Sorry I'm a Bad Boy

G Dragon: eller Ji Yong lever sit liv i farlig luksus. Sammen med T.O.P., Taeyang, Seungri og Daesung, styre de Seouls natteliv, og ingentig kunne være bedre ... Altså indtil en "Bad boy" forelsker sig i en stille, artige pige, for det er ikke alle der er lige glade for G Dragons nye pige.

Chei Rim: bor i et lettere fattigt kvarter med sin fordrukne mor og irriterende storesøster, der arbejder på byens pub. Ved forveksling støder hun på den mystiske fyr Ji Yong.

En smuk, romantisk og dramatisk Grease-inspireret fortælling om kærlighed mellem to alt for forskellige mennesker.

22Likes
69Kommentarer
2983Visninger
AA

7. "Du lød så anderledes i telefonen"

"Jeg er ked af det okay! Elevatoren gik i stå, det er ikke min skyld," forsvarede jeg mig, måske en smule for hysterisk.

"Det er okay, jeg tilgav dig for længe siden, det er dig selv du søger tilgivelse hos. -Måske fordi du havde massere af tid til at ringe og sige at du sad fast i en elevator." Det sidste kom som en mumlen fra Dessung.

 

  Jeg ville nøde mindes om mit elevator besøg. Efter mig og Ji Yong var faldet om på gulvet, udmattede og forpustede, havde en kølig, kvindestemme lydt over radioen: "Hallo? Vi vil sende et par folk ned for at hjælpe jer ud, det kan godt tage omkring 10 minutter." Jeg havde faret op, og trak hurtigt i mit tøj. Jeg skulle ikke nyde noget af at blive fundet nøgen i en elevator. Jiyong der imod havde taget fat i mig og prøvet på at hive mig ned til ham igen. Han havde kun lige taget skjorte på da et koben stak igennem dørsprækken.

  Jeg så ned da Ji Yong tog mig i hånden og smilede til mig. Lysten stod ikke længere ud ad øjnene på ham, men udstrålede nu venlighed i ren almindelighed. Måske også lidt mere end det. En stråle af lys ramte hans andsigt og optegnede hans ansigtstræk perfekt. Jeg tog mig selv i at stirre henført på ham.

Endelig blev døren skudt til side, og en bred hånd trak mig og Ji Yong ud. Hånden tilhørte en mand. Jeg gik udfra at han var egeren af centeret da han var en del finere en alle de andre, der blot stod i hånværker udstyr.

  "Jeg er frygtelig ked af det!" sagde han, "Vi håber selvfølgelig at vi vil bære over med os, hvad den lange ventetid angår, men jeg ser i det mindste, at i havde selskab. Så har i jo også haft tid til at lære hinanden at kende." Det var tydeligt at han ville havde os til at se det på den lyse side, så han slap for at betale erstatning.

  "Nae, det kan man godt sige," mumlede jeg lavt, mens mine kinder blev svagt røde.

"I er måske sammen?" spurgte, egerens kvindelige sekretær, da hun så os holde i hånden. Jeg ville hurtigt trække min hånd til mig, men Ji Yong holdt fast, og svarede hende smilende: "Nae, Noona." Han platede et kys på min kind. Mit hjerte bankede pludseligt ekstra hurtigt, og det killede i min mave.

 

  "Jeg ... Eh, min mobil løb tør for strøm," sagde jeg, hvilket var fuldkommen sandt. Jeg lagde mig på Dessungs blå sengetæppe.

"Nå, jeg er altså sulten, vil du med ned i køkkenet, Chidy?" Spurgte Dessung, for at skifte emne. Jeg lagde hovedet en smule på skrå og nikkede, glad for at Dessung lod det ligge. Han var trosalt min ven.

  Nede i køkkenet stod Dessungs appa. Han var en høj herre, med tætklippet mørkt hår, og var iført et jakkesæt.

"Hej, Hr. Donge," hilste jeg. Jeg havde været her så mange gange at jeg ikke følte mig det mindste genert, da jeg vandrede gennem hans køkken og tog en bananmælk ud af køleskabet. Dessung var faktisk mere genert over for sine forældre end jeg var for dem.

  "Hej Chei Rim, haft en god dag. Dessung fortalte at du sad fast i en elevator i går? Skal jeg snakke med egeren, for at få ham til at give erstatning? Det ville være det mindste." Det var fristene, og jeg kunne godt bruge lidt ekstra penge på lommen, men jeg var opdraget til ikke at hænge på andre. "Nej tak, det er fint. Jeg klar..." men mere nåede jeg ikke at sige for Dessung brød ind i køkkenet.

  "Hey, Chidy? Skal vi ikke ringe til Son og spørge vi kan komme over til hende, hun kunne godt bruge en beroligende hånd før hun skal til opvisning i musikhusten i morgen?" Jeg grinte stille. Han var fænomenal til at afbryde folk."

