Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
3011Visninger
AA

12. Du virker anderledes ...

Yi Jong P.O.V.

Ingen af os var vilde med idéen om at blive hentet hos os selv, så vi havde aftalt at mødes. Min lejlighed var lille, men fed. Her var alt, mangelede intet. Måske var det netop grunden til at jeg ikke turde vise det til Chei Rim. Hvor havde jeg fået pengene fra? Mine forældre? Aldrig! Jeg kunne bare ikke fortælle det til hende. Hun ville aldrig tilgive mig.

Jeg lagde glasboksen på sofabordet af tilsvarende mat glas. Hun skulle bare blive glad for dem, nu havde jeg købt ... " fået fat" i dem.

Trin lød i opgangen og Gaho løb logrende hen til døren. Jeg blev helt stille, lyttede efter om de kom nærmere. I tilfælde af at de skulle, pakkede jeg hurtigt glasboksen væk. I samme øjeblik blev en nøgle drejet om, og døren blev låst op ude fra. Flere trin lød, men denne gang inden for.

"T.O.P?" spurgte jeg, bare for en sikkerheds skyld, og blev groft svaret igen: "Hvem ellers, pabo?" Jo, det var Seung-hyun. Vi boede sammen. Det havde vi altid gjort, selvom vi begge har haft aftener hvor vi ønskede os vores egen lejlighed, eller i det mindste lydtætte vægge.

"Oh, mit hoved ... !" Seung-hyun, sank sammen i lædersofaen. "Det var du selv uden om," sagde jeg og vendte ryggen til. Tømmermænd, igen, igen. "Årh, hold nu bare din kæft, du larmer!" Seung-hyun rejste sig for at åbne et lille skab i gulvhøjde. Jeg sukkede højlydt, bevidst om at det irriterede ham. Han drak ikke bare for at drikke, men han var god til fester, selvom det altid indebar tømmermænd næste dag. Han eneste problem var bare at han druknede smerten i sul, før den nåede at fortage sig.

Jeg orkede det bare ikke lige nu. At komme hjem engang i nat og finde ham fuld. Bare tanken gjorde mig træt. Med hvad så? Det var hans problem og ikke mit, jeg var ikke hans babysitter. Hvis han fik hoved pine igen i morgen, var han selv uden om det. Det ragede mig intet ... Og alligevel, kunne han godt blive lidt for påtrængende som fuld. Det var ikke altid lige sjovt.

 

Det ringede på døren, og en højt beklagende lyd kom fra Seung-hyun: "Årh! Så ti dog stille, for fanden!" Gaho så sit snit og løb hen mod Seung-Hyun med tungen forrets. "Styr lige det møgdyr, du absolut skulle have til at sapotere vores hjem!"

"Tja, jeg går i bad, jeg skal i byen, og døren åbner ikke sig selv, så smid den flaske og gør noget ved det," sagde jeg med ryggen til, på vej ind på mit værelse. Seung-hyun skulede ondt på mig. Igen ringede det på døren og han holdt sig ørerne. "Så stop dog det ringerig!" men det fik ham alligevel på benene. Han gik i retningen af døren. Så kunne jeg godt gå ind i bad.

Jeg nåede kun lige at tænde for vandet og smide T-shirten, før Seung-hyun gryntede: "G Dragon! En pige, hun spørger efter Ji Yong," han udtalte mit rigtige navn med en dum lys stemme, sikkert for at gøre grin med pigen.

"Sagde jeg ikke lige at jeg gik i bad?" spurgte jeg irriteret, "Sig at jeg ikke er her," men i samme øjeblik ordene undslap mine læber, gik det op for mig hvem det var. Jeg trak hurtigt T-shirten på igen, slukkede for vandet, i dét jeg stormede ud i forstuen.

" ... Hørte ham selv; Han er ikke hjemme så tag og fuck af, ik'?!" Seung-hyun gennede en ung pige ud af døren. "Men ..." sagde hun forvirret. Jeg skubbede Seung-hyun til side, og udbrød: "Chei Rim!" Pigen så lettet ud, mens Seung-hyun stirrede på mig som om jeg var åndssvag.

