A different world {1D}

Melissa er 17. Hendes bedste veninde, Rebecca, er helt væk i One Direction og har inviteret hende til koncert med dem. Melissa var ikke så meget for det, men sagde ja. Uheldigvis et halv år inden de skulle afsted, kom de op i et skænderi. Så Melissa måtte tage selv afsted. Hvad hun ikke vidste var, at den koncert kom til at betyde mere, end hun nogenside kunne håbe på.

24Likes
18Kommentarer
1895Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg ringede til min mor. Hun fortalte, at hun holdt længere nede af gaden. Ca. 100 meter. Jeg sagde forvel til pigerne og begyndte at gå. Jeg kiggede ned på mine røde convers, og slæbte dem lidt hen ad fortovet. Papiret var stadig i min baglomme, og jeg tog det op, og kiggede lidt på den. Der stod det var Nialls nummer, og at jeg skulle ringe lige omkring midnat. Var det nu også Nialls nummer? 'Arg piss' sagde jeg for mig selv. Jeg var ikke opmærksom, så jeg trådte i en vandpyt, og fik våde sko. Jeg steg ind i bilen. En gammel BMW model, som lugtede lidt af gamle mennesker. Hun kiggede på mig ligesom om: Øhm. Fortæl nu om den! Jeg kiggede bare på hende. "Kør nu bare. Jeg er træt og trænger til at sove" sagde jeg. Hun startede stædigt bilen og kørte.

"Tjoo... Det var en god koncert." Det var det eneste, jeg lige kunne sige. Jeg kunne ikke fortælle hende, at jeg havde Nialls nummer. Hun drejede hovedet og løftede det ene øjenbryn. Der var en ret akavet stemning, men så rystede hun bare på hovedet og fokuserede på vejen igen. Hun gad tydeligvis ikke en diskotion lige nu. Jeg kiggede ud af vinduet, ud på Londons flotte gader. Tiden gik langsomt, meget langsomt.

Jeg rejste mig fra sengen, og vendte mig om og kiggede på min mor. Hun sov. Klokken var ved at være elve. En time endnu. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle få tiden til at gå? Jeg prøvede at få den til at gå, ved at kravle ned i et på røde jogginbukser og en hættetrøje. Så gik turen ellers mod lobby'en.

Der var en automat med slik, men der var ikke noget indbydende. Tiden gik efterhånden meget, meget langsomt. Jeg trippede rundt om guldtrappen. Op i resturanten og ned i lobby'en igen. 'Shit. Der er kun gået et kvarter!' Jeg trippede ind i elevatoren igen og op til værelse 752 igen.

Så sad jeg på sengen og kiggede på den lille gule lap papir. Så kiggede jeg på mobil, så på papiret, så på mobilen, så på papiret og så på mobil igen. Igen flyttede jeg blikket fra papiret til mobilen. Den første del af nummeret tastede jeg ind på min mobil. Skulle jeg egentlig ringe ham op? Jeg slettede det igen og kastede papiret over i hjørnet. I stedet for smed jeg mig på sengen, men det føltes ikke rigtigt, så jeg tog min computer og en pude, og klaskede mig ned på gulvet på badeværelset. Ved I, hvor dejligt det er at sidde på et badeværelse med gulvvarme? Det er fantastisk!

Der var ingen af mine veninder på, på facebook, så jeg åbnede skype med det samme resultat. Der var ikke en skid at lave. Jeg tjekkede lige facebook for, hvad der var sket siden. Vi Unge havde slået et opslag op om One Direction. Jeg klikkede på linket og kom til deres hjemmeside, hvor overskriften var: 'Niall Horan. Kæreste eller flirt?' Når, men så kunne det jo være ligemeget med det nummer! Alligevel... Det kan jo ikke være lige nu for, hvor skulle de have fået det fra?

Jeg ville tjekke lidt news fra England, så jeg søgte på: 'Teen Magazine England'. Det første der dukkede op, var en side der hed mirror.co.uk. Midt på siden var der en annonce om One Direction, og selvfølgelig skulle jeg lige tjekke nyheder om dem. Til min store overraskelse var der mig, det handlede om! Der var et billede af mig og Liam, der krammer. Så står ham med hånden i min lomme?! Overskriften var: 'Liam Payn's crush?' Nej! Det var jo ikke meningen! Det var meningen, at det var mig og Niall!

