A different world {1D}

Melissa er 17. Hendes bedste veninde, Rebecca, er helt væk i One Direction og har inviteret hende til koncert med dem. Melissa var ikke så meget for det, men sagde ja. Uheldigvis et halv år inden de skulle afsted, kom de op i et skænderi. Så Melissa måtte tage selv afsted. Hvad hun ikke vidste var, at den koncert kom til at betyde mere, end hun nogenside kunne håbe på.

24Likes
18Kommentarer
1909Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg var på vej ned til bordet med min havregryn. Appetitten  var der i helt så fik jeg øje på ham igen. Var de ikke gået?... Nej det var jo så ikke. Fjols, de sidder jo længere end en halv time. De sidder jo også og snakker. Mit blik var vendt ned i skålen heletiden. Jeg flyttede det først da min mor kom. "Så, hvad var det der gjorde at du ikke ville spise for en halv time siden?" spurgte hun lidt strengt. Jeg skulle lige tænke...: " Ja... Der øhm. Er. Den her dreng... Som. Er ret flot og sød... Og jeg kan... Rigtig godt... Lide ham." Jeg holdt en pause. "Ja, så...VilleJegBareIkkeGøreNogetDumtNårHanVarHer" Jeg tror ikke at jeg selv kunne forstå det jeg lige sagde, men min mor kunne. Hun nikkede forståeligt. "Årh skat, er du forelsket?" Det var hvad min mor lige kunne finde på. "Ja, det er jeg vel..." svarede jeg med et suk. Med et skuffet blik kigge jeg lige kort over på deres bord. Hvor var han bare flot. 

Der var nu 4 timer til, at vi skulle køre, og de blev brugt på at gøre mig klar. Jeg var overraskende hurtigt færdig så jeg gik ud til min mor: "Hvad syntes du?" Jeg havde klemt mig ned i et par gamle jeans. De var bare blå og sad meget stramt. Normalt ikke min stil, men jeg skulle til koncert med One Direction, så jeg skulle jo bare lækker, også selv om jeg måske ikke følte mig helt hjemme i det der outfit. Så til krigsmalingen i mit face. Lidt mascara, en smule foundation, bare for at dække de enkelte hudorme og bumser, lidt pudder ovenpå, for at det ikke skulle skinne, en sort øjenskygge og en sort eyeliner, på den hvide kant lige før øjenvipperne. "Du ser fantastisk ud skat. Se hvad jeg har lavet! Jeg er så stolt over min smukke unge pige... Nej, teenager" Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt, men med de ord fra min mor, var min selvtillid helt i top. 

Jeg fandt ud af at der var gulvvarme i badeværelset. Og var der noget jeg elskede, var det at side på gulvet på badeværelset med min computer. Og heldigvis for mig var der også gulvvarme, og heldigvis havde jeg også taget min computer med. Så jeg brugte resten af tiden på badeværelset. Tjekkede lige Twitter om der skulle være noget nyt inden koncerten. Og så skulle jeg selvfølgelig også blære mig med at jeg var i London og at jeg skulle til koncert. Jeg upload'ed et billed med udsigten fra hotellet og skrev: "Sitting in London at our hotel, waiting for the concert to start. Yaai, so excited " Og på facebook det samme billed med denne tekst: "Så er jeg nået over og er total klar til koncerten. Nu skal den bare starte." Ej, hey. Der var faktisk et par beskeder. Det var noget lignende: Håber du har det godt. Eller god tur søde. Jeg kom til at tænke på Rebecca der hjemme. Hun ville jo så gerne afsted men på grund af mig kunne hun ikke. Hvis nu at hun alligevel kunne komme? Det kunne været fedt fordi at jeg savnede hende faktisk meget. Og hvem mon hun har solgt billetten til? Det blev lidt spændende at se hvem hun så havde solgt den til. Der var ikke så meget andet at lave end at vente.

Min mor kørte mig der hen, kyssede mig farvel og vinkede da hun kørte. Der  var en ekstrem lang kø, men heldigvis var det jo pladsbilletter, så der var ingen, der kunne tage min plads. Jeg kom stille og roligt frem i køen, men jeg var der i god tid, så jeg var sikker på, ikke at gå glip af noget. Jeg kiggede rundt for at se, hvor langt jeg var nået, og om der måske skulle være nogen på min alder. Og tilfældigt så dem der stod bag mig, var to piger, sikkert veninder, og de så ud til at være på min alder. Den ene havde mørkt lang hår med lidt krøller, og den anden rødt, sådan postkasse rød, glat og pandehår, der lige nåede øjenbrynene. Jeg vente mig om og smilede sødt til dem: "Hej, jeg hedder Melissa," og rakte hånden ud til dem. "Ej, hvor fint. Jeg er Sandra." Hun var hurtig til at svare og gav mig hånden. Det var hende med det røde hår. Jeg kiggede på hende den anden. Hun så bare underligt på mig som om jeg var en vanskabning eller noget. Hun syntes i hvert fald ikke det var normalt det jeg gjorde. Sandra gav hende et lille puf på skulderen som om at hun skulle give mig hånden. Hendes ansigt ændrede sig til et smil og hun svarede: "Jeg er Hanna." Hun havde et godt fast håndtryk.

