Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
2960Visninger
AA

4. Starbucks date

Jeg fatter det ikke! Son fik virkelig angerret en date for mig og Ji Yong, uden min tilladelse. Og så lige for næsen af mig. Jeg klaskede irriteret solbrillerne ned på næsen og smed min tredje starbucks kaffe i skraldespanden. Jeg havde altid brugt kaffe som et middel mod  stress. Jeg ragede i min pung efter flere won. Kaffe koster utroligt meget hos starbucks, og selvfølgelig havde jeg/Son aftalt at mødes med Ji Yong her.

Yah! Den var 10 over nu. hvor blev han dog af. For første gang på date i mit liv for første gang Brandt af i mit liv. Men jeg nåede ikke engang at tænke tanken færdig for en blond, ung fyr i enorm jakke og cap, kom vandrene rundt om hjørnet. Alene hans tøj fik mig til at grine. Det kunne kun være ham. Ingen andre med den mindste smule ære ville bære dét offentligt.

 

"Hvad griner du af Chei Baby?" spurgte han. Jeg tørrede forskrækket smilet af min mund og så på ham.

"Ska' vi gå ind?"

"Nae!" sagde jeg glad for at det var ham der foreslog det og ikke mig. Vi trådte ind i varmen, og satte os ved et bord til to, men da nabobordet sendte vandtro blikke mod os, spurgte jeg uroligt: "Du kunne ikke tænke dig at smide jakken?" Jeg mener, her var 25 grader. Hans jakke var for det første armigrøn og pelsbefænget. Den var også over dækket med badges af en hver slags.

 "Jo, alt for dig, Chei Baby," sagde han og blinkede flabet til mig.

"Hold op med at kalde mig det!" sagde jeg. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg sagde det, jeg havde jo ikke noget i mod det, men det virkede alligevel forkert når vi jo nærmest ikke kendte hinanden.

 

 

Jeg følte mig lidt bedre tilpas da jakken var af. Jeg så afventende på ham. Jeg havde igen interesse i at selv starte samtalen, han måtte føre an, men Ji Yong så ikke ud til at have noget på hjertet, så jeg endte op med sorteper.

  ”Skal vi bestille?” Jeg følte mig dum og kejtet som første gang vi var mødtes. Ji Yong hævede øjenbrynene. Sagde jeg noget forkert?

”Det troede jeg allerede at du havde gjort?”

  Selvfølgelig. Jeg ender ikke op med damernes mand, nej. Jeg ender op med fyren der for andre til at få hans jord op under neglende.

”Du tager ingen ansvar, gør du vel?” sagde jeg en smule bebrejdende.  Han smilede sit sædvanlige skæve smil, og sagde lige ud: ”Nope.”

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han var så lige ud.

  Jeg svingede tasken lidt længere op på skulderen og rejste mig op.

”Så må jeg vel hellere rette min fejl ud; Espresso eller latte?" Vi var igen kommet over genertheds grænsen.

”Coca,” sagde han, og rejste sig, til min overraskelse, også op. Fandt den grønne jakke frem igen og fik raget en del won ud af lommen.

 ”Her tag dem, jeg betaler.”

Jeg fik små rynker i panden, og da Ji Yong så mit ansigtsudtryk sagde han hurtig: ”Sommerjob.”

Det var en absurd tanke at en type som ham kunne lave frivilligt arbejde, men da det faldt mig ind at hans forældre nok havde tvunget ham til det, tog jeg smilende i mod de mange penge.

 

Jeg blev gladelig overrasket da jeg vendte tilbage til bordet, med to skvulpende papkrus. Ji Yong havde ikke kontaktet pigerne fra det andet bord, heller ikke havde han taget mobilen - Jeg gik stærkt ud fra at han havde en med alle de wang - frem i kedsomhed. Nej han havde siddet helt stille og fuldt mig med øjnene, i de 10 minutter det havde taget mig i køen. Ventet på mig. Mig og mig alene.

  Det gav et sug i maven. Ikke et ubehageligt sug, så som ”Nu kommer der snart noget skidt, men den følelse jeg fik, når andre end Dessung og Son interesserede dig for mig. Folk plejer ellers ikke så tit at åbne op for dem der ikke giver noget af sig selv til gengæld. Ji Yong var anderledes. Jeg åbnede op for ham.

 

Igen udformede snakken sig som et stort vandfald af naturlighed, venskabelighed og tillid. For andre havde det måske været en flom af ligegyldighed og en selvfølge at man kunne grine med andre, men for mig var det en helt ny horisont der udvidede sig. Jeg havde næsten glemt at jeg i starten var småsur på Son - Og Dessung for den skyld, over at han var med på Sons idé - og kun modvillig var taget her ud i dag.

 

Da tiden var inde til hjemvandringen, tilbød Yi Jong mig, sit følgeskab og jeg smilede.

”Selvfølgelig, men eh …” Jeg blev pludselig rad for hvad han ville sige til mit hus og familie. ”Du behøver altså ikke følge mig hele vejen. Der er ret langt.” Langt? Det tog ikke mere end 13 minutter hjem. Ji Yong, der så ud til at more sig over min uhjælpsomme løgn, trykkede min hånd.

”Ikke langt nok til at stoppe mig,” sagde han og så mig dybt i øjnene.

  Jeg kunne ikke tillade ham sandheden.

”Jeg, eh … Skal købe ind,” sagde jeg uroligt og prøvede at trække min hånd til mig igen, men han holdt bare endnu mere fast. Han så mere alvorlig ud nu. Noget jeg aldrig havde oplevet. De dybe fure han fik i panden, var helt ulig med resten af hans sorgløse person. Der gik et lille stykke tid før han sagde noget.

”Cheie Rim, hvad er der?” Hans stemme var dyb. Jeg kiggede ned i jorden, følte sveden danne perler på min pande. Skulle jeg overskride min totale grænse? Skulle jeg give afkald på alle mine facader og lade ham pille stykke for stykke af, indtil jeg skulle stå totalt nøgen og blind af sandhed? Kunne jeg tillade mig selv, at give ham mere?

 

”Jeg … Jeg …” men mere nåde jeg ikke at sige mere før jeg tog flugten. Hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...