Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
2982Visninger
AA

13. Gaven

Jeg gik ud i køkkenet ... Eller det vil sige, jeg troede at jeg gik ud i køkkenet, men endte i stedet ende i et lille rum, der gjorde det ud for et kontor. Det var lille, med indeholdt alt hvad du havde brug for. Bærbarcomputer, det største musikanlæg nogensinde og et vindue med udsigt til parken, og i kontorstolen sad Yi Jong. Jeg skulle lige til at spørge ham om de havde noget brød, da jeg kom i tanke om telefonen, han holdt i sin hånd, og stoppede mig selv. Jeg var igang med at forlade kontoret, men fik pludselig interesse i Yi Jongs samtale, da han  nævnte mig. Godt nok ikke lige mit navn, men jeg gik stærkt ud fra at jeg var hans pige. Jeg stillede mig i bag dørkarmen, mens jeg forsigtigt kiggede ind i rummet.

  "Nae! Jeg ved det, og jeg har lovet at det ikke sker igen," Jeg blev en smule forskrækket over det grove tonefald han talte i. Jeg var slet ikke van til at høre ham på den måde. 

  "Hør her; Jeg begik en fejl okay, men de øreringe er vigtige for mig."

  "Hvis du kan lide at kalde hende dulle nr. 117, så gør det!"

  "Aniyo, hun ved ikke noget, og hvis det kommer i nyhederne, taler jeg mig fra det."

  "Seungri! Hun stoler på mig! Mere skal der der ikke til. Annyeong*!"

 

  Han lagde irriteret mobilen på bordet. "Jeg skulle have købt dem for penge istedet," mumlede ham, uden den mindste anelse om, at jeg smygelyttede. Yi Jong rejste sig, og jeg nåede kun lige at snige væk, før han opdagede mig, på vej ud.

  "Chei Baby?" kaldte han. "N-Nae?" svarede jeg og prøvede at kontrollere mit tonefald. "Der er du," sagde han glad og stak sit hoved frem i døråbningen til køkkenet. "Hvad laver du her?"

"Leder efter noget brød," sagde jeg og vendte ryggen til ham. Åbnede en skuffe, men det eneste jeg fandt var vin- og øloplukkere. "Brød?" spurgte Yi Jong og rynkede panden. Gik helt hen til mig, for at kramme mig bag fra. "Til Seung-Hyun," svarede jeg. Yi Jong lod sin hage hvile på min venstre skulder, og spurgte mærkeligt: "Til T.O.P. ... Undskyld, Seung-Hyun?" Jeg sukkede lavt, var jeg virkelig den eneste i hele verden der bekymrede mig om fremtiden før jeg lod folk drikke?

"Han har tømmermænd," sagde jeg og fortsatte mig leden.

   "Det ved jeg, men ... Brød? Hjælper det? Fedt! ... Jeg mener, ikke at jeg for brug for det overhoved! Aniyo, det er bare nyttig viden, selv du ved det og, du drikker vel ikke?"

  Jeg så mistroisk på ham, mens han utilpas kørte fingrene gennem sit korte hår. "Jeg ved altså ikke om vi har noget spiseligt lige nu ..." sagde han for at skifte emne, "Men jeg har faktisk en gave til dig."

Mit hjerte begyndte at banke hurtig. Han havde en gave, sagde han? Øreringe?

  "Luk øjnene," nynnede han med en sangers stemme. Jeg lukkede dem som jeg fik besked på, ventede på bekræftelse for mine anelser. Ganske rigtig; Yi Jongs hænder bevægede sig op til min øreflip, for at sætte en ørering i. Det samme kom der i venstre øre.

"Du må godt åbne øjnene nu," sagde han. Jeg kunne mærke på den måde han åndede mig i ansigtet på, at stod lige for an mig. Jeg åbnede øjnene, og blev forvirret et kort øjeblik, for det var ikke Yi Jongs chokolade-øjne der stirrede til bage, men derimod mine egne. Jeg blinkede et par gange, for at opdage at det var den spejl, Yi Jong holdt op for sit ansigt. Jeg så på mig selv. Mit mørke, lange hår var sat op i en hestehale, og afslørede tydeligt øreringene der hang fra mine øreflipper. De øreringe jeg havde set i butikken.

  Det var den særeset fornemmelse jeg længe kunne huske at have følt; På den ene side var jeg oven ud lykkelig for, at Yi Jong havde ofret så meget for mig, hvilket jeg tog som rigtig kærlighed, men på den anden side, var jeg skuffet over, at han ikke fortalte mig alt omkring øreringene, som jeg jo var sikker på han ikke gjorde, efter jeg havde hørt ham tale i telefonen.

  Yi Jong sænkende spejlet og spurgte: "Hvad tænker du Chei Baby? Jeg synes at de klæder dig." Jeg formåede at fremtvinge et smil. Det var første gang jeg fik sat en facade op for Yi Jong, måske fordi det egentlig kun var halvdelen af den som var facade, jeg var jo virkelig glad for gaven. "De er fantastiske Yi Jong-ah," sagde jeg lavt. Yi Jong strålede, det var tydeligt at se. Han lændte sig frem og forseglede vores læber i et kys. Mine kinder blev helt røde, hvad hvis Seung-Hyun kom vadende ind i køkkenet for at se, hvor brødet blev af? "Yi Jong ..." mumlede jeg, "Seung-Hyun." Men Yi Jong tog bare fat om mine skuldre for at få mig tættere på. "Årh, han er lige glad," sagde han afslappet. Bed mig i læben for at få mig til at åbne munden, så hans tunge kunne komme ind. Det lykkes fint for ham, det var tydeligt at jeg ingen dominans havde i dette kys. Alligevel nød jeg det. Jeg nød hvert sekund af hans berøringer, det var det, der altid gav mig sommerfugle i maven, fik mig til at rødme, og mit hjerte til at slå ekstra hurtigt.

Yi Jong var meget opmærksom på ikk at lade et sted være uberørt.

  Da Yi Jong endelig trak sig lidt til bage for at få vejret, hang der en tynd tråd  af spyt mellem vores munde. Yi Jong lagde en finder på mine læber for at få den til at forsvinde. Han så forpudstet på mig. "Vi må hellere skifte."

  Vi kom hurtigt i tøjet, og det vidste sig, at øreringene passede perfekt til min kjole. Jeg smilede ved synet, men på den ene eller anden måde, følte jeg mig ikke glad for at gå med dem. En fornemmelse jeg glemte helt, da Yi Jong kom hen og kysse mig i nakken. "Lad os køre," sagde han og tog mig i hånden, så vi flettede fingre. "Jeg har lovet Seung-Hyun et lift." Han smilede undskyldene. Jeg surmulede tilgengæld. "Hvad er der galt?" spurgte han og slap min hånd.

"J-jeg ville bare gerne have dig for mig selv," mumlede jeg og rødmede enormt. Yi Jong lo og krammede mig ind til hans bryst. "Jeg er kun din, og du kan have mig for dig selv for altid, hvis du synes," hviskede han i mit øre, så jeg fik de værste kuldegysninger. Han elskede mig virkelig.

 

Ordliste:

Anneyeong - Farvel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...