Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
2964Visninger
AA

2. Tellefonnummeret

Jeg følte mig straks bedre tilpas da jeg ringede på, hos Son, den næste dag. Dagen før havde ikke været en fornøjelse. Jeg havde låst mig selv inde på mit værelse og nægtet at tage imod Ayos undskyldninger. Først havde Ayo prøvet at ydmyge sig selv for at jeg skulle tilgive hende. Bagefter havde hun givet mig ret i alt hvad jeg sagde, og til sidst havde hun prøvet at gøre mig vred for at jeg skulle sige alt det jeg havde på hjerte og komme over det.

Jeg havde ikke lyttet til et eneste ord. Jeg var først listet ud af mit værelse, da klokken var 3 og Ayo for længst var gået i seng, for at stjæle lidt mad fra køleskabet. Der havde ikke været så meget andet end lidt kimchi* gårsdagens aftenmad, og selvfølgelig en masse halvtomme ølflasker, efterladt af min Umma.

 

Ringeklokken ringede en fin Bigben melodi. Jeg ventede at se Suns mor, men i stedet dukkede en vild, brun manke af morgenhår op, bag døren. "Dessung hvad laver du her?" spurgte jeg ham overasket. Han gabte højt og mumlede noget i stil med: "Son... Sovet her ..." 

"Nae ... Umm ... Kan jeg komme ind?" Han stod længe bare og gloede på mig, før det så gik op for ham at jeg ville forbi. "Oh ... Nae. Klart, klart!" Han trådte til siden og åbnede mere op for glas døren.

Dessung afslørede en hvid gang. Alt hos Son var pinligt rent. Det var ikke fordi hendes forældre havde rengøringsflip eller noget, men de mente at det ville være lettere for Sons lillebror, Hung, hvis alt havde en bestemt plads. Jeg forstod mig ikke rigtig om ham, men han havde en eller anden form for psykisk sygdom, eller også var han udviklingshæmmet. Son vidste det heller ikke helt, men det var aldrig faldet dem ind at spørge en ekspert. De var bange for at for at få Hung indlagt.

 

Son stormede ned ad den knirkene trappe. "Annyeong Chidy! Undskyld velkomsten," tilføjede hun med et side blik på Dessung, der stod med hænderne for munden og gabte.

Dessung var min eneste ven på nær Son. Hans familie var meget velhavende. Hans far ejede et stort modekæde firma. Det var bla. derfor at Dessung havde så meget dyrt tøj på. Altid det nyeste mode. Selv gik han egentlig ikke så meget op i tøj. Han havde altid bare haft et drømme liv. Jeg havde tit taget mig selv i at misunde ham, men stoppede dog, da jeg blev bevidst om det. Det var nok ikke lige så sjovt når ens far ville have at hans søn var helt perfekt, både udvendig og indvendig. Dygtig i skolen, med på skolens fodboldhold, populær og ikke mindst fyren med den perfekte kæreste. Hvad Dessungs far ikke vidste var at hans søn, måske var den bedste i klassen, men helt og igennem den så kaldte nørd på skolen, i følge den populære klike. Og måske værst af af alt, en single bøsse.

Jeg følte et vis ansvar for Dessung. Hver gang han blev skubbet til eller nedgjort fik jeg en grim følelse af at denne gang var det gået helt galt hvis jeg ikke havde været der til at skubbe tilbage eller komme med spydige kommentarer. Alligevel tror jeg, at han havde det lige omvendt. Han snakkede altid uden om hver gang der blev spurgt til mit privatliv, for min skyld. Vi var nok bare afhængige af hinanden.

 

Son tog den gule regnjakke på og svingede tasken over skuldren. Hendes pink hår var sat i to korte fletninger der hoppede når hun udstøtte små utålmodige pruste lyde. Dessung havde ikke fået skoene på endnu. Han var afgjort B-menneske.

 

”Skynd dig nu! Vi kommer for sent i skole,” udbrød Son, ”Du ved godt hvor meget jeg hader at være sendt på den.” Son slog klik lyde med tungen. Jeg tog den mørkegrønne jakke ned ad knagen og rakte den til Dessung.

”Gomawo*” gabte han og tog imod hans taske fra Son, med den anden hånd.

 

Luften uden for var køligere end den havde været dagen før.  Glæden steg i mig. Jeg elskede vinteren. Snart ville små hvide krystaller drysse ned fra himlen som flormelis og jeg skulle tilbringe julen hos Son.  Jeg burde nok også snart til at købe mig en vinter jakke. Den fra sidste år havde ikke varmet meget. Køb aldrig en tynd vinterjakker, selvom den er pæn. Du fortryder det.

  Grusstien knasede under vores fødder. Son dansede. Da vi drejede ud på den lidt større vej blev vi mødt af et mylder af studerende. Alle på vej mod skolen. De små børn fik deres lyserøde tasker båret af deres forældre. Det gav mig kvalme. Jeg kunne ikke forstå hvordan forældre kan forkæle deres børn på den måde.

  Jeg havde altid fået hvad jeg havde brug for, bortset fra en ting: Mine forældres opmærksomhed. Min søster var den eneste der havde fået opmærksomhed, det var dog ikke lige den slags jeg ville have.

Min appa* var kommet i fængsel, fordi han gav lidt for meget opmærksomhed til Ayo. Jeg var 3 år og for lille til at forstå det. Min Umma havde ikke drukket den gang. Hun var vågnet midt om natten af skrig inde fra Ayos værelse.

Jeg kan ikke helt huske hvad der skete den nat, men næste morgen blev min appa hentet af to mænd i uniform og min mor blev sendt til lægen med en stor flænge i panden. Kort efter blev min Umma den jeg kendte i dag.

 

Det var anden gang i denne uge, at en fornemmelse i min nakke, havde brudt min tankegang. Det var Son der gnubbede mig ved kanten af min uniforms krave.

"Hvad er det du har skrevet i din nakke?"

Jeg rystede let irriteret på hovedet.

"Hvad snakker du om? jeg kan da ikke skrive i min egen nakke."

"Nej, men du kan skrive på den," brød Dessung flabet ind i vores diskosion.

"Hul i det! Hvad står der?" Jeg kunne ikke forstille mig at nogle skulle skrive hemmelige beskeder på min nakke.

Son læste langsom nogle, uhjælpeligt skrevet, tal op.

"Det ligner et nummer ... Hey! Har du fået en kæææreste?" Tilføjede hun drillende.

"Nej selvfølgelig har jeg ikke fået en kæ..." sagde jeg da det pludselig slog mig, at jeg faktisk godt vidste hvis  nummer det var.

 

Ordliste:

Kimchi - Typisk koreansk ret

Annyeong - Hej (Til venner)

Gomawo - Tak

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...