My friend said that last week

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2013
  • Opdateret: 27 feb. 2013
  • Status: Igang
Cole og et par veninder finder et par billige billeter till London så de tager afsted hele sommerferien. Den førte uge har Cole det fantastisk med veninderne, de slapper af de shopper og de hygger sig. Men en dreng vender op og ned på det hele. Den perfekte fyr Christian dukker op. Cole har det fantastisk med ham, men veninderne bliver glemt. Og måske er Christian bare for perfekt?


10Likes
8Kommentarer
523Visninger
AA

1. Det første møde.

Jeg sad med Juliette & Julia inde på en starbucks da jeg så ham første gang. Han gik ind og jeg var sikker på at jeg var forelsket Han så helt fantastisk ud. Det pjuskede mørke hår, den lidt lange næse, jeg kunne ser fra hvor jeg sad at han havde de blødeste læber. Hans øjne havde den her blå farve. Ikke bare almendelig blå, men blå. Jeg hørte slet ikke hvad de to andre sagde. Jeg var helt fokuseret på denne her dreng. Hans bukser sad flot, de hans ikke som de fleste drenges bukser ellers gør i den alder. Han var iført en hvid kort ærmet skjorte, stil, ikke swag, men stil det var lige hvad han havde.

Mit hjerte var smeltet da han kiggede mig lige ind i øjnene. Jeg førte mit store krøllede lyse hår ned foran mit ansigt og begyndte at fnise lidt, jeg kunne slet ikke lade være. Juliette, den kloge af os, så bare på mig og rystede på hovedet da hun fjernede sine briller for at klø sig på næsen. Jeg søgte støtte hos Julia, den smukke af os, men som sædvanelig havde hun ikke lagt mærke til noget, det gør hun nu aldrig.

Jeg sad bare der og tog en slurk af min kaffe, jeg ved ikke, jeg håbede måske at der kunne ske noget mellem mig og den dreng her, men det tænker man vel hver gang at man ser en lækker dreng. Men jeg havde virkelig et håb denne her gang, som om at det var ment at jeg skulle være sammen med ham her.

"Cole" jeg kiggede på på Juliette med store øjne, som om jeg var blevet taget i at gøre noget jeg ikke måtte, men det var jeg jo ikke. "Hvad" jeg smilte bare lidt nervøs. "Han kommer herhen" Jeg fattede først ikke hvor Julittes stemme var så lav, men så, så jeg mig omkring. Drengen var på vej her hen. Jeg var ved at begynde at tude, jeg vidste ikke hvorfor men jeg kig lidt i panik.

Han stod lige foran mig, med et halv flirtnede smil på læberne mens han kiggede mig lige i øjnene. Jeg håbede ikke at han ville sige noget, for jeg ville nok ikke kunne svare, jeg var helt tryllebundet af hans fantastiske øjne. Jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at stikke tungen ud af munden. Han var høj og siden jeg sad ned var der ret langt op til hans øjne. 

"Hey"

Hans stemme var endnu mere sexet end jeg overhovedet havde kunnet forstille mig. Lidt hæs, men ikke for meget, dyb, men ikke for dyb, og så var hans britiske accent henslængt og ikke snobbet eller træls. Jeg sank kort, hvordan helvede skulle jeg få taget mig sammen til at svare.

"Hey"

Jeg gjorde det, jeg fik ham svarret, helt fantastisk det havde jeg ikke regnet med at jeg ville. Et smil voksede på mine læber. Jeg kiggede kort på Julia inden jeg fangede drengens blik igen.

"Jeg ville have inveteret dig på kaffe men jeg kan se du allerede har"

Jeg udstødte et lille grin men droppede det igen. Han så bare så sød ud, han virkede ihvertfald som en sød person. Jeg turde slet ikke at sige noget. Jeg sad bare der og håbede på ikke at gøre noget dumt.

"Men vil du med hen at sidde, med din kaffe?"

Jeg nikkede, og jeg ønskede at jeg kunne sige noget, men det kunne jeg ikke, der gik ihvertfald det der føltes som en evighed inden jeg fik sagt noget

"Selvfølgelig"

Jeg rejste mig op, sendte et stort smil Julia inden jeg fulgte med den her dreng over til det her lille bord i den anden ende at stedet, et sted hvor Juliette og Julia lige netop kunne følge med hvad der skete. Jeg satte mig og den her dreng sad lige overfor mig. 

Jeg sad bare og kiggede mig lidt omkring, håbede på at han ville sige noget først. Jeg ville ikke have det til at blive pinligt.

"Så jeg hedder Christian, jeg bliver dog mest kaldt Chris, jeg er 18 år og jeg bor her i London"

Hvor var det sødt, at han sådan gik lige til sagen, heheh. Det kunne jeg godt lide, meget faktisk, og hans stemme. Fantasktisk. 

"Jeg hedder Colette, men alle kalder mig Cole, og jeg bor i Paris."

Hvis han kunne, så kunne jeg også. Hans smil, lige til at dø for. Hele hans ansigt lyste op da jeg sagde Paris.

"Jeg elsker Paris. Varmen, alle de mennesker der snakker fransk, miljøet, det hele Paris er den bedste by i hele verden"

Jeg grinte lidt, jeg kunne ikke være mere enig med ham. Paris er fantastisk, selv hvis man har boet der hele livet.

"Det giver jeg dig ret i, men London er nu også ret fed"

London er en dejlig by, den bliver bare aldrig lige så dejlig som Paris, kærlighedens by. Christian som hans navn var, nikker lidt. Der er stadig et stort smil på hans læber. Jeg kunne se at han vendte hovedet mod dem han var kommet ind med. 

"Jeg bliver nød til at gå, men vi skal helt klart ses igen i morgen!"

Hvor var han dog sød. Han fik mit nummer. Jeg fik hans inden han gik tilbage til sine venner og gik ud, jeg ville nu godt have brugt resten af dagen, nej resten af sommeren, nej resten af året med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...