Allerede nu kunne vi rykke et par skridt. "Så er I veninder?" spurgte jeg i nysgerrighed. Denne gang var det Hanna der svarede: " Øhm... Vi er faktisk søskende. Jeg er lillesøster og er 16. Sandra er 19." Jeg nikkede som et svar for hvad skulle jeg ellers sige? 

Vi skulle nu rykke igen, men folk var begyndt at mase os ud mod siden. Jeg kunne nu se det røde bånd. Det som der også er som afspærring, som til den røde løber. De andre og mig blev presset helt op af det røde bånd men det gjorde faktisk ikke noget. Der kom en hvid limousine som stoppede næsten lige foran mig og ud kom de. Alle begyndte at skrige og mase sig ud mod os igen. Hænder og papirer og bøger hang ud gennem mængden af mennesker. Liam stoppede op og kiggede på mig? Han puffede til Niall som vendte sig om. Liam pegede i retningen af mig og kigge på mig. Niall skuede ligesom med øjnene for at få øje på mig. Han fik øjnekontakt med mig og pegede på mig. Liam nikkede og hviskede noget i øret på han mens Niall stadig kiggede på mig. Så åbnede han øjnene som om han havde fortalt noget vildt. Han rystede han på hovedet, hviskede så noget tilbage og gik videre. Jeg vendte mig om mod pigerne igen og de havde også set, hvad jeg havde set. "Så luk da lige munden!" snerrede jeg af dem med et smil på læben. Det så ikke ud som om, de selv havde set, at de bare stod og måbede. "Undskyld" sagde Hanna og kiggede ned i jorden. Sandra kiggede på mig og smilede "Så hvor gammel er du?" "Ej, det må I undskylde. Men jeg er 17. Det burde jeg da have sagt. Undskyld." sagde jeg med et lille smil. Hanna svarede for Sandra: " Ej, det skal du jo ikke være ked." kom det glad ud af hende. med det største smil jeg nok har set. 

Vi var nu ved at være ved billet tingen. Det gik et lille halvtag ud over der hvor vi stod. Billet tingen var lige så høj som halvtaget. Det meste af det var rødt. Underligt nok. "Hej, Deres billet, tak." sagde kvinden bag glasset. "Her" Sagde jeg med et smil, men damen var ligeglad og sad stadig med det samme "stoneface". Jeg spurgte pigerne, hvor de skulle sidde, men de skulle sidde i den modsatte ende af mig. Men så vi måske kunne mødes bagefter, spurgte jeg om deres nummer. Jeg fik Sandras nummer, og vi aftalte at mødes efter koncerten. 

Der! Der var min plads. "Undskyld må jeg lige. Tak." Må jeg? Tak" Jeg fik maset mig vej til min plads og da jeg kommer hen til min plads, ser jeg, hvem Rebecca har solgt billetten til... Christina Jave Larsen. Hun vidste at jeg ikke kunne fordrage hende, men alligevel solgt hun billetten til hende. Det var sikker ikke en tilfældighed. Jeg stod lidt på afstand og betragtede hende inden jeg skulle hen og side ved siden af hende hele koncerten igennem. "Øhm. Hej." Det var vidst det eneste jeg sagde da jeg satte mig ved siden af hende. "Ej, Hej!" Hun lød helt overrasket, hvilket jeg selv var, og glad. Min plads var på platform 2, så der sad nogen nedenunder mig. Det gjorde, at jeg kunne se alt. Indtil drengene kom, sad jeg bare og kiggede ud over arenaen. Og så kom drengene. Jeg skreg alt, hvad mine lunger kunne bære. Så begyndte drengene at snakke, og der blev næsten helt stille. "Hvad så London." skreg Harry og alle begyndte at skrige igen. "Vi vil starte med Kiss you" sagde Zayn og igen begyndte arenaen at skrige. Louis sagde noget til Harry, som fik ham til at grine. Nurg, Harry skat. Så sød med hans store pjuskede hår og sin sorte jakke. De begyndte at synge og der var bare en fantastisk stemning. 

I pausen hentede jeg en flakse vand, og ringede lige til Sandra. "Hej søde." sagde Sandra i den anden ende. "Hej. Hvad syntes I indtil videre?" spurgte jeg. Jeg kunne høre Hanna i baggrunden, at hun også ville være med, så hun til mobilen. "Heeeeej. Det har været så dejligt. De er så dejlige." "Hey, gi' mig den nu lige!" Det var Sandra. Jeg afbrød dem og sagde: "Nå, men det var bare lige det, jeg ville høre, så vi ses vel. Heej." Jeg lagde på.

