Fake Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Igang
Vi alle kender vel den berømte Harry Styles, ham med det søde krøller, det grønne øjne, og smilehullerne? Ham fra det verdenskendte band, One Direction? Ham som direkte er blevet stemplet Player? Ja, ham kender den attenårige multi-hårfarvede model, Jade Barker også. Hun er nemlig blevet tvunget til at være sammen med den nittenårige hottie, for at rydde rygterne. Problemet er dog bare at de slet ikke kan udstå hinanden. De direkte hader hinanden, og vil helst ikke have noget at gøre med hinanden. De er nu tvunget til at blive set sammen, kysse, og spille kærester, hvilket går over begges grænser. Vil de nu for ryddet rygterne, eller vil nogle hemmelige følelser komme i vejen? En masse drama, kærlighed og hemmeligheder bliver sat på spil, men vil det hele nu ende godt?
~ Læsning er på eget ansvar.

(Discontinued - vil måske blive opdateret en dag i fremtiden, man ved aldrig om inspirationen kommer tilbage)

1013Likes
2014Kommentarer
263977Visninger
AA

7. Kiss Me and Make Me Feel Weird.

I dag er dagen. Dagen hvor Harry og jeg skal kysse. Til jeres information er jeg ved at kaste op. Jeg gider ikke kysse Harry, det vil jeg virkelig ikke. Det er nok at vi skal gå rundt og flette fingre, men kysse det gider jeg fandme ikke. Jeg sidder allerede hjemme ved Harry og vi har lige fået sko på og skal til at gå udenfor. Jeg overvejer bare at sætte mig ned på gulvet som et mega stædigt barn, og begynde at tude og skrige.

Dagene er gået ekstremt hurtigt, og jeg fandt ud af at jeg åbenbart har kysset med Niall. Jeg fik det at vide af Liam, og han var bare færdig af grin da han skulle fortælle det. idiot. Men jeg kan virkelig ikke huske at jeg har kysset Niall. Men det har jeg - og jeg fortryder det faktisk ikke. Han kysser sikkert godt. Selv Niall kunne faktisk ikke huske at vi havde kysset, så Niall og jeg lignede sikkert bare to vildt forvirrede idioter på speed. Okay, jeg ved ikke lige hvorfor det med speed kom med.. men fuck it. 

"Jade vi går nu," hvæser Harry bag mig, og jeg er hurtig til at få vendt mig om og følge efter ham ud af hoveddøren. "Jeg gider ikke det her," mumler jeg for mig selv, og står og venter på at Harry får låst sin fucking dør. Jeg er træt af hans dør. Jeg er træt af at glo på den. Specielt fordi jeg kom til at gå ind i den igår.. det var fucking pinligt. 

Jeg skal forresten ud og shoppe med Perrie imorgen! Be jelly, bitches. Jerrie is in tooown. Okay nej, Jerrie minder mig om Jerry, og Jerry minder mig om Justins..ting. 

Da Harry endelig får låst sin dør, tager vi begge trapperne ned, og det går overraskende hurtigt. Jeg ved godt at jeg har sagt at jeg hader trapper og sådan noget, og det gør jeg også, men jeg har taget mine vans på idag og de bringer held. Men i dag er ikke ligefrem en god dag. Jeg skal kysse med Harry. Just shoot me please. Efter at havet kendt Harry i et år, hvor vi kun har hadet hinanden, så er det ikke lige så fedt at skulle kysse med ham, vel? Nej. 

"Jade, kom nu," hvæser Harry, hvilket får mig til at se spørgende på ham. Men da det går op for mig at han har åbnet døren, og rækker en hånd frem til mig, går det op for mig at vi skal gå udenfor, og vi skal huske at flette fingre. Doh. Hvordan kan det også være at jeg bare står stille? Sådan er jeg bare ikke. Jeg bevæger mig altid. - Skal helst ikke misforstås, men hvis du er ligeså dirtyminded som jeg er, så..synd for dig.

