Ulvenes tid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2013
  • Status: Igang
Ulven Pax oplever et spændene eventyr, om at finde den forsvundene tidligere leder Lavir.

Pax, fødes i flokken af ulve, om kommer til verdens sammen med 4 andre unger. Deres mor ser noget i Pax, som ikke er i de andre...
Læs indledningen :-)

5Likes
2Kommentarer
540Visninger
AA

3. Kapitel

Jeg havde ikke rigtigt tænkt over hvor stor flokken var. Jeg havde kun været i hulen med ungerne i. Men da dagen kom hvor vi skulle udpeges skulle vi ind i hjertet af flokken. I hulen var der et andet kuld end mig , Storm, Juli, og Malin og Silke. De var ikke nær så mange som os. De var hun 2, Varlie og Snude.

Jeg havde ikke snakket med Varlie siden den dag hun blev sur på mig, og jeg havde aldrig snakket med Snude.

Jeg satte mig i sollystet , der skinnede ind igennem hulens åbning. Jeg havde tit drømt og en stor sort ulv. Den blev ved med at sige til mig at mit hyl var det vigtigtste at kunne. Jeg forstod det ikke, men hvad var der at forstå ud fra en drøm?

Mens jeg sad der og dag drømte, så  jeg en meget flot mørkegrå ulve hun. Hun kom løbende hen i mod hulen .Hun hylede en klar tone. Jeg vidste ikke hvad det betød. Inden jeg havde set mig omkring var min mor hoppet ud til hende. Hun bjæffede og kastede sig over hende. De lå der længe, bare måslede rundt i den sne de nu var landet i. Jeg sad med en bekymret mine, " Bare rolig Pax, det er din mors søster. " sagde hun beroligende.

Da der var gået til stykke tid, rejste de to hunner sig op. De gik og nappede lidt til hinanden. Da de var kommet op til hulen, satte mor sig stolt ved siden af mig. " Er han ikke fin! " hun strålede som en sol. " Han er ikke ret stor... men han har kraftige skuldre og poter. " svarede den ukendte ulvehun stille. " Hvad mener du?" spurgte mor, og hylede ind i mod hulen. " Det jeg mener er at... den der bliver en bedre kriger en den. " Hun pegede med hovedet over mod Storm der kom let og elegant springende ud af hulen.

Ved de sidste ord mistede jeg en del af min værdighed. Bag mig kunne jeg høre min mors søsters stemme forsigtigt at fortælle min mor noget. " Kimera, det jeg siger at han er lille, han har blå øjne. Han vil blive drillet af de andre ulve i flokken."  Og ved de ord gik jeg ned af bakken, væk fra den ubehalige snak.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...