Jeg kom op til Christina igen. "Hej, igen" prøvede jeg med et smil. Heldigvis så jeg overbevisende ud. "Hej søde." "Nu spørger jeg sådan lige ud. Hvad gav du for billetten? Altså du købte den vel af Rebecca?" Det kunne lige være Rebecca, at sælge den billigt til hende, for at få hende til at købe den. "Øhm? Hun gav mig den bare." Der var stille lidt. "Ja altså, hun spurgte mig, om jeg kunne lide dem, og jeg sagde ja. Så stak hun mig den i hånden og sagde værsgo." Jeg tænkte lige lidt. "HVAD?! Gav hun den bare til dig?!" Jeg var total pisset af. Den lede so havde bare givet den til hende, jeg hadede aller mest! Hvad skete der i hovedet på hende? Jeg savnede hende, og hun var bare en smatso, der bare ville have hævn. Nu kunne det være fuldstændig lige meget, om hun sad der hjemme og gloede videoer på youtube, mens jeg sad til den fedeste koncert ever. Hun kunne rådne op i helved. Jeg smilede til Christina. "Undskyld, det jeg ked af. Jeg gik lidt over grænsen." Hun smilede sødt tilbage. "Ej, det skal du jo ikke være ked af." Vi havde det faktisk hyggeligt sammen. Nu hvor Rebecca troede, jeg ville få ødelagt min aften på grund af hende, kunne jeg jo ligeså godt få det bedste ud af det, som en hævn. Et bevis på, at jeg havde det sjovt, var en masse billeder. Vi tog en masse af os og af dem og af dem og os. Altså hvor man kunne se scenen i baggrunden. 

Efter koncerten skulle vi jo selvfølgelig have autografer. Jeg ringede til Sandra igen for, at vi kunne få dem sammen. Også Christina.

"Hey tøser." sagde jeg og gav dem et kram. "Kom så, piger" råbte Christina fra køen. Det gik, ligesom da vi skulle ind, langsomt. Så vi brugte tiden på at snakke om hvor lækre de var. Og pludselig var vi henne ved bordet. Den første var Harry. "Hej. Hvem skal jeg skrive den til?" Man fik en CD, Take me home albumet, som de allesammen skrev på, og hvis man så ville have det, hvilket jeg gerne ville, et billed af f.eks. Harry, kun Harry, og så kunne han skrive på den også. "Øhm? Melissa, undskyld." "Og hvordan staves det?" spurgte han. Han, selveste Harry Styles, spurgte om hvordan man stavede mit navn! "M, E, L, I, SS, A." Jeg prøvede at slappe af, men det var svært. Så kom jeg til Louis. "Hey søde. Det var Melissa ik?" Jeg kiggede lidt underligt på ham. "Øh? Jo." Han sendte pladen videre til Liam. "Hejsss..." Han tog lige et hurtigt kig, op og ned. Han rejste sig og strak armene ud. Han ville give mig et kram? Jeg krammede ham og jeg kunne mærke noget i min bukselomme. "Det er Nialls nummer. Ring i aften efter kl. 12 så kan han vidst snakke. Når du kommer hen til ham så spørg om et kram og hvisk i hans øre 'Liam'. Han ved hvad det betyder." Han spurgte hvad du hed og skrev en lille hilsen plus det han hviskede i øret på dig. Nu var turen kommet til Zayn. Igen sagde du hvad du hed og stavede det for ham. Han skrev en lille hilsen ligesom til de andre og fortsatte til endestationen. Niall Horan. "Må jeg ikke lige få et kram?" spurgte jeg med det samme. Han krammede mig. Et dejligt stort kærligt kram. Jeg hviskede i øret på ham, ligesom jeg fik besked på, 'Liam'. Han tjekkede mig lige ud og satte sig i kontorstolen igen. "Så hvad er dit navn?" sagde han med en lidt overraske stemme. Du svarede ligesom de andre steder at det var Melissa. 

På billedet Niall havde skrevet på, stod der: Til en meget smuk pige. Melissa. Du ser fantastisk ud og jeg vil gerne se dig igen. 'Call me'.

__________________________________________________________________________________

Undskyld den lange ventetid. Men jeg har haft lidt travlt. Der kommer nok først noget om et stykke tid da jeg ikke er hjemme i denne her weekend :( Men jeg lover! Der kommer noget hurtigst muligt ;)

- Og til dem der skulle hedde: Christina, Melissa, Sandra eller Hanna. Den er ikke ment til jer. Det er opfundet. Jeg er ked af hvis I tager det personlidt men det er IKKE ment til jer! ;)

Fortsat god fredag der ude ;)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...