GOD! Niall. Jeg skulle jo ringe til ham. Jeg hoppede op med et spjæt, og computeren landede med et klask på gulvet. Jeg var nu ret ligeglad med den, og i stedet for at samle den op, styrtede jeg ind til sengen, for at lede efter papiret, som jeg smed dengang.

Shit, shit, shit! Jeg kunne ikke finde den. "Jeg sad på sengen, og kiggede mod vinduet. Så kastede jeg papiret... Så det må ligge et sted ovre ved vinduet". mumlede jeg lidt for mig selv. Jeg søgte overalt ved vinduet, men uden held. Klokken var ved at være halv et, så nu troede han sikkert, at jeg ikke gad ham eller noget andet. Øv! Alligevel gik jeg over til vinduet igen. Jeg havde jo egentlig ikke kigget bag gardinet? Så hvad lå bag gardinet? Ja, selvfølgelig papiret. 

Den ringede og ringede og ringede. Til sidst gad jeg ikke mere og lagde på.

Det var ikke mere at lave, så jeg tog dynen inde fra sengen, og smed den ind på badeværeslet. Så slukkede jeg lystet, og lage mig godt til. Men det var ikke længe, da min mobil pludselig begyndte at bimle. Jeg famlede rundt efter den, og fandt den heldigvis inden, den stoppede. 

"Hej!" råbte jeg som en eller anden desperat kvinde ind i røret. Der var stille... "Øhm. Hej?" Lød det fra den anden ende. "Hvem er det?" sagde den samme stemme. "Undskyld, det må du meget undskylde. Jeg er Melissa." svarede jeg. Så regnede jeg selvfølgelig med, at stemmen sagde den hed Niall, men i stedet for, blev der lagt på. Så var det, at jeg opdagede, at jeg havde tastet det forkerte nummer ind, da jeg skulle ringe til Niall. Jeg tog så det rigtige nummer, og tastede det ind. Den ringede lidt, men ikke længe. "Hej det Niall!" sagde han meget ivrigt. Pludselig kom der en klump i min mave. Jeg var helt stille. Så var det, Niall rev klumpen væk med: "Øhm. Hallo?" Så blødte klumpen stille ud og forsvandt."Jeg, undskyld. Det er Melissa." svarede jeg lidt usikkert. "Årg, Melissa! Ja selvfølgelig. Melissa. Ja, jeg. Det var godt du ringede. Jeg er s..." Jeg afbrød ham. "Øhm? Du ved hvem jeg er?" Det var da forbavsende. Han, Niall Horan, vidste, hvem jeg var. Jeg tog det tøj på, som jeg var gået ned i lobby'en med, på, lidt mascara, sætte håret op i en hurtig knold og trippede ud på gangen. Imens kunne jeg svagt høre Nialls stemme i øret. "Ja? Ja, selvfølgelig. Hvorfor skulle jeg ikke det?" Han sagde ikke så meget, der gav mening. Det var ord og sætninger han blandede sammen. Men så hørte jeg noget fra baggrunden. "Niall. Tag dig nu sam... nak ordenligt. Hun ka... ikk... orstå hvad du siger." Det var hvad jeg hørte. Og så kunne jeg ikke lade vær med at grine lidt. "Hvad griner du af" svarede han selv grinende. "Ej, det må du undskylde. Det var bare. Jeg kunne godt høre, det Louis sagde i baggrunden." fniste jeg, og satte mig ned på gulvet ved siden af døren. 