Tøvende tager jeg fat i Harrys hånd og fletter vores fingre sammen, og følger efter ham udenfor, og der går ikke lang tid før vi har sat kurs mod parken. Ja altså, vi er blevet enige om at det ville være et godt sted at gøre det i parken, for der er tit ret mange mennesker, især på varme sommerdage - som i dag. Wooh, jeg elsker varme sommerdage. Men lige for tiden ødelægger Mr. jeg-kan-ikke-styre-mit-spasser-ego-Styles dagene for mig. 

På vej hen til parken, kan man vist roligt sige at Harry og jeg bliver overfaldet af fans og ikke mindst, paparazzier. Både Harry og jeg skriver en masse autografer og tager en masse billeder, og svare på en masse spørgsmål. Men det genere mig faktisk ikke. Jeg har prøvet det før, men jeg må indrømme at det her er langt vildere. 

Da de fleste fans endelig har får taget sig sammen til at gå væk, tager Harry og jeg hinandens hånd igen og fletter fingre og går hen til parken. I parken er der ret mange mennesker - som sagt, men de fleste er faktisk gamle mennesker. Hvilket faktisk bare gør det nemmere for Harry og jeg. 

"Lad os gå hen til springvandet," siger Harry med det falske smil, og begynder at trække mig mod springvandet. Jeg stønner irriteret, og men beholder det falske smil på, inden jeg modvilligt følger efter ham. "Der er ret mange paparazzier," siger jeg lavt, og ser rundt hvor man bare kan se folk med kameraer. Det er selvfølgelig også deres job, men stadig. Hvorfor skal der være så mange, man har jo intet privat liv. 

"Harry kan vi ikke bare gøre det her?" spørger jeg og stopper under et træ som skygger for solen, hvilket jeg finder enormt rart lige nu. Solen bager virkelig bare ned på os, og der er vildt varmt i dag. Jeg er faktisk begyndt at få vildt flot sommerbrun hud. Det er dejligt. Jeg plejer ellers altid at være vold bleg. 

"Fint," mumler Harry, og stiller sig foran mig. Jeg har det lidt som om at det bare er noget der skal overståes og så kan vi gå igen. Det er det egentlig også, men stadig bare på en anden måde. Det vil nok være lidt underligt, hvis vi går ind i parken, kysser, og så går igen. Altså, så er man da retarderet. 

"Det her er grænseoverskridende," mumler jeg, og tager fat i Harrys nakke får at få det til at se mere ægte ud. Han sender mig et skævt falsk smil, inden han nikker sig enig, og ligger sin fri hånd på min hofte og trækker mig ind til sig. "Jeg skal kaste op," mumler jeg, hvilket får Harry til at rulle øjne inden hans hoved langsomt nærmer sig mit. Jeg kan mærke en underlig følelse stige i min krop, i takt med at Harrys hoved kommer tættere på. 

Hans ånde får jeg lov til at føle kort mod mine læber, inden han presser sine læber mod mine. Et stød går igennem min krop, inden jeg tager mig sammen til at kysse med. Hans læber er overraskende bløde, og han kysser ikke dårligt. En varme breder sig i hele min krop, imens en kildende følelse sprænger i min mave og flyder helt ud til fingerspidserne. 

WAIT WHAT?

Efter små femten sekunder trækker jeg mig fra Harry. Vi ser på hinanden med store øjne, og med det samme er jeg sikker på at jeg ikke er den eneste der kunne mærke det.

Gnisten. 

 

~

 

Så blev det dagen hvor Perrie og jeg skal ud og shoppe sammen. Jeg glæder mig vildt meget, og det er vist også en god ting til at komme på andre tanker. Mine tanker køre heletiden på det med Harry, det er bare så..forvirrende. Jeg hader Harry, det gør jeg virkelig, men hvorfor var gnisten der så? Jeg forstår det ikke. 

