imagins

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
her laver jeg imagins til folk fra en side jeg er admins på på facebook :)

4Likes
4Kommentarer
443Visninger
AA

3. #imagins til Laura Tollestrup Vinter Jacobsen

#imagins til laura tollestruo vinter jacobsen

Du er lige kommet hjem fra en ferie i Spanien og løber ind på dit værelse, da du lige har fundet ud af at Harry har været dig utro. Du ligger dig i sengen og græder. Du kan ikk fatte han har gjort det, da i har været samen i snart et halvt år, og han har flere gange sagt han elsker dig. Han har tigget og bedt om tilgivelse. Du græder og græder og kan ikk stoppe. Det eneste du ønsker er at kunne spole tiden tilbage, hvor du ikk havde mødt ham, selvom du elsker ham meget højt. Du ligger og kigger op i loftet, og kort efter lukker du øjne...

Du vågner om morgen, dine øjne er hævet og din krop føles tung og svag. Du sætter dig op og kigger rundt. Du tager din mobil og ser at Harry har ringet og skrevet. Han havde skrevet omkring 40 beskeder, med samme indhold. Den sidste besked var helt anderledes. Der stod: #Jeg ved jeg er en idiot. Jeg ved jeg at det jeg gjorde er forfærdelig, men vær sød at tilgive mig? Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Det jeg gjorde, var fordi jeg troede du havde fundet en bedre. En der aldrig kunne finde på at såre dig. En der aldrig kunne finde på at være dig utro. En der behandler dig som du fortjener! Du skal vide jeg aldrig tilgiver mig selv, for det her. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Og jeg håber virkelig at du tilgiver mig, for et liv uden dig, er ikke værd at leve!#
Værelset snurrede rundt om dig, mens flere og flere tårer forlader dine øjne. Harry havde aldrig før været så ked af det, som han udgiver sig for. Hans sidste sætning ’for et liv uden dig, er ikke værd at leve’, kør rundt i dit hoved, non stop. Du sider og prøver på at få det hele til at give mening, få det han skrev til at give mening. Men det går ikke op.
”Laura!”, ”Laura!”, ”Laura! Gør dog noget!”, ”Så hjælp mig dog! Forhelved!”, ”Laura!”. Du høre nogle svage paniske stemmer, råbe hysterisk op rundt omkring dig. Stille og roligt kan du begynde at adskille stemmerne. ”Please, få hende tilbage til mig! Please!” lyder Harrys stemme, ”El, hvordan fandt du hende?” spørg en knap så hysterisk Louis. ”Sådan der. Krummet sammen i forster stilling, tåre ned af kinderne og hun blev ved med at sige: for et liv uden dig, er ikke værd at leve” svare Eleanor med en grødet stemme.
”Jeg er okay” hvisker du, din hals er helt tør og din stemme hel rug. ”Jeg er okay” siger du igen, denne gang mere kræft fuld og forståligt. ”Laura?” det er Harrys stemme, helt lille, lykkelig og forundret. ”Harry?” siger du igen, i samme tone fald. En hånd tager fat i din, og fletter dem ind i hinanden. Dit syn som før var tåget, klare op, så du kan se lige ind i Harrys smukke øjne. Han sætter sig hen ved siden af dig, og du sætter dig op på hans skød. Han kigger på dig, med et underligt blik. ”jeg tilgiver dig” hvisker du mød hans læber, ”jeg fandt ud af, jeg ikke kan leve ude dig” hvisker du igen. Du sætter læberne mød hans, og kysser ham. Først virker han overrasket, men kysser dig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...