  "Dessung! Chei Rim var igang med at sige noget, du må ikke afbryde folk når det taler." Hr. Donge smilede stadigvæk, men hævede hans stemme en smule. Dessung bed sig i underlæben og så på sin far med et undskyldende blik. "Undskyld far, men er det okay hvis vi tager over til til Son?" Hans far nikkede.

"Ja ja da, jeg skal nok køre jer, men ring lige til Son først, og hør om hun har tid." Dessung strålede.

  "Jeg skal nok ringe," sagde jeg straks, og tog min mobil op ad lommen. Jeg kunne ikke benægte at jeg prøve på at gemme den en smule for Hr. Donge. Jeg var ikke vild med at vise min billige mobil frem i et hus som dette.

 

  Son lød både anspændt og nervøs i telefonen, men hun lod os da komme over.

Vi tog imod tilbuddet om at blive kørt og steg ind i en af Dessungs biler. Jeg kunne ikke lide at sidde i en så dyr bil, og var konstant bange for at jeg skulle ødelægge noget, eller gøre den snavset. Jeg brød mig slet ikke om den køretur.

  Da vi trådte indenfor i Sons rene hus, styrtede hun ned ad trappen og fløj om halsen på mig. Jeg blev temmelig forskrækket.

  "Chidy, er du okay!?" spurgte Son og lagde slet ikke mærke til Dessung der stod og "hostede" i døråbningen.

"Øh hvad laver du? Der er altså ikke noget i vejen med mig," sagde jeg til Son, for at få hende til at slippe mig.

"Du lød så anderledes i telefonen ..."

  "Og det skulle komme fra dig ..." mumlede jeg.

"Du lød så ... Så ... Nej, vent lad os gå op på mit værelse. Hov, hej Dessung. Jeg så dig slet ikke."

Dessung surmulede.

 

  "Nå!?" spurgte jeg, da vi var kommet op på Sons værelse. Hun så bare mærkeligt på mig. "Nå?" spurgte hun uforstående. Dessung himlede med øjnene, det samme gjorde jeg.

  "Jeg lød så, hvad, i telefonen?" Son så på mig et kort øjeblik, hvorefter hun kneb øjnene lidt sammen.

"Forelsket" sagde hun med en hvisken. Dessungs øjne blev store.

  "Hvad!? Nej!" sagde jeg og gik straks i forsvar.

"Er det ham fyren fra pubben?"

  "Aniyo! Jeg kan slet ikke lide ham, den ... Den ..." Jeg gik i stå. Hvad skulle jeg sige. Hvordan kunne Son høre det på mig? Og så igennem en telefon!

  "Du kan godt spare dig, Chidy. Jeg ser igennem dig, som var du af glas," sagde Son og så på mig med at par gennembordene brune, øjne, "Så fortæl os; Er det ham fyren fra pubben?"

  Jeg så igen anden mulighed, medmindre at jeg skulle kaste mig ud i verdens største løgn, så jeg svarede lavt: "Hmmm."

Sons læber krusede i et triumferende smil, og råbte glad: "Ha! Jeg vidste det!" Mens Dessung udbrød lavt: "Omo*!"

  Det var rigtig nok, alle mine facader var af glas, i Sons øjne.

Nå, nu er dét idet mindste ude af verden, hvad med også at fortælle dem og elevatoren?

  Yah! Hold mund! 

Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at smile, det var faktisk en lettelse at få det ud. Son kunne altid blive en god hjælp.

  "Hvad, var det han hed?" spurgte Dessung så.

"J ... Ji Yong," svarede jeg en smule skamfuldt, jeg var pludselig kommet i tanke om at jeg ikke havde spurgt ham om hans efternavn.

  "Hvad med efternavnet?"

"Det ... Det ved jeg ikke," svarede jeg og så ned i gulvet. Son kastede en pude efter mig.

"Det må du altså have styr på," sagde hun mens hun prøvede at lyde irriteret, men jeg kunne høre på hendes stemme, at hun fandt det komisk, "Du kan ikke gå rundt og date en fyr, du ikke kender efternavnet på." Mine kinder blev varme.

"Nå, men jeg skal altså øve replikker," sagde Sons og kastede et manuskript i hovedet på Dessung, der nær var faldet af stolen, "Akt 4 på side 56" kommenderede hun. Dessung bladrede forvirret rundt mellem siderne.

 

  "I er måske par?" spurgte, egerens kvindelige sekretær, da hun så os holde i hånden. Jeg ville hurtigt trække min hånd til mig, men Ji Yong holdt fast, og svarede hende smilende: "Nae, Noona."

 

  Jeg havde en kæreste, for første gang i mit liv. Jeg havde en jeg kunne kalde mere end en ven.

 

 

Ordlistet:

Omo - Udbrund (kan sammenlignes med OMG)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...