Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
3213Visninger
AA

11. Omklædningsrum, øreringe og regnvejr

Vi mødtes udenfor skolen lidt over 5. Jeg fløj ham om armende, men Ji Yong så mut ud. "Hvad er der galt?" spurgte jeg forsigtig. Han trak på skuldrene og svarede kort: "Skole." Hvad havde jeg forventet. "Klar til at gå Chei Baby?"

Vi gik hele vejen til centeret. Jeg tog mig flere gange på jakkelommen, bare for lige at tjekke, om pungen nu også stadig var der. Jeg havde ingen planer om at lade Ji Yong betale. Sådan var jeg ikke opdraget. Alligevel tillod jeg mig at slæbe ham gennem næsten alle tøjbutikkerne i centeret. Dog uden held til at finde en kjole. Til sidst gav jeg op, og lod Ji Yong tage førringen. Han stoppede op i en butik jeg aldrig havde været i før. Da jeg så på prisskiltet forstod pludselig hvorfor. Alt var ekstremt dyrt herinde. Jeg turde næsten ikke røre ved noget.

  "Vendt her, så finder jeg noget." Jeg begyndte indvendigt at grine. Kunne Ji Yong forstå sig på mode?

Jeg tog plads i en stol nær prøverummene. Der gik mange minutter før Ji Yong kom til bage med en enorm bunke kjoler. Så vidste han alliegvel noget om tøj. Med hævede øjenbryn tog jeg imod. "Så mange?" jeg kunne ikke lade værre med at spørge. "Så var der noget at vælge imellem," svarede han, "Men lad mig se dig i dem før du bestemmer dig." Han tog fat i forhænget på det nærmeste prøverum, og lod mig tage entré. Selv satte han også en fod frem for at komme ind. Jeg stoppede ham. "Hvad? Jeg skal alligevel se dig i dem?"  Han smilede skævt. "Aniyo," sagde jeg mens Ji Yong prøvede at kæmpe sig uden om min arm, "Der er ikke plads til to herinde." Yi Jong gav op og satte sig surmulende hen på stolen.

 

De 10 første kjoler blev smidt direkte i Nej-bunken, mens 5 andre røg i Måske-bunken. Den næste kjole var meget farveløs i forehold til de andre. Den øverste del var af sort læder, mens skørtet var af matchende stof. Jeg blev en smule skuffet over Yi Jongs kedelige valg - altså lige indtil jeg tog den på. Den hang løst, var knækort, og var alt andet end nedringet. Jeg drejede forsigtigt om for at se kjolen lidt mere naturligt. Den fremhævede næsten ikke mine former, hvilket jeg satte enorm pris på.

  Ji Yong hæv lidt i forhænget, ligesom for at signalere at han ville ind. "Bare kom ind," svarede jeg, glad for at kunne vise ham kjolen. Ji Yong så kort på mig med øjne der var svære at tyde. "Hot," mumlede han. Sagde han lige at jeg var hot?

"Jeg synes at du skal vælge denne her," sagde han. Han kunne slet ikke tage øjnene fra mig. "Ehm," sagde jeg og fik brudt hans trance, "Hvis du vil have mig undskyldt, så skal jeg altså lige have den af, så jeg kan betale for den." Yi Jong nikkede sammentyggende, "Right," sagde han og begyndte at lyne min kjole op. "Yah! Hvad laver du," udbrød jeg. Her var virkelig ikke plads til to. "Hjælper dig ud af kjolen," sagde Ji Yong, og kyssede mig i nakken, der hvor han lige havde lynet mig op. Jeg fik kulde gysninger ved hans berøring. Hans læber bevægede sig langsomt længere ned. "Aish! ... Ikke her. Det er offentlig grund," sagde jeg lavt så ingen skulle høre os. "Som om vi ikke har prøvet det før," mumlede Ji Yong, men han holdt dog op, og fik kjolen lynet helt op uden mere besvær.

Da vi forlod rummet så ekspedienten med et underligt blik efter os. Kjolen blev lagt på disken, og kassedamen tog imod for at tjekke prisen ind. Hele tiden så hun helt forkert ud i ansigtet. Nu hvor jeg lagde mærke til det hvilede et havlt dosin øjne på mig og Ji Yong, uden at jeg forstod grunden.
  Kassedamen tog imod mit kort. Hun bevægede læberne lydløst som om hun overvejede hvordan hun skulle få noget formuleret. "I ved godt at prøverummende kun er beregnet for en person," spurgte hun endelig. Jeg fik begyndte straks at rødme, og så surt på Ji Yong. Det var hans skyld at alle butikken havde hørt os.
  "Undskyld noona, men min kæreste kunne ikke lyne sig selv op på ryggen, så jeg hjalp hende bare," svarede Ji Yong med et charmerende smil. Jeg sparkede han diskret over benet.
Kassedamen så endnu mere forkert ud, men rakte mig hurtigt mit kort og kjolen, for at få os ud af butikken.

I Ji Yongs øjne var det vældig morsomt, men jeg følte mig en smule fornærmet. Det endte med at han tog mig med ind i en smykkebutik for at få mit humør op igen. Han blev pludselig selv meget stille, men da jeg spurgte hvorfor, rystede han blot på hovedet og smilede.
Jeg tog en lille glasboks op i hænderne. Den indeholdt et set øreringene skønt de ikke var ens. Begge vedhæng hang forenden af en lang kæde; En trekant hvis spids vendte nedad og fik mig til at tænke på en hugtand, og en cirkel med spejlfunktion.
Jeg vendte hurtigt æsken om for at tjekke prisen da de ville passe perfekt til kjolen, men blev ubehageligt overrasket. De var så dyre at jeg næsten ikke turde vise dem til Yi Jong, i frygt for at han skulle købe dem til mig, men skæbnen ville mig det modsatte.
  "Kan  du lide dem," Ji Yong havde sneget sig ind på mig bag fra. En vane jeg havde fundet ud af, han havde.
"De er ikke noget specielt," svarede jeg og lagde boksen ned. Hans blik på mig, fortalte at han ikke troede på det. "Skal vi ikke tage hjem?" Spurgte jeg som emne skift. "Det regner," sagde han og så op i loftet af glas. Rigtig nok havde en grå sky fyldt den ellers så blå himmel. Tunge regndråber faldt med smæld mod glasset.
"Mød mig ved hovedindgangen, jeg går lige hen og køber en paraply." Jeg ville langt hellere bruge penge på en paraply, end at gå hjem i regnvejr og blive gennemblødt.

Turen hjem foregik altså under paraply. Jeg fik lov at holde den alene de første fem minutter, hvorefter Ji Yong tog fat den anden vej rundt om håndtaget, så vi kunne gå med flettede finger, tros stangen imellem os. Regnen der faldt omkring os, fik os til at rykke tættere og tættere på hinanden. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte sprang et slag over.
  Ji Yong fulgte mig ikke hele vejen hjem, det tillod jeg ham ikke, og han tillod ikke at jeg fulgte ham helt hjem, så det endte med at jeg fik paraplyen og et kys ved skolen, mens Yi Jong måtte gå resten af vejen hjem i det gennemblødende regnvejr.
Jeg fik virkelig ondt af ham, selvom det ikke var ham der skulle hjem til sin fulde mor.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...