Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
2953Visninger
AA

20. "Du ved slet ikke hvad du snakker om ..."


Chei Rim P.O.V

 

   Jeg satte mig med et bump på min seng. Ji Yong var væk. Det var nok også det bedste. jeg elskede at være sammen med ham, men ikke lige her. Ikke hos alle de forfærdelige minder der boede i dette hus. Ayo kom til syne i døråbningen. "Chei Rim," sagde hun langsomt, "Må jeg så få en forklaring?" Jeg sank en ekstra gang. "Hvad mener du?" spurgte jeg og prøvede at få mit ansigt til at se så overbevisende ud som muligt. Desvære har jeg aldrig været noget speciel god løgner. "Du ved hvad jeg mener," svarede Ayo koldt og så alvorligt på mig.

Jeg tænkte at det bedste træk lige nu var at forblive i tavshed, så jeg blev bare ved med at se på min søster i døren. Hun sukkede og tog et par skridt ind i rummet. Langsomt begyndte Ayo at tale: "Ham fyren. Var det din kæreste?" spurgte som om hun allerede kendte svaret. "Ji Yong?" spurgte jeg og nikkede stille. Efter et sekunds tavshed til tilføjede jeg: "Hvorfor?" Normalt spurgte jeg aldrig Ayo lige ud på den måde, men lige nu kunne jeg ikke rigtig for to og to lagt sammen. Hvad var der galt med Ji Yong? "Jeg kender ham," svarede Ayo, mens hun satte sig ned i den anden ende af sengen. Ayo kendte Ji Yong?! Jeg så mistroisk på Ayo. Hvad havde hun at gøre med min kæreste? "Han kom engang tit på mit arbejde, og jeg kender ham måske en smule bedre end du gør. Og jeg synes ikke at du skulle se ham." Jeg rejste mig hurtigere fra sengen end Ayo havde sat sig. 

"Hvad snakker du om? Mig og Ji Yong har været sammen i to måneder! Du kender ham slet ikke... Ji Yong har været der for mig!" Jeg havde haft sådan lyst til at skælde Ayo ud i så lang tid for ikke at have været min støre søster. Jeg havde været hendes. Jeg kunne ikke længere holde det tilbage. Jeg var forvirret og vidste ikke længere hvem jeg skulle tro på. Jeg var blevet svigtet alt for mange gange. 

Ayo vendte sit blik ned på madrasen og op på mig igen. "Jeg synes bare du burde lære din kæreste lidt bedre at kende før du skælder mig ud." 

Jeg vendte mit blik fra hende og tog en dyb indånding. "Du ved slet ikke hvad du snakker om ... Ayo." Mumlede jeg uden at vende mig om. 

Ayo rejste sig fra sengen og gik ud af rummet som om intet var sket. 

 

Ji Yong P.O.V.

Mig og Deasung var ikke længe om at komme hjem til mig og Seung-hyuns leglighed. Jeg havde ikke stået indenfor i mere end ét sekund, før jeg smed mig på sofaen og åbnede for min smartphone. Min indbakke var tom. Jeg hadede at indrømme det, men jeg savnede allerede Chei Rim som havde jeg ikke set hende i måneder, og jeg var bange for at jeg begyndt at blive afhængig af hendes nærvær. Hurtigt skrev jeg nogle søde ord. Jeg kunne aldrig finde på at tale sådan i nærheden af Seung-hyun, men jeg elskede det, når jeg var sammen med Chei Rim. Et sekund ... To sekunder ... Jeg var allerede rastløs, og manglede et svar fra min kæreste. Jeg sukkede højlydt og sendte en SMS til.

 

  Jeg kunne høre Gaho kommer hen mod mig. Han satte sig med et bump ved mine fødder. Han sad bare der og stirede på mig, Indtil han fandt ud af han ikke fik noget ud af det. Han begyndte utålmodigt at gnubbe sig op af mig. Den hund kunne virkelig gå mig på engang imellem.

 "Hva' vil du Gahou?!"  sagde jeg i et suk. Jeg kiggede op fra Gaho`s bedende øjne og så pludselig at min stue ikke var helt så tom, som jeg troede den var. Seung-hyun sad lige over for mig, mellem Taeyang og Seungi. Deasung stod samme sted som han hele tiden havde gjort; midt på gulvet og med en joint mellem to fingre. "Hvor længe har i været her?  spurgte jeg selvom jeg egentlig godt kunne høre hvor dumt det lød. "Meget længe," svarede Seungri irriteret, "Længere end du; vi sov her da Taeyangs hus lignede noget der var bombet, men du var her tydeligvis ikke."

Jeg rullede med øjnene og orkede ikke at skændes med nogle af dem lige nu, så jeg sagde bare: "Nej, men i kom vel ikke for mig, ingen skade sket." Igen tjekkede jeg min mobil for beskeder fra Chei Rim. Hun havde svaret. Ikke fordi selve beskeden havde den store betydnig, men jeg  kunne ikke lade være med at smile som en idiot. Taeyang lavede en bræklyd og beklagede sig højlyd: "Jeg sværger, hvis det er den pige igen, så kaster jeg fucking op igen!" Jeg så spørgende på Deasung. "Igen?" Men han svarede bare med en let rysten på hovedet: "Du vil ikke vide det." Langsomt lod jeg mig synke tilbage i sofaen igen. Jeg havde ikke lyst til noget lige nu, bare ligge her og tænke på Chei Rim. Jeg kunne havde ligget der i flere timer, hvis det ikke var for Seung-hyun. 

  "Skal vi tage ud og hæve nogle kontanter?" spurgte han og gjorde en doven bevægelse med hånden. De andre nikkede bekræftende, Taeyang sprang op ad sofaen. "Jo, lad os sgu lave et eller andet! Jeg kunne godt bruge et par nye solbriller."  Han var allerede på vej ud af døren. Seungri rejste sig op og sukkede: "Hvad skal du med alle de fandens solbriller!?" Taeyang så bebrejdende på sin dongsaeng. "Hvis han vil have et par solbriller, så lad ham dog det," mumlede Deasung og tog et sug af hans joint. Seungri satte en hånd i siden og lagde hovedet en smule på skrå, da han sagde: "Nej, jeg mener bare, det er altid solbriller eller andre åndsvage ting; i sidste uge var det en nintendo til dig, Deasung," han skævede kort i Deasungs retning. Han maste surmulende jointen ned i askebægret, "Vi bruger al vores tid på nytteløst bullshit, og vi kunne bo i New York, fucking New York nu, hvis vi bare kunne tage os lidt sammen." 

 "Han har ret. Vi dør ikke af at tage jobbet en smule seriøst. Jeg stemmer for at vi henter de sorte bandaner nede i G Dragons bil og tager et smut forbi Gangnam." Seung-hyun havde rejst sig op fra sofaen. Seungri smilede tilfreds og tog fat i Deasungs arm for at trekke ham med ud i forstuen. Deasung mumlede lavt noget i retningen af: "Jeg er ældre end dig, hvem tror du du er?" Men gik så mere eller mindre frivilligt med ud af døren.

De havde næsten alle sammen forladt lejligheden, da Seung-hyun så tilbage på mig, stadig liggende på sofaen, med et fortørnet blik, som om jeg havde brændt ham af. "Skal du ikke med?"

Jeg kiggede dovent på ham. Egentlig var ikke særlig tændt på idéen, men jeg følte ikke rigtig at jeg kunne tillade mig at ligge her. De manglede mig.

"Jeg kommer nu," sukkede jeg og rejste mig op.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...