"Hvad laver du her? Skulle vi ikke først mødes om en time?" spurgte jeg og forsøgte at lyde både glad og cool på samme tid, for at hverken Seung-hyun eller Chei Rim skulle undre sig. Sandheden var at jeg var irriteret over at Chei Rim dukkede op i min lejlighed selvom aftalen var anderledes, og faktisk følte jeg mig ikke det mindste cool lige nu, nærmere sårbar i mit eget hjem. Min zone.

"Eh ... Jeg kunne altså ikke vente, og ..." Chei Rim snakkede forsigtig og prøvede at se sød ud. Jeg må sige at det virkede forfærdeligt godt, "Og så havde du jo lovet, at jeg måtte se hvor du boede. Jeg mener, nu er vi kvit," det sidste sagde hun med en smilen. Hun havde egentlig ret, og med den tanke i baghovedet tilgav jeg hende.

"Nå, men må jeg komme ind," spurgte Chei Rim. Okay, hun havde altså ikke lukket mig ind. Med splittede tanker vrøvlende jeg: "An-Nae." Chei Rim så uforstående på mig, så skyndte mig at sige: "Nae, selvfølgelig Chei Baby," og lukkede døren bag hende. Chei Rim fulgte med ind i dagligstuen, men så sig over skulderen igen og igen, for at få et glimt af Seung-hyun der nu sag med en flaske til læberne igen. Hun så en smule utilpas ud.

"Kom," sagde jeg og trak hende ind på mit værelse og lukkede døre, så vi kunne blive fri for Seung-hyun. "Seung-Hyun," svarede jeg på hendes lydløse spørgsmål. "Bor i sammen," spurgte Chei Rim mistroisk. "Åh hold nu op, han er ikke så slem! Han har bare ..." jeg stoppede mig selv før jeg nåede at sige mere, men Chei Rim sluttede sætningen for mig: "Tømmermænd?"

How could she know!?

"Lad det ligge, du kom vel ikke på grund af ham?" modvilligt lukkede hun munden. Hun var tydeligt imod fulde folk. Hun var så hel og perfekt.

I det samme kom Gaho styrtende ind på værrelset. Hans hale logrede non-stop, og den lille hund var allerede halt på vej op ad Chei Rim. "Aegyo, hvor er den sød!" Hun hvade med besvær fået den sprældne Gaho op i favnen. "Han," sagde jeg som en refleks. Jeg hade når folk sagde den om Gaho. Han var min eneste ene, altså efter Chei Rim.

"Du ved godt at der næsten er en hel time til at vi skulle mødes, ik'?" jeg smilede skævt. Jeg kunne bare ikke lade være. Ikke når Chei Rim var der. Hun rødmede. "Jo, men ..." svarede hun og satte hunden ned, "Jeg ville bare så gerne se hvordan du boede. " Bed sig i læben, og udforskede mit værelse. "Omo," sagde hun lavt og mumlede noget til sig selv. Jeg fangede kun få ord så som Dessung, penge, og et eller andet om hendes mor.

Hun havde nok lagt mærke til alle de dyre ting der var inde på mit værelse. Fladskærm, playstation, en reol med alverdens slag nikesko og selvfølgelig min store dobelt seng. Mig og den seng havde været gennem mange ting sammen.

Chei Rim stod længe og kiggede på min playstation. Hun så undrene på den. "Jeg troede ikke du var sådan en gamer." sagde hun mens hun pegede på min playstation. Det kom virkelig bag på mig. Men hun havde jo ret. det kunne ikke lige ses på mig, til tider (Når seung-hyun ikke var fyld) Spillede vi Fifa eller Metroid. Det hjalp når man var nede. Det var nogle af de gode minder vi havde sammen. Vi havde nu også tit været oppe og toppes.

Der var altid et eller andet at blive sur over, når man boede i samme lejlihed og den ene drak mens den anden tog den ene pige med hjem efter den anden.

"Tjaa.." Jeg nåede ikke at sige mere før, Chei Rim satte sig med et bump på min seng og sagde: " Jamen så lad os da spille!"

Det viste sig, at Chei Rim var bedre til det med forblodspil, end mig. Jeg sad med armen omkring hende og prøvede på ikke at tabe alt for stort. Chei Rim var helt besat af spillet og så meget konsentreret ud. "Kom nu! Kom så... Jaa! Jeg vandt!" udbrød hun mens hun lænte sig tilbage, med hovedet mod mit bryst.

