She Wolf *PAUSE*

Heather på 17 har været varulv hele hendes liv. Hun er født ind i en varulveflok i canada hvor hendes far, Michael er alfa. Hendes flok 'Dawn Creek' lever i had imod den anden ulveflok 'Blood Moon', der kæmper om hindandens territorium og magt. Pludselig en dag finder hun en såret Blood Moon varulv på deres territorium. Hun kan umugeligt sende ham tilbage til Blood Moon på grund af den mishandling han har været igennem men samtidigt kan det føre til evig krig imellem de to flokke hvis de tager ham som flok medlem... og hvad sker der når hun bryder alle regler og forelsker sig i den helt forkerte...?

9Likes
38Kommentarer
1196Visninger
AA

3. Mike

Jeg havde siddet ved siden af drengen næsten hele natten, så jeg havde kun sovet meget lidt. Margaret havde givet ham midlertidig forbinding på. Hun havde sagt at det ville hele inden de næste par dage. Varulve heler dobbelt så hurtigt som mennesker, så det tage ikke så lang tid for os. Synet af hans flænsede hud gav mig en ubehagelig fonemmelse i kroppen. Den der havde gjort det her måtte være helt ufølsom. Et monster. Pludselig bevægede han sig og brummede lavt. Han løftede den ene hånd og lagde den på panden. Jeg lagde nysgerrigt hovedet på skrå da han åbnede øjnene på klem. Han kiggede op i loftet og gned sig i panden. Han kiggede lidt rundt i rummet før han endeligt fik øje på mig. Hans første reaktion var at knibe øjnene sammen for derefter at spærre dem hvidt op og sætte sig pludseligt op.

"Hvem er du?" Hans stemme var truende, men jeg kunne tydeligt i hans øjne se at han var fascineret. 

"Mit navn er Heather." Svarede jeg roligt. "Jeg er en af Dawn Creek's ulve." Han nikkede.

"Jeg er Mike." Hans stemme var nu rolig. "Jeg er en af Blood Moon's ulve." Han kørte hånden igennem det pjuskede brune hår og kiggede afventende på mig, som om han regnede med at jeg ville skifte skikkelse og angribe ham når som helst.

"Det ved jeg." Han var tydeligvis overrasket over mit svar, men prøvede at skjule det så godt som mugeligt. "Hvem har gjort det der imod dig?" Sagde jeg og pegede imod hans flænsede overkrop. Han slog straks blikket ned uden at svare. Han stolede tydeligvist ikke på mig.

"Ingen her vil gøre dig noget. Det lover jeg dig." Jeg gjorde min stemme så blød og venlig som jeg kunne. "Jeg er alfaens datter. Ingen kan modsætte sig mig andre end vores alfa." Han kiggede igen op på mig. Hans blik var fast og jeg vidste at han ikke ville fortælle mig noget. Ihvertfald ikke før han stolede mere på mig. Jeg nikkede bekræftende da han ikke svarede.

"Hvis der er noget er jeg inde i stuen." Jeg rejste mig, gik hen imod døren og ud af rummet. Margaret puslede rundt ude i køkkenet og var igang med at lave noget mad. Jeg gik hen til læder sofaen i stuen og kastede med ned i den. Jeg greb fjernbetjeningen og tændte tv'et. Margaret kom gående ud ad køkkenet med en varm pande med spejlæg på.

"Skal du ikke i skole?" Spurgte hun og satte panden på spisebordet bag mig. Jeg gik på en menneske skole der lå inde i byen et stykke væk fra vores territorium. Der gik alle de unge varulve fra Dawn Creek.

"Jeg ved ikke helt om jeg tager afsted idag." Svarede jeg uden fjerne blikket fra skærmen. "Jeg vil gerne kunnet holde øje med den nye Blood Moon ulv." Hun nikkede bekræftende og gik igen ud i køkkenet. Der lød en svag knagen henne fra døren ind til gæsteværelset. Jeg vendte mig brat om. Mike stod i døren og kiggede sig omkring. Han gik nervøst hen imod mig.

