle TILFÆLDIGE flok, der bare havde gloet på os?! OH MY GOD! Få jer et liv man. Nå tilbage til virkeligheden. Jeg vendte hovedet tilbage til Niall, og flyttede det tættere på hans, og kyssede ham. Han flyttede sine hænder, som bare havde lagt slapt på gulvet, op på min røv. Nå nå, han skulle lige have hele pakken. Jeg smilede bare og fortsatte. Der lød hujen og piften henne fra sofaen, men vi var jo ligesom godt i gang, så jeg kunne mærke, at Niall flyttede sin ene hånd, og så gættede jeg på, at han lige skulle give dem fingeren. Jeg smilede bare af ham, og vi fortsatte i et stykke tid. Så stoppede han og kiggede på mig. "Skal vi gå op til de andre?" hviskede han sexet i mit øre. Jeg nikkede. Han tog fat om mig, og vendte os om så han lå øverst, rejste sig op og tog mig med. Vi gik hånd i hånd hen til sofaen, og satte os. "Når, så kunne I bliver færdige, turtelduer." grinede de.

 

___________________________________________________________________________________

Bare lige info. Nialls bror, Greg, blev gift igår. Og da de kommer ud af kirken, er der fyldt med fans og fotografer. Da Niall parkerede bilen, sang han: 'The Day I Crashed The Wedding' og i hans tale sagde han: "I may be famous and big and I may not see you much but I will always be your little brother" og det betyder: Jeg er måske stor og berømt, og jeg besøger dig ikke så tit, men jeg vil altid være din lillebror. Så sødt men tænk, at han bliver nødt til at sige det. Senere gik han ud på toilettet og græd fordi, at han syntes det var hans skyld, at bryllupet blev ødelagt. Er det okay? Greg tog et billed, da de var ankommet til hotellet, og der stod fans og ville ind. Men de ville jo ikke ind til bryllupet, vel? Nej de ville ind fordi, at Niall var der. Og Greg og Denise er jo søde sammen. Men den dag der skulle være den bedste i hans liv, blev måske ikke så god, som han havde regnet med.

Jeg syntes bare lige, at I skulle vide, at ikke alle directions er 'real'. Nogle er bare for meget.

Men som altid mange, mange, mange tak fordi at I følger med og læser den. Det betyder så meget. Fortsat god påskeferie og Lockout der ude ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...