Vores liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2013
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Igang
Det med at have en forfærdelig fortid, mens andre ikke forstår en?! Sådan har denne mor og datter det. Moren overvejer at begå selvmord - sammen med sin datter.... Men det går ikke altid som man har tænkt sig.....

3Likes
4Kommentarer
475Visninger
AA

2. Det første flashback

De mørke øjne stirrer ind i mine og jeg kan mærke, hvordan kvalmen trykke sig på. Odette er lagt i seng, så nu er det kun ham og mig nede i stuen. Frygten skyller op i min krop og sveden begynder langsomt at fremstå på min pande. Jeg ved, hvad der skal til at ske. Det sker hver eneste aften. Lige efter Odette er lagt i seng – den er sikker hver gang. Han tager et skridt over imod mig og jeg træder automatisk tilbage. Jeg kan se hans ansigtsudtryk forandre sig. Hans hvide mundvige er på vej ned – dårligt tegn. En stor klump begynder at tage form i min hals. Han kommer tættere på, hans åndedrag kan jeg mærke i mit fugtige ansigt. Hans hænder finder vej ind under min tætsiddende trøje. Oppe på trappen står Odette. I hendes ene hånd har hun sin dukke. Han har ikke set hende, så jeg giver hende tegn til at gå ind på sit værelse, men hun lister ikke væk. Står bare der og kigger. Jeg vil ikke have, at hun kigger. Vil bare have, at hun går væk. Men det gør hun ikke. Hun tager dukken tættere ind til sig. Den dukke som er det eneste minde tilbage om den muntre tid. Den glade tid – den gode tid. Hun har den med sig overalt, uanset hvor vi skal hen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...