"Hvor er jeg enligt henne?" Spurgte han mens han kiggede sig omkring i den lille dagligstue. 

"Du er i mig og min families hus." Svarede jeg roligt. I det samme spærrede han øjnene op.

"Din familie? Som i Dawn Creek alfa hannen?" Han kiggede sig nu skræmt omkring i huset og pressede ryggen op imod væggen.

"Bare rolig han har ikke tænkt sig at gøre dig noget." Det fik ham ikke til at blive mere rolig. "Han er ikke engang hjemme." Det fik ham nu engang til at falde mere til ro. Jeg satte mig lidt op og klappede ved siden af mig i sofaen. 

"Kom og sæt dig ned." Han kiggede lidt undrende på mig ,men gik alligevel hen og satte sig ved siden af mig. Der kørte et eller andet dyreprogram i tv'et omkring prærieulve. Margaret kom gående ud fra køkkenet igen med en brødkurv i hænderne. Mike sprang straks op og snerrede højt og truende ad hende. Margaret reagerede kun ved at sukke og ryste let på hovedet.

"Tag det roligt!" Sagde jeg fast. "Margaret er Dawn Creek's læge. Hun er den der helbredte dig." Hans knurren blev lavere og han satte sig langsomt ned igen uden at fjerne blikket fra hende. Han var tydelig vist nervøs over at være i Alfaens hjem, for ellers ville han med det samme have kunnet lugte, at Margaret var her hele tiden. 

"Her er noget mad til jer." Sagde hun og nikkede hen imod spise bordet. "Jeg tager afsted nu. I har ikke længere brug for min hjælp." 

"Mange tak." Sagde jeg og smilede. Hoveddøren smækkede lidt efter i bag hende. Jeg rejste mig straks op og gik hen til spisebordet for at tage noget morgenmad. Bag mig kunne jeg tydeligt mærke at Mike kiggede på mig ovre fra sofaen af.

"Skal du ikke have noget eller hvad?" Spurgte jeg med ryggen til. Han nikkede halv smilene og gik hen ved siden af mig. Jeg rakte ham en tallerken og noget bestik. Pludselig kiggede jeg hen på det krøllede skole skema jeg havde liggende på bordet. I det samme jeg så skemaet gik det op for mig at jeg havde glemt at jeg skulle have engelsk eksamen idag. 

"Fuck!" Udbrød jeg pludseligt. Mike kiggede forvirret på mig. Jeg proppede hurtigt et brød i munden og løb ind på Michaels værelse hvor jeg hurtigt greb en sort t-shirt og et par cowboy bukser. Jeg kastede dem hurtigt hen til Mike som greb dem i luften.

"Tag det her på hurtigt! Vi bliver nød til at tage i skole nu." Det var nok ikke min bedste beslutning nogen sinde, men jeg kunne ikke pjække fra eksamen uden at få ballade og jeg kunne heller ikke lade ham være alene sammen med de mange Dawn Creek ulve uden at risikere han blev slået ihjel. Han stoppede hurtigt resten af sit brød i munden og løb ind på gæsteværelset unden nogen spørgsmål. Jeg greb min slidte camouflage taske og svingede den over skulderen. 

"Kom nu!" Råbte jeg og bankede på døren ind til værelset Mike var på. I det samme åbnede døren. Jeg var igang med at tage min røde converse sko på da han kom ud. Mike havde åbenbart allerede taget sine sko på inde på værelset. Da jeg havde fået mine sko på rev jeg hurtigt døren op og gik ud på pladsen foran huset. 

