Fake Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Igang
Vi alle kender vel den berømte Harry Styles, ham med det søde krøller, det grønne øjne, og smilehullerne? Ham fra det verdenskendte band, One Direction? Ham som direkte er blevet stemplet Player? Ja, ham kender den attenårige multi-hårfarvede model, Jade Barker også. Hun er nemlig blevet tvunget til at være sammen med den nittenårige hottie, for at rydde rygterne. Problemet er dog bare at de slet ikke kan udstå hinanden. De direkte hader hinanden, og vil helst ikke have noget at gøre med hinanden. De er nu tvunget til at blive set sammen, kysse, og spille kærester, hvilket går over begges grænser. Vil de nu for ryddet rygterne, eller vil nogle hemmelige følelser komme i vejen? En masse drama, kærlighed og hemmeligheder bliver sat på spil, men vil det hele nu ende godt?
~ Læsning er på eget ansvar.

(Discontinued - vil måske blive opdateret en dag i fremtiden, man ved aldrig om inspirationen kommer tilbage)

1011Likes
2014Kommentarer
259742Visninger
AA

19. Forgiven Too Fast.

Mit hjerte popper nærmest op i halsen, da Harrys ord runger højt i hele køkkenet. Nærmere hele huset.

Fuck i fucking fuck! Det her skulle ikke ske, ikke nu! Hvorfor?!

"Øh," er det eneste nervøse ord der ryger ud af Nialls mund, hvilket får mig til at slå til ham, og træde væk fra ham. "Undskyld Harry, det var ikke meningen du skulle se det."

Okay Jade, det var nok det dummeste af det dummeste, du nogensinde kan sige.

Idiot Jade, idiot!

"Hvor lang tid har det stået på?" Hvæser Harry, og ignorere det jeg har sagt, fuldstændig. Pyh. "Kan det ikke være ligegyldigt?" Sukker jeg nærmest, og slår ud med armene. Niall slå stille som en mus, hvilket faktisk pisser mig utroligt meget af. Har han bare tænkt sig at jeg skal klare det her selv?!

"Nej, det kan det faktisk ikke!" Vreden og sorgen står nærmest ud af øjnene på ham, og jeg kan sagtens se at hans øjne begynder at blive en smule blanke.

Egentlig kommer det ikke bag på mig, for drengen er jo f-o-r-e-l-s-k-e-t i mig. Og det er noget shit. Noget fucking shit.

"Harry, vi er ikke engang rigtige kærester, så du kan egentlig ikke forbyde os noget," råber jeg, og slår ud med armene endnu engang, bare mere kraftigt, så jeg ved at uheld kommer til at ramme Niall.

Det har han bare godt af, når nu han ikke hjælper.

"Nej, men det kan kontrakten! Læste du den overhovedet rigtigt igennem?" Den fucking lorte pisse irriterende spasser kontrakt, urg!

"Helt ærligt Harry, så slemt er det ikke," stønner jeg. Altså, tag dig sammen dreng. Duh. "Jo, jo det er Jade! Når hende jeg er forelsket i og min bedsteven går bag min ryg, så er det faktisk slemt," siger han med en grødet stemme, og der går det egentlig op for mig, at han er oprigtigt ked af det.   Virkelig ked af det.

Fuck.

"Har-" "Nej, Niall. Du er ligeså meget skyldig, og jeg forstår dig virkelig ikke. Du ved godt jeg er forelsket i Jade, og alligevel går du bag min ryg," afbryder Harry, Niall.

Nårh, nu kan du godt sige noget Niall, din spasser mongol. Helt seriøst.

Harry ser på os en sidste gang, inden han spæner ud af køkkenet. "Harry!" Råber jeg desperat og løber efter ham.

Han går direkte ind på et af værelserne, og jeg skal lige til at løbe ind efter ham, men døren bliver smækket foran mig, og kort efter kan jeg høre den bliver låst.

Fucking shit! 

"Undskyld Harry," jamre jeg, og banker på døren. "Gå nu bare med dig Jade. Du har gjort nok," råber Harry, hvilket får mig til at give et lille hop fra mig.