"Det må jeg sige Chei baby, det havde jeg ikke regnet med." Jeg lagde kontroleren ved siden af mig og kyssede hende på håret.

"GD!" Seung-hyun kom vadene ind af døren, med den ene hånd på hovedet og i den anden havde han en mobil. Selvom jeg kunne regnge ud hvad han skulle herinde, ville jeg så nødig forlade Chei rim. "Hvad er der?" Spurgte jeg, i et suk. Seung-hyun rystede mobilen i hånden.

Chei rim rejste sig op og så på mig, med sine små hunde øjne. "Tag den nu bare."

Jeg rejste mig opgivende op og sagde: "Bare vent her Chei baby." Hun svarede med et stille nik.

Seung-hyun gik ikke med mig ud af døren, men blev inde ved Chei Rim. Jeg håbede bare ikke han sagde alt for meget. Den her telefonsamtale skulle bare være kort. Seung-hyun var bare ikke Chei Rims type.

 

Chei Rim P.O.V.

 

Ji Yong gik ud ad døren. Jeg prøvede på ikke at se på Seung-Hyun, men kløede i stedet Gaho bag øret. Jeg haede generalt folk der drak. Om det så var en gang imellem eller hverdag var ligemeget.

  Jeg for op da Seung-Hyun talte til mig: "Du er virkelig anderledes" Jeg stoppede med at nusse Gaho. "Anderledes?" spurgte jeg langsomt, ikke helt sikker på hvad han talte om. Det var faktisk noget af det Yi Jong havde peget ud, den allerførste gang vi mødtes. "Du ligner ikke typen," havde han sagdt. Var jeg da forkert?

"Tja, du ligner ikke en af dem," sagde han som om jeg forstod det hele som en ren selvfølge.

"Hvem?" spurgte jeg en smule mere irriteret og indtrængende. Han trak på skuldrene og sagde ligeglydigt: "Alle de duller GD slæber med hjem." Det gjorde mig bare endnu mere forvirret. "GD?" spurgte jeg.

Han så på migsom om jeg var dum, og sagde: "GD som i G Dragon," men da mit blik stadig så spørgende på Seung-hyng, fortsatte han, "Yi Jong, pabo!"

 Jeg stivnede et kort øjeblik. Så automatisk over på den store dobbeltseng. Billeder blev dannet i mit hoved, billeder om hvordan han ... Jeg kunne ikke bære tanken. Jeg kunne ikke tro på det! Hvordan kunne jeg tro på ham!? Jeg mener det var klart at han ikke vidste hvad han sagde? "D-Du er fuld!" sagde jeg og rejste mig op. Jeg havde helt glemt at Gaho lå i mit skød, og væltede næsten over hunden, i min pludselige flugt fra værrelset. "Selvfølgelig er jeg ikke fuld," mumlede Seung-Hyun, "Men skru sug lidt ned for volumen." Jeg vendte mig op så på den halvtomme flaske ved Seung-Hyuns side. "Sul, hjælper ikke på tømmermænd," sagde jeg køligt. Seung-Hyun tog fat om flasken og sagde irriteret: "Det kommer ikke dig ved."

  "Selvfølgelig kommer det mig ved, du er min kærestes ven og bofælle!" Jeg skulle nok komme til at se en del til ham, nu hvor jeg havde fået adgang til Yi Jong ... Og hans ... lejlighed.

  "Ja ja, det siger du nu, men vendt og se, om en uge eller to, er du ligeglad med alt i dette hjem," mumlede Seung-Hyun lavt, men højt nok til at jeg kunne høre det. Jeg brød mig ikke om de ting han sagde og mig og Yi Jong.

"Jeg henter noget brød," sukkede jeg. På vej ud ad døren kunne jeg svagt høre Seung-Hyun undre sig: "Brød?" Hvordan kunne folk tillade sig at drikke uden en kur for tømmer mænd? Jeg der aldrig havde rørt den mindste dråbe sprut, var udmærket klar over at brød, salt, vand og søvn var den eneste løsning. Jeg kunne takke min mor for den erfaring.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...