She Wolf *PAUSE*

Heather på 17 har været varulv hele hendes liv. Hun er født ind i en varulveflok i canada hvor hendes far, Michael er alfa. Hendes flok 'Dawn Creek' lever i had imod den anden ulveflok 'Blood Moon', der kæmper om hindandens territorium og magt. Pludselig en dag finder hun en såret Blood Moon varulv på deres territorium. Hun kan umugeligt sende ham tilbage til Blood Moon på grund af den mishandling han har været igennem men samtidigt kan det føre til evig krig imellem de to flokke hvis de tager ham som flok medlem... og hvad sker der når hun bryder alle regler og forelsker sig i den helt forkerte...?

9Likes
38Kommentarer
1194Visninger
AA

2. Blood moon

Duften af ulvens blod fyldte mine næsebor. Jeg nærmede mig forsigtigt og studerede den. Han havde rødlig mørkebrun pels med hvide kinder og mave. Han havde brug for hjælp. Blood Moon eller ej, så ville han dø hvis ikke han fik hjælp. Jeg skiftede skikkelse til menneske og gik langsomt helt hen til den sårede ulv. Den lå helt stille og trak knap vejret. Jeg gik hen og strøg min hånd hen over den grå pels inden jeg begyndte at forsøge på at bære den. Med stort besvær fik jeg den endelig op. Varulve var meget større end almindelige ulve. En han kan blive op til dobbelt så stor som en almindelig han ulv. Denne her ulv var ikke så stor hvilket måtte betyde at den var cirka på alder med mig. Jeg kom nærmere imod bål pladsen hvor nogen af de sidste ulve stadig var igang med at gnaske marven ud af de resterende knogler fra dådyrene. Pludselig stirrede alle ulvene op på mig på en gang. De kunne dufte blodet. Michael var den første til at komme hen til mig. Han var i menneske skikkelse og virkede anspendt. Han kiggede ned på ulven i mine arme og jeg lagde den forsigtigt på jorden.

"Hvad er det?" Sagde Michael med en kynisk tone og nikkede imod ulven.

"Jeg fandt ham ligge såret inde imellem nogen buske." Svarede jeg og satte mig på hug ved siden af den. "Han har brug for hjælp for ellers..." Jeg nåede ikke at sige sætningen færdig før jeg blev afbrudt af en høj knurren. 

"Han er en Blood Moon Heather! Han er fjenden!" Hans stemme var dyb og truende.

"Det betyder ikke at han fortjener at dø!" Jeg rejste mig op og stirrede på ham. "Ingen fortjener at dø!" Hvordan kunne han bare lade ham dø? Det kan man bare ikke!

"Hvis i ikke har tænkt jer at slå ham ihjel skal jeg nok gøre det for jer." Sagde en fra flokken jeg ikke kendte, med et smørret smil. Jeg snerrede vredt af ham og stillede mig beskyttende op foran ulven. 

"Jeg har ikke tænkt mig at lade ham dø!" Sagde jeg vredt. "Han har intet gjort imod nogen af jer!" Hvis nogen havde tænkt sig at angribe ham ville jeg kæmpe imod, og det vidste Michael udemærket godt. Michael snerrede vredt og rystede på hovedet.

"Du skal selv sørge for at han bliver rask, med hjælp fra Margaret." Sagde han modvilligt. "Hvis der sker noget med flokken vil det være dit ansvar og dig straffen går ud over!"Jeg var helt forvirret nu. Jeg havde været helt sikker på at det ville være endt i kamp med en eller anden og var parat til at skifte skikkelse hvert øjeblik. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige, så jeg nøjedes med at nikke taknemligt. Margaret kom gående her hen og bøjede sig ned for at samle den sårede ulv op. Margaret var flokkens læge. Alle flokke havde en læge der var specialiceret i varulve. Hun var ikke fuldblods varulv så hun kunne kun skifte skikkelse om natten. De fleste varulve læger var enten mennesker eller halvblods. Jeg hjalp hende med at bære ham. Vi tog ham med hen til mig og Michaels hus hvor vi lagde ham i det tomme værelse vi havde nedenunder. Det var min mors gamle maler værelse som vi havde lavet om til et gæsteværelse. Ulven begyndte langsomt at bevæge sig lidt. 

"Vi skal have ham til at skifte skikkelse til menneske så jeg kan se nærmere på hans sår." Sagde Margaret da hun havde undersøgt ham. Jeg nikkede.

"Hvordan det?" 

"Du må nok hellere gå ud. Det her kommer til at gøre ondt." Hun stak hånden ned i lommen og trak et lille gennemsigtigt glas med prop på op. I det samme trak jeg mig hurtigt væk og snerrede. 

"Lycanurt..." Jeg begyndte langsomt at gå væk unden at vende ryggen til. Lycanurt er en plante der er sindsygt giftig over for fuldblods varulve. Da jeg var helt henne ved døren på vej ud, vendte jeg mig om for at se hvad der skete. I det samme åbnede hun glasset med urten i og stanken bredte sig i hele rummet. Jeg hylede skræmt og løb ud af rummet. Jeg smækkede døren hårdt i og hostede vildt. Det føltes som om jeg lige havde drukket bilolie. Mine lunger og min hals brændte. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op. Jeg rettede mig forskrækket op da jeg hørte et mandeligt menneske skrig inde fra værelset. Han var vågen. Gad vide hvordan han ser ud? Jeg åbnede forsigtigt døren ind til værelset. Margaret havde netop lukket glasset til igen og puttede det ned i lommen. Jeg kom forsigtigt ind i rummet. Stanken havde allerede lagt sig, men jeg kunne tydeligt stadig mærke det i lungerne. En dreng med pjusket kort brunt hår og mørke grønne øjne lå på sengen og hostede helt vildt. Hans tøj var flænset i laser og det samme var hans hud. Man kunne tydeligt se at det var mærker efter kløer. Ulvekløer. Hvem kunne dog have gjort det her? Måske var han flygtet fra en eller anden og endt på vores territorium? En ting var sikkert. Jeg ville finde ud af hvem det var!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...