She Wolf *PAUSE*

Heather på 17 har været varulv hele hendes liv. Hun er født ind i en varulveflok i canada hvor hendes far, Michael er alfa. Hendes flok 'Dawn Creek' lever i had imod den anden ulveflok 'Blood Moon', der kæmper om hindandens territorium og magt. Pludselig en dag finder hun en såret Blood Moon varulv på deres territorium. Hun kan umugeligt sende ham tilbage til Blood Moon på grund af den mishandling han har været igennem men samtidigt kan det føre til evig krig imellem de to flokke hvis de tager ham som flok medlem... og hvad sker der når hun bryder alle regler og forelsker sig i den helt forkerte...?

9Likes
38Kommentarer
1293Visninger
AA

1. Dawn creek

En dyb snerren steg op af Michaels bryst da han gik hen imod mig. Jeg stirrede direkte ind i hans brune øjne uden at blinke, hvilket gjorde ham endnu mere rasende. 

"Hvad tænker du på?!" Hans øjne lyste af raseri. Jeg havde mest af alt mest lyst til at løbe min vej og gemme mig et eller andet sted, men det skulle han ikke se. "I kunne have været blevet dræbt!" Chase stod lidt bag mig og krympede sig sammen. Chase og jeg havde været bedste venner siden vi var helt små og havde altid gjort ting der var imod reglerne. Det var nu mest mig der opfordrede ham til det.

"Der var jo ingen der så os alligevel!" En svag knurren lød bag mine ord da jeg sagde dem. 

"Det kunne i sagtens være blevet!" Han forsøgte at nedstirre mig, men jeg stod ret og stirrede vredt tilbage. "Hvor mange gange skal jeg sige til jer at i ikke må gå over på andre ulves territorier? Og specielt ikke Blood moon's!" Han knurrede tydeligt bag sine ord. "I kunne starte en hel krig imellem os hvis de fandt ud af at i havde været der!" Jeg åbnede munden for at sige noget, men blev straks afbrudt. "Ingen diskussion. Hvis jeg nogen sinde ser jer der igen kommer i ikke med på jagt igen! Gå tilbage til flokken nu og bliv der!" 

"Du kan ikke bare forbyde os at tage med på jagt!" Svarede jeg vredt.

"Jeg er jeres Alfa og din far Heather!" Hans snerren blev endnu højere og truende. "Jeg har al ret til det!" Jeg fnøs højt og gik vredt forbi ham og stødte med vilje min ene skulder hårdt ind i ham på vejen. Hvad bilder han sig enligt ind?! Jeg bestemmer da selv hvad jeg gør?! Han skal ikke tro at en trussel skal forhindre mig i at forlade Dawn Creek territoriet. Jeg gør som jeg vil! Chase kom løbene op på siden af mig.

"Jeg tror hellere vi må lytte til ham denne gang Heather. Han var virkeligt vred denne gang." Jeg stoppede brat og stirrede på ham. Han var lige ved at falde da han stoppede.

"Nej vi skal ej! Han skal ikke have lov til at bestemme over os!" Svarede jeg vredere end jeg lige havde regnet med. "Han mener ikke det med at vi ikke må tage med på jagt alligevel, han truer os bare. Og selv hvis han mener det så tager jeg bare på jagt alene!" Sagde jeg med en lidt halvbarnlig stemme. Han kiggede lidt halv bekymret på mig, men nikkede smilene alligevel. "Han skal ikke tro at han kan bestemme over mig." Mumlede jeg kort og begyndte igen at gå. Vi nåede op til der hvor flokken holdte til. Der lå nogle træ hytter rundt omkring hvor de forskellige familier i flokken bor. De lå lidt rundt omkring, men alle sammen i nærheden af en lille flod. Floden hed Dawn Creek og det samme gjorde vores flok der var opkaldt efter den. Rundt omkring løb der ulve rundt og legede mens nogen få stadig var i menneske skikelse. 

"Jeg skal ind her. Vi ses til jagten i aften Heather." Sagde Chase vinkene, mens han gik hen imod den træ hytte som han og hans forældre boede i. Jeg vinkede smilende tilbage og gik videre ned imod min og Michaels hytte som ikke lå langt fra Chases. Lige nu havde jeg bare lyst til at skifte skikkelse og bore mine hjørnetænder dybt ind i Michaels hals. Jeg knurrede lidt ved tanken om ham. Jeg kom hen til hytten og i det samme jeg åbnede døren til hytten blev mit ene ben angrebet af en lille bjæffende grå ulvehvalp. Jeg grinede let og løftede den lille pelsklump op. 

"Hej Lily. Skulle Allie ikke have passet dig idag?" Sagde jeg smilende til hende. Lily var min halvlillesøster på 4. Allie var hendes mor og min pap mor. Min rigtige mor blev slået ihjel allerede inden min 1 års fødselsdag af en anden varulv, så jeg har aldrig rigtigt kendt hende. Jeg ser mere Allie som min mor nu. Hun var den der hjalp med at passe mig da min mor døde. Lily bjæffede og logrede vildt med halen da Allie kom løbene inde fra stuen hen imod os.