Jeg ringede til Freja da jeg kom hjem fra Harry igår, og hun prøvede at bevise mig om at det kunne være at vi faktisk godt kan lide hinanden - men hvad fanden?! Vi hader hinanden som pesten, og det vil vi altid gøre. Uanset hvad. Jeg kommer aldrig til at kunne lide Harry, og han kommer aldrig til at kunne lide mig, sådan er det bare og sådan skal det være. Men alligevel..hvorfor var gnisten der så? Det er det der er så fucking forvirrende, og til at brække sig over. 

Jeg skal møde Perrie nede foran min lejlighed lige her om to minutter, for hun vil vist også lige se hvor jeg bor, hvis hun nu skulle komme på et uventet besøg en dag - don't ask why. Hun er lidt af en særling, men jeg kan lide det.

Mine vans har jeg allerede på, inden jeg griber fat i min taske som jeg svinger over skulderen, og så er jeg ellers den der er smuttet. Min hoveddør bliver låst med et klik, inden jeg ellers er hurtig til at spæne ned af trapperne. Like I said yesterday - ja, jeg hader trapper, men jeg har mine vans på, så der sker intet. Nada.

Som forventet står mit dejlige jordbær udenfor min lejlighed og ligner en fucking gudinde. I wanna look like her. Jeg forstår ikke hvordan man kan være så køn. Det er vildt snyd. Leigh-Anne, Jesy og Jade er også fucking flotte. Jeg misunder virkelig dem alle sammen. 

"Perriee," hviner jeg og hopper i favnen på hende, hvilket får hende til at grine højt. "Jaaade," hviner hun og gengælder mit meget meget meget meget meget meget meget meg- okay, den er nok feset ind, men mit meget tætte kram, jaa. Grinende trækker vi os fra hinanden med meget store smil, og begynder så derefter at sætte kurs mod en gågade ikke så langt herfra. Vi er blevet enige om at det nok ikke er en særligt god idé at tage på Oxford Street, da der nok er mange fans. 

"Jade, jeg vil egentlig gerne lige spørge dig om noget," siger Perrie med en spændt stemme og smiler stort til mig, hvorefter hun retter kort på hendes flotte hår. Jeg nikker hurtigt ivrigt på hovedet med et stort smil, og svinger min lille skuldertaske højere op på skulderen, inden jeg ser afventende på hende. 

"Jeg tænkte på om du her efter vi har været ude og shoppe, om du vil med hjem til mig og så kommer Leigh, Jesy og Jade også? Så kan vi holde en lille pigeaften," siger Perrie, hvilket er nok til at et højt hvin forlader min mund, og jeg begynder at hoppe lidt og klappe i hænderne. "Ja om jeg vil!" hviner jeg højt, hvilket får Perrie til at grine højt. Oh my god, hvor er det bare motherfucker vildt, altså wow. Jeg skal være sammen med mine all time idoler - fangirling! Jeg har virkelig lyst til at synge højt af glæde, men jeg lyder som en tonedøv frø, og så kommer jeg til at ødelægge Perries øre, og det vil jeg ikke være skyld i. 

"Pigerne vil nemlig gerne møde dig," forklare hun, hvilket får mig til at lave store øjne, og begynde at hoppe som en eller anden sindsyg. "Oh my fucking god, jeg tror jeg dør," hviner jeg, hvilket får Perrie til at grine højt af mig. De vil fucking møde MIG. Mig den retarderede gummigeds danser. Mig den tonedøve frø. Mig der er Harrys kæreste - ad. Mig der..jeg kan ikke finde på mere. Jo! Mig der er så fucking klodset, at jeg smadre en skabslåge i mit eget ansigt. 

"Jeg skriver det lige til pigerne," hviner Perrie nærmest, hvilket blot får mig til at hvine mere. Vi er en god cocktail huh? Jeg synes at det er så vildt, at jeg er veninder med en fra Little Mix. Det er jo fucking en hver Mixers drøm! Jeg har lyst til at kaste mig ned på jorden og flæbe så højt at glæde, men jeg vil ikke ligne en retarderet mere end jeg gør i forvejen. Og ja, det indrømmede jeg lige. Jeg er bare lidt unormal, ok. 