"Hvad sker der?" Spørger en meget forvirret Liam, og kommer gående hen imod mig. Jeg bider mig i læben, og vender mig væk fra ham, og mod døren igen. "Harry please," beder jeg, og kan mærke mine øjne blive fugtige, og en prikken begynder at irritere mig. Nej Jade, du er bare ikke ved at græde! Det gør du aldrig

"Skrid nu forhelvede bare hen til Niall." Hans ord går lige i hjertet, og såre mig faktisk. Jade er såret - den var ny.

"Jade. Hvad sker der?" Spørger Liam og kommer helt hen til mig. Jeg lader mit blik møde hans, og hans øjne er brag alvorlige. "Ikke nu Liam," siger jeg, måske lidt for hårdt, og begynder at banke løs på døren.

"Harry, nu lukker du fandeme op, du gør!" Råber jeg højt, hvilket får Liam til at fare sammen ved siden af mig.

Overraskende nok, kan jeg høre låsen i døren blive lukket op, hvilket får mig til at åbne døren. Niall kommer gående længere nede af gangen, og gør tegn til at Liam skal gå efter ham.

"Jeg skal nok fortælle det. Så kan de to lige snakke," mumler Niall lavt. Liam nikker tøvende, inden han smutter efter Niall. Jeg bider mig i læben da jeg træder ind på værelset. Døren lukker og låser jeg efter mig, inden jeg sætter kurs over til sengen hvor Harry ligger med hovedet ned i puden.

 

"Harry. Undskyld." Jeg lyder faktisk oprigtigt ked af det, da jeg siger det, hvilket får Harry til at kigge op fra puden.

Han græder! Han fucking græder. Harry Edward Styles græder. 

Faktisk gør det mig bare endnu mere ked af det at se ham græde. Jeg har faktisk ondt af ham, selvom det er min egen skyld han er så ked af det.

"Det kan godt være du ikke føler det samme som mig, men behøvede du virkelig understrege det ved at være sammen med Niall?" Han stemme er som en hvisken, hvilket blot gør mig endnu mere ked af det.

"Jeg er virkelig ked af det. Det var ikke meningen at det skulle gå sådan," mumler jeg, og sætter mig ned ved siden af ham. "Og jeg er virkelig dårlig til at håndtere sådan noget her, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre," indrømmer jeg, ligger en hånd på hans ryg, og køre den lidt op og ned.

Ja, den misforstod jeg også selv, så det er ok.

"Du kan lade være med at gøre det igen," mumler Harry ned i puden, og rykker lidt på sig. Hvad snakker drengen om?

"Gøre hvad igen?" Spørger jeg forvirret, hvilket får ham til at komme med et underligt grynt og sætte sig op i sengen, så min hånd falder ned på dynen.

"Være sammen med Niall igen. Bare indtil vi er færdige med at lege kærester." Det ser ud som om at det gør ondt på ham at sige det. Han siger også det der med at lege kæreste, med en underlig stemme. Det lød også halv-barnligt, men stadig.

"Hvis jeg siger at det er en aftale, tilgiver du os så? Også Niall?" Jeg ser spørgende på ham, jeg kan godt se at han tøver. Tøve-Harry.

Det er heller ikke fordi jeg sætter ham i en nem situation. Jeg ved godt, at han inderst inde ikke har tilgivet os, og at han stadig er pisse sur. Dog nikker han på hovedet, og sender mig et lille smil. Hans fingre køre igennem hans krøller, inden han ser på mig.

"Jade? Jeg ved godt det er en smule upassende, men vi er praktisk talt kærester," starter han ud. Jeg ser afventende på ham, imens jeg nikker lidt på hovedet.

"Men må jeg ikke nok kysse dig?" Han kniber øjnene en smule sammen, og klør sig akavet i nakken. Uden at svare ham, ligger jeg en hånd om nakken på ham, og presser mine læber imod hans. Jeg kan mærke han smiler en smule i kysset, hvilket også får mig til at smile lidt.

Dog føles der forkert. Forkert fordi at det er den forkerte jeg kysser. Jeg er forelsket i Niall, men praktisk talt kærester med Harry.

Det her ender aldrig godt. Jeg kan mærke det i mine tarme.

"Tak," mumler Harry imod mine læber, inden han trækker sig helt væk. Jeg smiler blot, inden jeg klemmer hans hånd. "Skal jeg få Niall til at komme herind så i kan snakke?" Spørger jeg og rejser mig fra sengen.