"Det må du undskylde Heather. Hun stak bare af da hun hørte dig." Sagde hun smilende og tog Lily ud af mine arme. Hun skiftede straks skikkelse til en pige igen da Allie tog hende. Hun havde kul sort hår og blå øjne i menneske skikkelse præcist ligesom Allie. Jeg smilede til hende og gik ovenpå op til mit værelse. Jeg stoppede foran spejlet og kiggede på mig selv. Jeg lignede slet ikke Allie, men havde altid ønsket det. Jeg havde gyldenbrunt hår, oliverbrun hud og grønne øjne. Jeg kørte min hånd igennem håret og kiggede på mig selv. Min hår farve havde samme farve som min pels. Det var sådan for det meste men ikke hos alle. Chase havde brunt hår, men var sort i ulveskikkelse og Lily havde sort hår, men var grå i ulveskikkelse. Pludselig vågnede jeg op fra mine egne tanker, da jeg hørte de høje hyl ude fra bål pladsen. Jagten skulle til at begynde.

* * *

Vi stod alle ved bål pladsen og ventede på at de sidste skulle ankomme så jagten kunne begynde. Det var kun varulve over 10 år der måtte deltage i jagten så hvalpene og deres mødre blev hjemme i hytterne. De sidste i flokken ankom og vi skiftede alle skikkelse til ulve. Lige så snart jeg skiftede skikkelse til ulv mærkede jeg rusen og lysten til råt kød. Jeg snerrede af utålmodighed og kiggede afventene på Michael som skulle sætte jagten igang. Han stod i sin gigantiske sorte, arrede ulveskikkelse og kiggede stolt ud over sin flok. Han løftede snuden i et langt hyl og vi andre deltog straks og hylede med. Vi løb bjæffende og hylende afsted i en stor gruppe ind i skoven. Det varede ikke længe før vi fik færten af en flok dådyr og vi delte os automatisk op i små grupper for at omringe dem. Jeg var i en af angrebs grupperne fordi jeg var en af de hurtigste af ulvene i flokken. Vi bevægede os lydløst igennem skyggerne. Ikke en eneste lyd kunne høres. Vi stoppede alle sammen og ventede tålmodigt på at den første gruppe skulle sætte igang. Alle musklerne i min krop spændte, parat til at gå til angreb. I det samme lød der en masse bjæffen og de langsommeste af ulvene sprang frem bag dådyrene og fik dem til at sprede sig i alle retninger. Angrebs grupperne og mig sprang frem fra alle sider og spurtede ned imod dem. Jeg fik øje på et bestemt dådyr, der løb langsommere end de andre og satte efter den. Det varede ikke længe før jeg var oppe på siden af det. Jeg snerrede og sprang op imod dens strube. I samme øjeblik bed en sort ulv i dens ene bagben. Jeg lukkede kæberne omkring dens hals så den væltede ned på jorden. Jeg kunne smage det varme friske blod der flød ind i munden og ned i halsen på mig. Den sagde en halvkvalt gurglende lyd lige inden den blev helt slap og faldt til jorden. Jeg gav slip på den og lod forpustet min tunge hænge ud af munden. Vi begyndte at slentre hjem med de dådyr vi havde fanget. Det havde ikke været en særligt succes fuld jagt. Normalt plejede vi at fange 3-4 dådyr på grund af vores store antal af ulve i flokken. Idag havde vi kun min og den sorte ulv's og en anden som Charlie havde fanget. Charlie var den bedste og hurtigste af vores jægere og fangede noget næsten hver gang. Vi kom hjem hvor vi trak de døde dyr hen til bål pladsen hvor ungerne og mødrene ventede i ulve skikkelser. Det var altid dem der havde første ret fordi de havde mest brug for det. Derefter havde jægerne der havde nedlagt byttet ret og så måtte resten spise det sidste. Ungerne sprang straks over dyrene og begyndte at spise, mens vi andre ventede. Duften af frisk kød fik mig til at brumme utålmodigt og stampe i jorden med forpoten for ikke at løbe hen og spise. Michael gav tegn til mig og de andre der nedlagde noget til at vi nu måtte spise. Jeg luntede over til maden og gnaskede grådigt i mig med de andre. Det føltes som om jeg havde dobbelt så meget styrke som før når jeg spiste kødet og måtte beherske mig for ikke at æde det hele før de andre fik lov. Så snart jeg var rimeligt mæt trådte jeg væk og de andre ulve væltede frem imod maden og gnaskede det i sig. Jeg vente mig om og luntede roligt hen imod hytten. Jeg stoppede brat op. Der var noget galt. Jeg løftede snuden op og snusede. Jeg kunne lugte noget... det var... det var... blod. Det var ikke blod fra et dådyr. Det var blod fra en varulv! Ingen tvivl. Jeg stod helt stille og lyttede. På den ene side var jeg bange -Var der en jæger der havde skudt en varulv i den tro at det var en rigtig ulv?- og på den anden side var jeg utrolig nysgerrig. Jeg listede roligt hen imod færten og fik straks øje på noget der lå inde blandt nogen tjørne buske. Jeg gik tættere på for at se hvad det var. Til min store forskrækkelse lå der en mørkebrun ulv smurt ind i blod med åbne flænger overalt. Men det var ikke bare en tilfældig ulv. Det var en Blood moon ulv...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...