I de forkerte dansesko

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg er en pige på 16.. Jeg har danset hiphop i 10 år nu..

Idag er det en speciel dag, det er min kærestes fødselsdag... Det skal selvfølgelig fejres med de tætteste venner.. Mille, min bedste veninde. Mike, min kæreste. Rasmus, fødselsdagsbarnet. Nicolai, ham jeg ikke brød mig så meget om, men nogle gange var han en fin fyr. Også mig, Leslie.

Vi fejrede Rasmus' fødselsdag bag vores gamle slidte klubhus. Vi lavede ikke noget særligt der, drak lidt og røg. Jeg røg ikke, men det gjorde de andre.

Drengene og mig havde fået lidt for meget at drikke, og når det sker skal drengene altid vise sig.. De plejer at vise "super seje" og farlige tricks. Alle plejer at kunne klarer det, men denne gang skete der noget.. Noget der forandrede mit liv..

0Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

2. Surprise!

Endelig kom dagen. Dagen hvor man skulle planlægge kærestens fødselsdag. Yaay! Jeg havde glædet mig i flere måneder! For denne fødselsdag var ikke bare en fødselsdag som alle de andre. Næ nej, denne her vidste han intet om. Der var 2 uger til at han fyldte 18. Jeg måtte hellere igang med at invitere vores bedste venner. Mille, Rasmus og Nicolai. Jeg havde ikke så meget tid til at planlægge det i, da jeg også havde min hip hop at tænke på. 

 

Jeg stod op fra min seng og tog nogen jugginbukser og en t-shirt på. Det var dejligt vejr, så jeg tænkte jeg ville tag et tæppe, nogen pudder, en blok papir og en kuglepen med udenfor og skrive alt ned jeg skulle huske. Åbnede døren og skyndte mig nedenunder og sige godmorgen til mine forældre, ellers bare ud i haven og gøre klar. Lige hurtigt ind igen og lave noget morgenmad, lidt havregryn med friske jordbær og blåbær. Da jeg kom udenfor igen var himlen helt klar blå og solen skinnede helt vildt. Varmen på min hud var dejlig. Jeg lagde mig på tæppet og tog papiret og pennen. Hmm.. Hvad skal jeg købe? Nok noget drikkelise, cola, sprite og fanta.. Selvfølgelig også nogen snacks.. Chips, slik, nachos, drengene elsker nachos. Skrev det hele ned, selvfølgelig også med pynt og dato og tid. Alt skrev jeg ned. Min mobil bippede og en sms kom frem. Det var fra min dejlige kæreste, han ville bare fortælle mig at han tog ud for at drikke med nogen venner senere, og om jeg ville med. Vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle svare, jeg er ikke typen der drikker. Jeg lod beskeden ligge, og skrev til Mille og Nicolai om surprise partyet. Der gik over 2 timer før de gad at svare, så i den tid lå jeg bare og solede mig. De skrev begge to at de lige skulle tænke over det.

 

Jeg tænkte helt vildt på min dans og festen, men mest på om jeg skulle tag med i aften.. Jeg vidste udmærket godt hvordan Rasmus blev når han var fuld. Især sammen med sine venner. 

 

Klokken var ved at være mange, så jeg valgte at gå ind. I stuen sad min mor og så tv, så jeg spurgte hende hvad jeg skulle gøre ang. i aften. Hun havde lidt svært ved at svare på det, men hun sagde, hvis jeg ville være en sød kæreste, så skulle jeg tag med. Jeg kunne jo bare gå tidligt hjem. Min mobil bippede igen, og det var Rasmus, han spurgte om jeg havde fundet ud af noget. Mine fingre fumlede rundt på skærmen for at skrive at jeg godt kunne komme et smut forbi. Kort tid efter den var sendt, skrev han igen #Fedt, du kommer til at elske det!! ;)# jeg blev lidt skræmt, men tog med alligevel.

 

Før aftensmaden tog jeg lige et hurtigt bad for at blive frisket op. Jeg kiggede igennem mit tøj for at finde ud af hvad jeg skulle have på, jeg ville bare tag noget pænt men afslappet på. Der var så meget tøj.. Jeg endte med nogen cowboybukser der var lidt slidte, de var købt sådan, også en hvid tanktop. Min far kaldte på mig, der var mad, jeg skyndte mig at spise det. Tak for mad. Op på værelset og ordne hår og make-up, og ellers bare ud af døren. Jeg skrev til Rasmus for at spørge hvor det var henne, han skrev det var ved træhuset. Så der var ikke så langt. Træhuset var det sted vi tit legede sammen da vi var små. 

 