Harry nikker lidt på hovedet, og køre endnu engang sine fingre igennem sit hår.   "Og husk nu, at du ikke skal være sur på ham okay?" Han nikker igen, og sender mig et kikset luftkys, hvilket får mig til at grine, inden jeg gengælder det.

Jeg går ud af værelset, og går stille imod stuen. Jeg er overrasket over at Harry tilgav mig så hurtigt. Dog er der nogen indeni mig, der siger at det er fordi han er for forelsket i mig, til at kunne være sur.

Det frygter jeg virkelig.

Da jeg træder ind i stuen, ligger alle blikkene med det samme på mig. Mit blik ligger dog kun på Niall, der ser afventende på mig.

"Du skal gå ind til Harry. Han vil godt snakke med dig." Niall får med det samme et nervøst udtryk i ansigtet, og han rejser sig stille op fra sofaen. Da han går forbi mig, tager jeg fat i hans håndled. "Bare rolig, han er ikke sur. Bare skuffet," mumler jeg, og sender ham et lille smil.

Han nikker stille på hovedet, og jeg giver slip på hans håndled, og han smutter ned til Harry. "Vi kræver også en forklaring fra dig."

Pis.  

 

~  

 

Nialls blik da han kom ud af værelset, var ikke til at beskrive. De eneste jeg kan sige, er at han så ked af det ud, hvilket også var grunden til at jeg har trukket ham med mig ind på et andet værelse.   Jeg er bange for at Harry har sagt noget helt andet til Niall.

"Hvad sagde han?" Spørger jeg stille, da vi har sat os ned. Niall bider sig i læben, og slår blikket ned.   "Nok det samme han sagde til dig. At vi skal vente med at have noget til i er  færdige med 'arbejdet'," mumler han, og begynder at pille lidt ved hans fingre.

"Hvorfor er du så ked af det?" Altså, han har da ikke noget at være ked af som sådan? Harry har tilgivet ham, selvom han virkelig har trådt i spinaten.

"Fordi jeg er faldet så hårdt for dig." Hans ord chokere mig - virkelig virkelig meget. Sygt meget. Så meget. Men jeg forstår ikke hvorfor han er ked af det. 

"Hvorfor er du ked af det?" Mumler jeg, og kigger alle andre steder hen end hans øjne. Hvis jeg ser ham i øjnene, vil jeg falde i, og bryde mit løfte med Harry.

Og det skal bare not ske, for jeg er er godt menneske.

Eller noget.

"Fordi jeg ikke kan have dig. Ikke før om nogle måneder, og det bliver en krig at holde mig væk." Lyder det for cheesy, hvis jeg siger at jeg bliver helt blød i knæene?

Well, fuck det. For det gør jeg.

"Fuck dig," mumler jeg, og sukker opgivende. Han ser såret, uforstående, og forvirret på mig - alt på samme tid, og jeg kan se at han venter på en forklaring.

"Du gør det bare endnu svære for mig at holde mit løfte," siger jeg ligeud, og jeg kan se han ånder lettet op. "Well..." "Nej Niall, det går virkelig ikke. Jeg har lovet Harry det."

Vi er stille i noget tid, og til sidst kan jeg virkelig ikke holde det længere. "Jeg hader dig virkelig meget, fordi du er så fucking tiltrækkende," hvæser jeg, inden jeg presser mine læber hårdt imod hans.

Kan i huske dengang hvor jeg sagde at Niall slet ikke er min type, og han er for nuttet til jeg vil noget med ham? Well, I kinda changed my mind.

Jeg kan mærke Niall smile lidt imod mine læber, hvilket bare får mig til at slå blidt til ham, men det får bare ham til at grine i stedet for.

"Du er en ond bedsteven, du er. Jeg har ondt af Harry." Jeg siger det lidt ironisk, efter vi har trukket os fra hinanden. "Jeg ved det," siger han tøvende, og rejser sig op fra sengen. "Lad os gå derud, så de ikke får forkerte tanker." Jeg nikker mig enig, og rejser mig.

Vi går ind i stuen igen, ham lidt før mig, og sætter os ned i sofaen. Niall sætter sig denne gang ved siden af Zayn, og jeg sætter mig ved siden af Harry. "Nå. Hvad skal vi lave?"

_________________________

I BLIVER SNART BOMBADERET MED DRAMA, MUHAHAHAHAH

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...