"Hvis vi skal nå det, bliver vi nød til at skifte skikkelse." Den eneste grund til at jeg sagde det højt var at jeg ikke var sikker på om han var i stand til at skifte skikkelse. Jeg kiggede afventende på ham. Han nikkede kort og skiftede skikkelse. Nu da jeg så hans mørkebrune ulve skikkelse igen kunne jeg med det samme se at hans sår allerede var helet en del siden igår. Jeg vendte mig væk fra ham og skiftede til min gyldenbrune ulve skikkelse. Mike luntede op på siden ad mig og kiggede afventende på mig. I det samme satte jeg i fuld løb ind i skoven med min taske i munden.

* * *

Vi var nået næsten helt hen til byen da jeg skiftede skikkelse til menneske. Mike var lige bag mig og skiftede også selv til menneske skikkelse. Jeg løb videre i menneske skikkelse med Mike lige i hælene ind i byen. Skolen lå kun et stykke inde i byen så det ville ikke tage så lang tid at nå derhen. Efter lidt tid stod vi foran skolens port. Klokken var så mange at jeg havde gået glip af de to første timer og det ene frikvarter, men heldigvis var det først i næste time vi skulle have eksamen. Forpustet gik vi ind ad porten og ind på gangen. Jeg drejede rundt om hjørnet og gik ned til mit klasse lokale. 

"Vent her." Sagde jeg til Mike og pegede hen på bænken, der stod på gangen uden foran klasse lokalet. Jeg trådte ind i klasse lokalet og så til min lettelse at læren først nu var kommet ind og var ved at pakke sine ting ud på kateteret. Jeg satte mig ned på min plads bagerst i klasse lokalet og smed min taske på gulvet ved siden af. Jeg kiggede ud igennem den åbne dør ud på gangen hvor Mike sad og rodede lidt i sit pjuskede hår. Tiden fløj afsted og inden længe var vi alle færdige med eksamenen. Folk begyndte at pakke deres ting sammen og gå ned imod kantinen. Jeg tog min taske over skulderen og gik ud til Mike der stadig sad på bænken. Vi gik sammen ned imod kantinen. Menneskerne der gik på skolen kiggede mærkeligt på Mike da de jo ikke havde set ham før, mens varulvene ned stirrede og snerrede truende ad ham når vi gik forbi. Vi satte os nede ved et bord i hjørnet af kantinen, så langt væk fra de andre varulve som mugeligt. En af de ældre varulve kom alligevel gående hen imod os. Han var stor, muskuløs og mørkhåret. Hans attitude var tydeligt truende. Jeg rejste mig straks op og stillede mig beskyttende ind foran Mike.

"Hvad vil du?" Min stemme var dyb og truende. 

"Hvorfor beskytter du ham?" Han knurrede dybt under sine ord. "Han hører ikke til her!" Jeg trådte truende hen imod ham og snerrede højt. Menneskerne og varulvene vendte sig imod os. Jeg stirrede ham vredt i øjnene uden at blinke det mindste.

"Du har intet at gøre her." Sagde jeg fast. Jeg var lige randen til at skifte skikkelse. Mest af alt havde jeg bare lyst til at begrave mine tænder dybt i hans kød. Hvor vovede han at udfordre alfaens datter?! Han blinkede kort, hvilket betyd at han gav efter. Jeg havde ned stirret ham. Han trådte langsomt tilbage med hovedet let bøjet. Jeg snerrede stadig vredt. han vendte sig nu rundt og gik ned imod et bord hvor der sad nogen andre varulve. Jeg åndede op og satte mig igen ned på min plads ved siden af Mike. 

"Tak." Sagde Mike stille og smilede til mig. Jeg nikkede som svar og kiggede ned imod min bakke med mad. Varulvens ord genlød i mit hovede, Han hører ikke til her! Selvfølgelig passede han ikke ind her. Man hvad skulle jeg ellers gøre? Skulle jeg sende ham tilbage? Alt hvad jeg stod for strittede imod at sende ham tilbage til sin mishandler, men ville han ikke komme lige så meget i fare her?... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...