Da jeg var et par meter derfra, kunne jeg se ham og 4 andre. De så ikke særlig bekendte ud. Jeg smilte bare og gik over mod Rasmus for at kysse ham. Jeg kunne lugte på ham at han havde drukket, det havde de andre også. De var ret fulde. Det første de gjorde var at stikke mig en øl. Nej tak.. Jeg drikker ikke.. Rasmus var en del fuld, så han pressede mig ligesom de andre, han er ikke særlig rar når han har fået alkohol. Det endte med at jeg fik drukket 5 flasker øl og cirka 20 breezere og 13 tempt, et par glad cola med rom, en del rom. Og selvfølgelig også vodka. Jeg var blevet meget fuld, og det er ikke godt, har været fuld én gang, og lovede mig selv at jeg aldrig skulle være det igen. De andre røg både smøger men også joint, der sagde jeg nej men fik alligevel stukket den i munden, så var også ret skæv. Det gik ned ad bakke for mig, jeg havde mest lyst til at tag hjem. Hvis jeg altså kunne huske vejen.. Jeg var så svimmel, så jeg satte mig hårdt på jorden og lagde mig stille ned. De andre grinte af mig, det hele snurede i mit hoved. Midt i det hele, råber en af drengene; I skal lige se noget jeg har lært!. Alle gik efter ham, over til en bro, nedenunder den kørte der mange biler, hele tiden. Midt i alt min snuren, fik jeg sat mig op og videre op på mine ben, fik bevæget mig over til de andre. Rasmus var sød nok til at holde om mig så jeg ikke væltede igen. Vi stod alle sammen og kiggede på ham der gutten, han lignede en der skulle til at kaste op, han var virkelig fuld. Nu skal jeg vise jer... nooo... noget meget sjvært noget.. Han kunne ikke rigtig snakke, men viste os alligevel et trick han havde lært. Han tog fat i en gren der var udover gelænderet, og satte sin fod på gelænderet. Det kommer ikke til at gå godt.. Sagde jeg og forsøgte at kigge væk. Han var ligeglad og de andre sagde bare jeg skulle holde min kæft. Jeg så ikke rigtigt hvad han lavede, men det var noget med at svinge sig ud over kanten og give slip i grenen imens han lavede en flikflak og hoppede fra gelænderet og tilbage til os på broen. De andre var meget imponeret , Rasmus vil selvfølgelig og prøve, de elsker at blære sig. Jeg prøvede at stoppe ham, men hans eneste kommentar var bare; Ej hold nu kæft ik, du bestemmer ikke over mig.. Bitch.. Som sagt, ikke rar som fuld. Jeg stod og fumlede med mine fingre af nervøsitet, men han klarede det fint. Bedre end ham den anden, tror han hed Andreas. De andre prøvede at få mig til det, jeg sagde bare i min fuldhed og vrede; Selvfølgelig kan jeg det, det er jo barnemad for en der har gået til hiphop og breakdance det meste af sit liv! Flyt jer!! Også gik jeg ellers bare også til gelænderet og tog fat i grenen. Jeg var utrolig svimmel, følte jeg havde prøvet tekopperne i tivoli en million gange. Men jeg prøvede alligevel. Satte min fod op på gelænderet, og bagefter den anden. Jeg stod der højest 10 sekunder før det skete. Jeg var så svimmel, at jeg faldt udover kanten. Grenen knækkede og røg med mig ned mod vejen. Heldigvis ramte jeg ikke vejen, kun ude i siden. Desværre på en elendig indkøbsvogn som nogen havde efterladt for sjov.. Jeg landede direkte på ryggen.. Imellem hjulene.. Kanten på vognen, ramte min len.. Der kunne jeg så ligge.. Vil gætte på at der cirka var 4-5 meter op til de andre.. Alle stod og kiggede ned på mig og råbte ned, jeg hørte ikke hvad de sagde. Kunne ikke hører så meget, og det hele var tåget. Min vejrtrækning var ikke den bedste, havde meget svært ved at få luft. Sort.. Mørke.. Det endte det med..

 

Da jeg vågnede igen, lå jeg på hospitalet. Jeg havde slanger i næsen. Jeg kiggede lidt rundt i rummet, og så Rasmus som lå i sengen ved siden af mig, nøjagtig ligesom mig. Slanger i næsen. Jeg lå ikke længe før en læge og en sygeplejerske kom ind. Godmorgen Leslie, det var noget af en aften var? Jeg forstod intet, jeg vidste godt at jeg havde drukket og det, men havde jeg drukket så meget at jeg skulle til udpumpning eller hvad? Tusind tanker kørte rundt i mit hoved. Hvad skete der..? Det var det eneste jeg kunne sige. Lægen sagde bare at jeg var ude for et uheld, og spurgte hvordan jeg havde det. Jeg smilte lidt og skubbede mig lidt op ad, for at sidde op. Tja.. Jeg kan ikke mærke mine ben.. Sagde jeg.. Men ellers har jeg det fint. Sagde ikke meget andet før min mor kom ind, lægen og sygeplejersken kiggede på hinanden, på min mor, og til sidst på mig. De så ikke glade ud, på nogen måde. De sagde intet, der var totalt tavshed. Hvad er der egentlig sket med Rasmus? Jeg brød tavsheden et øjeblik, de sagde bare at han skulle udpumpes, ikke andet. Jeg blev lettet, men samtidig bange. Min mor gik over til mig og kyssede mig på panden og agede min kind. Det okay, du skal nok klare den. Hviskede hun stille med et smil og tåre i øjnene. Mit smil forsvandt og sagde bestemt; Hvad mener du? Det er bare alkohol? Og uheldet, det kan ved ikke være så slemt? Hvad er der sket? Ingen af dem svarede, jeg blev ufattelig bange. Hvad er der sket med mig?! Råbte jeg og var ved at græde, de skubbede mig lidt for at få mig til at ligge ned. De sagde jeg skulle slappe af, de skulle nok fortælle mig det, bare jeg slappede af. Da der var gået noget tid, kiggede lægen på mig og sagde stille; Du øh.. Du er desværre blevet lam fra lenden og ned.. Jeg kiggede på ham med store øjne og kiggede over mod endevæggen. Er det der min kørestol? sagde jeg med gråd og alvor i stemmen. Min mor kiggede ned i gulvet og lægen nikkede. Jeg blev sur og hev dynen af mig for at kravle ud af sengen, råbte og skreg. Det var rigtigt nok, jeg kunne ikke bevæge mine ben. Lægen og sygeplejersken satte mig op i min seng igen. Tårerne løb ned ad mine kinder og de kørte Rasmus ud. 

 

Min mor blev ved mig og beroligede mig indtil jeg sov. Hun gik stille ud og kørte hjem. Jeg vidste fra nu af, ville mit liv være forandret..

 

Forevigt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...