Vi havde nok siddet og snakket et par timer eller noget, og jeg var ved at være lidt træt. Jeg besluttede, at jeg ville rejse mig og gå ind på badeværelset. Da jeg tager fat i døren, åbner den ikke. Så laver jeg 3 hurtige træk i døren, og der sker stadig ikke noget. Jeg søgte desperat efter nøglekortet i min lomme uden held. Jeg gled bare ned ad muren, og så helt fortabt ud. "En ting du så ikke ved om mig er, at jeg ikke er den klogeste..." sagde jeg helt trist. Han kunne høre, at jeg ville noget med det, så han svarede helt fustreret på min sætning: "Nej? Hvad er der sket?!" Jeg tøvede lidt. "Det ret pinligt.""Kom så! Ud med sproget" svarede han ivrigt. "Jaja. Da vi snakkede, gik jeg ud på gangen, for ikke at vække min mor. Selvom jeg ved, hun ikke gør. Og nu ville jeg så ind, men jeg tænkte jo ikke over, at døren låser, når man lukker den. Og... Mit nøglekort ligger inde på værelset. Og min mor sover. Og hun sover TUNGT." Han grinte og kunne slet ikke stoppe. Han grinte i flere minutter, tror jeg næsten. Så endelig sagde han noget. "Så hvilket hotel bor du på?" Og så grinte han videre. Jeg ventede bare, til han var færdig. "Jeg bor på Westbury Mayfair Hotel."Når ja. Det også rigtig. Jeg så dig jo i resturanten den morgen. Men hvad nummer?" spurgte han så igen. "Øhm. 752." Han var lidt stille, men så brød han stilheden. "Hvad etage så, søde?" Årh, han er så sød. Han kaldte mig søde. "Ej søde, jeg bor på 7. etage." Jeg fik helt røde kinder. "Kom." svarede han sødt. "Ej, nu?!" Jeg blev helt smigret, og fik endnu mere røde kinder. "Ja, 10 etage nummer 1034. Kom" og så lagde han på. Jeg tænkte lige over, hvad han havde sagt, og tøffede hen mod elevatoren. 

Jeg nåede knap nok at komme hen til døren, før den blev åbnet. Jeg mødte de mest flotteste blå øjne. Så flotte. Egentlig sjovt, at han stod klar til at åbne døren? Som om han havde stået der i årevis. Han brød øjenkontakten og bød mig indenfor. Deres værelse, eller det var mere en lejlighed, var meget større end mig og min mors. Der var både et køkken, en stue, 4 værelser og 2 badeværelser. Niall bevægede sig hen mod sofaen, hvor Liam, Louis, Zayn og Harry sad klar. Louis og Harry sad i den ene røde sofa og Liam og Zayn i hver sin stol, rundt om et sofabord. De havde flyttet sig fra den ene sofa så mig og Niall kunne sidde i den sammen. Niall og Zayn var faktisk de eneste i noget afslappet tøj, så jeg følte, det var lidt pinligt. 

"Du ved godt, at siden Niall havde lagt på, stod han bare ved døren og ventede på dig" fniste Louis. Jeg smilede bare til ham og satte mig i sofaen. Sofaerne og stolene stod i en halvcirkel rundt om bordet. Og for enden stod et tv. Jeg satte mig med ryggen til tv'et, i skræderstilling, så jeg kunne se dem allesammen. "Så hvor gammel er du?" svarede  Harry med sin sædvanlige lækre hæse 'raspy voice' . Jeg kiggede på Niall og gav ham et lille smil. Så flyttede jeg blikket til Harry. "Jeg er 17." svarede jeg. Han nikkede som svar. Så indskød Louis: "Ja, vi ved jo allesammen, hvad du hedder. Niall har ikke snakket om andet hele dagen." og så grinte de lidt. Det gjorde jeg vidst også, men så kiggede jeg på Niall, som blev helt rød i hovedet. Jeg tror godt, han vidste det, for han smilede bare undskyldende. Jeg holdt øjenkontakten og smilte: "Det okay." Han nikkede som svar, og det forsvandt ligeså stille. 

Vi snakkede lidt mere om lidt af hvert, og specielt mig, men blev så enige om at se en film. De fandt en tilfældig under fjernsynet, og satte den på, men det var en jeg havde set før. Niall sad skråt fra hjørnet med fødderne på gulvet, så det passede perfekt med at jeg kunne ligge op ad ham. Jeg krøb op af ham, og lagde mit hoved på hans bryst. Han drejede hovedet ned på mig, smilede til mig og lagde armen om mig. Lige i det sekund sprang en raket i maven på mig, og kastede fyrværkeri rundt i kroppen på mig. Det var så fantastisk og trygt. 

Jeg kunne mærke en der nussede mit hår, og så gik der ikke længe før, at jeg lå og sov. 

______________________________________________________________________________________

Mange tusinde tak fordi at I læser den. Det betyder så meget. I er så dejlige! Håber at I kan lide den?

Det skal lige siges at det med hotellet og hjemmesiden. De er rigtige navne og findes men hotellet passer ikke helt til min beskrivelse og på hjemmesiden står der ikke noget om det er fortæller i fanfic'en. 

Men jeg har ikke så meget tid for tiden så der kan gå lidt tid med den næste og undskyld at det har taget et stykke tid med den her men her er den ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...