Fake Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Igang
Vi alle kender vel den berømte Harry Styles, ham med det søde krøller, det grønne øjne, og smilehullerne? Ham fra det verdenskendte band, One Direction? Ham som direkte er blevet stemplet Player? Ja, ham kender den attenårige multi-hårfarvede model, Jade Barker også. Hun er nemlig blevet tvunget til at være sammen med den nittenårige hottie, for at rydde rygterne. Problemet er dog bare at de slet ikke kan udstå hinanden. De direkte hader hinanden, og vil helst ikke have noget at gøre med hinanden. De er nu tvunget til at blive set sammen, kysse, og spille kærester, hvilket går over begges grænser. Vil de nu for ryddet rygterne, eller vil nogle hemmelige følelser komme i vejen? En masse drama, kærlighed og hemmeligheder bliver sat på spil, men vil det hele nu ende godt?
~ Læsning er på eget ansvar.

(Discontinued - vil måske blive opdateret en dag i fremtiden, man ved aldrig om inspirationen kommer tilbage)

1011Likes
2014Kommentarer
259742Visninger
AA

4. Awful Curls and Breaking News.

"Du skal jo forhelvede smile, Jade," hvæser Harry imellem sine anstrengte læber, som er bredt ud i et falsk smil. Jeg tvinger hurtigt et falsk smil op, inden jeg nærmest niver Harrys hånd der er flettet ind i min. Kvalme, siger jeg jer. Simon ringede i dag til Harry, og sagde at der allerede er en masse rygter om mig og Harry, så vi skal gå ud i offentligheden idag - og flette fingre. Yaay, nej. Kvalme, ja. 

"Tænk engang at jeg skal være kærester med en der har candyfloss hår," mumler Harry lavt, og smiler til nogle paparazzier. Jeg klemmer hårdt hans hånd, hvilket får ham til at hvæse kort, inden han får klasket smilet på læberne igen. "Få mig nu ikke til at sige igen, så vi ender med et stort skænderi midt på gaden," mumler jeg lavt, og smiler til paparazzien som følger efter mig og Harry. Well, det kan vi jo ikke komme udenom. 

"Er i kærester?" kommer det fra paparazzien, hvilket får mig til at se over på Harry. Han sender mig et blik, som siger at jeg ikke skal svare på det. Jeg lader være med at svare, og fortsætter så derefter med Harry ned af gaden. Der går et par minutter, inden paparazzien giver os lidt fred, og går væk fra os, hvilket får mig til at ånde lettet op. 

"Der er stadig nogle til stede, så få smilet på igen," mumler Harry, hvilket får mig til at stønne irriteret, inden jeg får klasket smilet på igen. "Hvor skal vi egentlig hen?" spørger jeg undrende, da det ikke er gået op for mig hvor vi går hen. Vi er egentlig bare gået, så ja. "Vi går over til Louis," svare han, og sender mig et falsk smil, som faktisk virker ret overbevisende. Man får sgu da til sidst mega ondt i kæberne, fordi man skal smile så falsk hele tiden, og det skal jo også virke overbevisende. 

"Jamen okay så," mumler jeg bare, og vrider lidt min hånd der er flettet ind Harrys, inden jeg bider mig lidt i læben. "Harry," starter jeg tøvende ud, hvilket får ham til at se på mig med det samme falske smil. Mit falske smil virker nok ikke lige så overbevisende som hans, men fuck it. "Jeg hader dig," fortæller jeg så, inden jeg ser rundt på gaden, hvor en masse øjne er rettet imod os.

For ikke så lang tid siden blev vi også overfaldet af en masse piger - ikke fedt. Der var faktisk vildt mange der gerne ville have et billede med mig. Der er selvfølgelig mange der har spurgt om billeder før, men jeg blev seriøst virkelig bombet med spørgsmål om billeder, at jeg slet ikke kunne høre mine egne tanker. Og så er det altså en smule vildt. 