 

Efter blot ti minutters gåtid, er vi ankommet til den lille gågade, hvor der er overraskende lidt mennesker men stadig mange. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men ja. Perrie og jeg har allerede fået præsenteret at ligner to idioter på speed, fordi vi render rundt og ter os som små børn. Det er fucking hyggeligt. 

"Vi skal derind," siger Perrie hurtigt, og tager mig i armen og hiver mig med lynets hast ind i butikken. Calm yo tits gurl! Eller noget. "Se lige den kjole," siger Perrie lige da vi træder ind i butikken, og før jeg ved af det er Perrie løbet over til et stativ med en kjole på, hvor hun ivrigt går igang med at lede efter sin størrelse. Søde dog, du er lidt retarderet. Ej hun er sgu meget kær, altså. Mit lille putte nutte jordbær. 

 

~

 

Okay, man kan vist roligt sige at Perrie og jeg har brugt en del penge. Det er der ingen tvivl om, overhovedet. Lige nu sidder vi med vores hundrede poser - overdrivelse fremmer forståelse - på en café og skal til at have en kold cola og en sandwich, som vi lige har bestilt. 

"Jeg så dig og Harry i nyhederne i går aftes," fortæller Perrie, hvilket får mig til at se på hende med store øjne. "I kyssede," fortsætter hun så, hvilket får mig til at skære ansigt. "De så vildt ægte og vildt sødt ud," afslutter hun, hvilket får mig til at hoste kort, inden jeg ligger armene over kors og læner mig tilbage i stolen. Well, kysset...var...hm..underligt, og meget forvirrende. Jeg forstår det stadig ikke. 

"Det var et underligt kys," siger jeg, da jeg endelig får taget mig sammen til at svare. Jeg føler lidt at jeg burde fortælle det hele til Perrie, jeg ved ikke hvorfor. Men hun virker også som en jeg kan stole på. Jeg kender jo ikke Perrie vildt godt, men jeg føler jeg kan stole på hende. Jeg kan stole på et jordbær. Håhå.

"Hvad mener du med det?" spørger hun undrende, og retter på hendes hår. Jeg trækker kort på skulderene, inden jeg begynder at tromme med fingrene på bordet. "Der var..du ved, ehm..den der..gnist?" siger jeg usikkert, og begynder at tromme i en underlig melodi, imens min tunge køre rundt på mine læber. Oh well, lad mig sige det sådan, at jeg laver underlige ting når jeg er usikker. En weirdo jeg er, altså. 

"Oh my fucking god," siger Perrie og ser på mig med store øjne, og banker hendes hænder ned i bordet og ser seriøst på mig. "Seriøst?" spørger hun derefter for at være sikker, og jeg nikker tøvende. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg hader jo Harry, han hader mig - der kan ikke være noget. 

"Ja, og det er fucking fustrende, for jeg hader virkelig Harry. Han fucking ydmygede mig dengang, foran så fucking mange mennesker, og derfor kan jeg bare ikke holde op med at hade ham. Men den fucking gnist forvirre mig," hvæser jeg irriteret, og begynder at tromme med fingrene helt voldsomt på bordet. Jeg må virkelig ligne en sindssyg. Sidder med et vredt ansigt, og trommer voldsomt med pegefingrene op bordkanten. Totalt normalt. 

"Måske hader i ikke hinanden så meget som i tror," siger Perrie, og lige i det øjeblik har jeg lyst til at slå hende ned med den gaffel der ligger ved siden af mig. Jeg hader Harry ligeså meget som jeg tror. Harry er den største kælling, som bare fortjener en high five, i ansigtet, med en stol. 

"Jo, vi gør." Siger jeg bestemt, og sender hende et strengt blik, inden jeg begynder at tromme en eller anden mega underlig melodi, som Perrie begynder at grine af. "Pff," fnyser jeg, inden jeg ser på tjeneren der kommer med vores mad. Fuck man, jeg er også ved at blive så sulten, at jeg kan æde en teletubbie - med sovs. Okay, det lød bare forkert. Det er det dårlige ved at være så dirtyminded som jeg er. 

