Ulvenes tid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2013
  • Status: Igang
Ulven Pax oplever et spændene eventyr, om at finde den forsvundene tidligere leder Lavir.

Pax, fødes i flokken af ulve, om kommer til verdens sammen med 4 andre unger. Deres mor ser noget i Pax, som ikke er i de andre...
Læs indledningen :-)

5Likes
2Kommentarer
510Visninger
AA

2. Kapitel

Jeg sad og kiggede tilfærdigt, ikke noget sted hen, bare ud i luften. " Pax, hvad kigger du på?" spurgte min mor. Jeg vendte mig rundt ,og kiggede ind i hendes gule øjne med mine blå. " Jeg sidder bare." svarede jeg. "Hvorfor leger du ikke med resten af flokkens unger, eller bare dine søskene?" hun kiggede over mod Varlie og Malin, der tumlede rundt i græsset. " Har ikke lyst." svarede jeg. "Hm, det bestemmer du også selv." Hun rejste sig, og gik hend og slikkede mig på toppen af hovedet. " Pax, du er noget for der selv." sagde hun med en varm og rar stemme.

 

" Hey Pax!" Varlie puttede venligt hovedet ind i mit. Hendes mørkegrå pels støj om min hvidgrå. " Hej Varlie." svarede jeg fraværende. " Hvorfor vil du aldrig lege?" spurgte hun trist. " Jeg har ikke lyst." Hun puffede sit hoved ind i siden på mig. "Pax, har det her noget at gøre med at du var den sidste og mindste af dine søskene?" Sprugte hun venligt og forstigtigt. " Nej... Jeg kan bare ikke se det sjove i at bide." Jeg strirrede væk. " Du lærer aldrig at slås! Du skal bare være glad for at du er født ind i en god flok! Som tager sig af de dummeste og mindste! " knurrede hun vredt, og stormede ud til sin ejen mor.

"... Jeg ved det godt Varlie, jeg kan bare ikke lide det." sukkede jeg stilfærdigt.

_________________________________________

Et par måneder senere.

" Kom an din store lede kujon! " knurrede jeg. " Hvad var det du kaldte mig! " knurrede Strom tilbage. Jeg kastede mig op på ryggen af den storhvide ulv. Bums! Storm lå og spjættede med alle fire ben. " Ha! Der fik jeg dig! " Gøede jeg tilfreds. Jeg tog min kraftige poter væk fra maven på Storm. "Han rystede sig og svarede " Ja, ih hvor er du bare god, og fantaskisk! " knurrede Storm lettere irreretet. " Ej hold nu op, bare fordi du plejer at slås med hunnerne, så behøver du ikke blive sur." sagde jeg drilledende. " Hey! " Storm spurtede efter mig, og jeg løb så hurtigt jeg kunne.

Da jeg på et tidspundt vendte hovedet om for at kiggede tilbage på Storm, bumsede jeg lige ind i en eller anden ulv. " Åh, det må du undskylde..." Den væltede ulv kiggede vredt på mig. " Hvad blider du dig ind! Tror du ejer det hele!" gøede den strengt. " Undskyld mor jeg så dig ikke. Mig og Storm legede bare lidt.." " Det gør ikke noget." hun lød glad. " Ved du hvad? Jeg tror snart at dig og Storm skal afprøves. " " Hvad skal vi???" Storm stod pustende ved siden af mig, og lignede et stort spørgsmålstegn. " Dumme kujon." jeg puffede ind side i siden på ham. " Det er der vi skal udvælges, og uddande os til krigere, så vi kan kæmpe for vores flok. " svarede jeg stolt. Mor nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...