En sandwich bliver sat foran mig, hvilket får mig til at stoppe med at tromme med fingrene og slikke mig om munden i stedet. "Tak," mumler jeg blot til tjeneren, inden jeg nærmest angriber sandwichen med mit bestik. "Typisk," griner Perrie, og begynder selv at spise af hendes. Jeg ruller blot øjne, inden jeg tager en stor bid af sandwichen i munden. Den smager fucking himmelsk! - Selvom jeg ikke har smagt noget himmel.. men det kunne være vold sejt. 

"Når men, hvordan går det med dig og Zayn?" spørger jeg og ser interesseret på hende. Et stort smil glider med det samme over hendes læber, hvilket får mig til at smile inden jeg tager en ny bid i munden. De er så søde de to altså. Jeg har bare lyst til at nive dem i kinderne og fortælle hvor søde de er sammen.. men det vil være akavet. Bare lidt. Men jeg er en akavet person, så det gør ikke så meget. 

"Det går rigtig rigtig godt," siger hun, hvilket får mig til at smile stort. "Hvor dejligt. Harrys og mit forhold går af helvedes til," fniser jeg, og med det samme slår Perrie et højt grin op, hvilket får mig til at tysse på hende. Det er ikke så fedt hvis vi bliver opdaget, når nu vi faktisk har sat os ved en af de bagerste borde i en krog, for ikke at blive opdaget. 

Snakken fortsætter livligt imellem os, og grin bliver der i den grad heller ikke sparet på, og før vi ved af det, står vores tallerkener helt tømt foran os, samt vores glas. Dog fortsætter vores snak, og det ender med at vi sidder på caféen i en halvanden time. Well, vi må i den grad hygge os. 

"Nå, skal vi se at komme afsted. Du skal vel også lige hjem og pakke lidt ting?" siger Perrie, og begynder at samle ting i sine hænder. Jeg nikker lidt på hovedet, inden jeg rejser mig fra min plads og svinger min taske over min skuldre, og tager poserne i mine hænder. Det er rart vi bare kan gå, og ikke skal vifte efter en tjener først, for man betaler med det samme når man har bestilt. 

Turen hjem går overraskende hurtigt. Perrie og jeg fortsætter hvor vi slap på caféen, og på vejen er vi blevet stoppet af en smule fans, både af Perrie og jeg. En masse spørgsmål er også kastet i hovedet på mig, da mange har set kysset mellem Harry og jeg. Jeg forholder mig dog tavs, og tager billeder og skriver autografer når det skal gøres. Perrie får en masse ros for hendes nye hår, og får spørgsmål om vi er veninder - hvilket vi er. Det må vi være siden vi hænger ud sammen. 

"Vi ses om lidt. Jeg sms'er min adresse," sige Perrie og trækker mig ind i et kram, da vi står ude foran min lejlighed. Jeg gengælder hurtigt hendes kram, inden jeg sender hende et stort smil og sætter kurs op i min lejlighed. Jeg er uden tvivl den mest ever-happy enhjørning lige nu, ved navn Charlie. Jeg vil håbe for jer at i har set en af videoerne på youtube, ellers har i fandme et trist liv.

Charlie The Unicorn, for the fucking win. 

 

~~

Undskyld for ventetiden, og jeg er ked af at det er så kort. Men jeg vil have at pigeaften skal være i næste kapitel, hvor at der også sker noget andet. Hæh. 

Jeg er også ked af at det her kapitel ikke er så sjovt, men det kommer det andet til at være. 

Mange tusinde tak for alle de likes, favoritlister og fans. Jeg havde aldrig regnet med det, og jeg er så overrasket, for jeg synes ikke selv at denne her er så godt. Hæh..men ja. Whatever. Mange tak alle sammen. 

annesophie xx

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...