"I lige måde," svare han med en underlig stemme, og klemmer kort min hånd. Jeg kan ikke lade være med at fnise lidt, inden jeg følger efter ham ned af en gade med store villa huse. For ikke så lang tid siden, troede jeg faktisk at Harry og Louis stadig boede sammen, men det gør de ikke. Harry bor i stadig i lejligheden, men Louis flyttede i villa. Go Louis. Han kunne sikkert ikke holde Harry ud længere, det er vel også forståeligt nok.

"De andre drenge kommer nok senere," mumler Harry, og ukontrolleret undslipper jeg et irriteret hvæs. Hvorfor skal jeg konstant omgives af spassere? Det er så irriterende. "Oh god.. må jeg ikke invitere en veninde over så?" spørger jeg irriteret, og ser en smule bedende på ham. Det kunne være rart hvis en person kunne komme, som faktisk er et rigtigt menneske. - Som Rebekka! Hende savner jeg, så måske burde jeg invitere hende? Uh, i'm so smart! 

"Jo, bare hun ikke er en syg fan," mumler Harry, og hiver mig over mod et meget meget meget stort hus. Mine øjne bliver med det samme store, da det går op for mig at det er Louis der bor her. God, de drenge har virkelig penge. It's so unfair. 

"Det her er jo vildt," mumler jeg, og ser på den store bygning, hvor der faktisk kun er én person der bor. For god sake, hvad skal den dreng bruge alt den plads til? Har han mon også en pool? Det kunne være awesome. Jeg har egentlig altid drømt om poolsex. Altså ikke med Louis, med en anden dreng.. som skal være min kæreste. Altså.. omg, alt det her kommer forkert ud, bare glem det. 

"Ja, der er jo nogle der har penge til det," mumler han, og med det samme ser jeg en smule fornærmet på ham. "Siger du at jeg ingen penge har?" spørger jeg undrende, og ser indtrængende på ham. Han ryster opgivende på hovedet, og sender mig et irriteret blik. "Du kan godt ligne en fattig i det der tøj," mumler han, og med det samme bliver mine øjne store. Oh no he didn't.

Mit tøj er sgu da fucking awesome? (Link til tøj i kommentar.) "Og din makeup får dig til at ligne en hjemløs luder," mumler han så, hvilket virkelig sætter mit pis i kog. Hvad fanden bilder han sig egentlig lige ind? Den fucking idiot. "Siger the manwhore," mumler jeg bare, inden jeg trykker på ringeklokken til Louis hus. Harry udstøder et underligt fnys, inden han kort vrider sin hånd i min, for derefter at klemme den lidt. 

Trin på den anden side af døren kan høres, og der går ikke specielt langt tid før en lalleglad Louis står i døren. "Hey turdelduer," siger han drillende, og nikker ned mod vores sammenflettede fingre. "Luk," mumler jeg, inden jeg nærmest braser ind som om at det er mit eget hjem, og hiver så Harry med mig, fordi vores fingre stadig er flettet sammen. Har jeg nævnt at Harry har enormt store hænder?

Da Louis har fået lukket døren, er jeg hurtig til at vride min hånd fri fra Harrys, og tørre den så af i væggen ved siden af mig. "Hans hånd er ikke giftig," siger Louis, og ser grinende på mig. Jeg ruller øjne, inden jeg sender ham et irriteret blik. "For meget nærkontakt med the manwhore, er ikke lige mig," mumler jeg og binder mine vans op inden jeg smider dem ved siden af de andre sko. 

Louis grin runger i hele gangen, inden der lyder et højt klask og derefter en jamren. Noget siger mig at Harry lige har slået Louis? Not a surprise, at all. Han kan bare ikke tage, at jeg faktisk er ret sjov.. eller noget. 

"Når Jade, hvordan går det med din modelkarriere?" spørger Louis imens vi sætter kurs mod stuen. "Hvilken karriere?" spørger Harry fnysende om bag ved os, hvilket får mig til at rulle øjne. "Tænk engang at du har kunne holde ud at bo med..den," mumler jeg frastødende, og ser underligt på Louis, som med det samme begynder at grine højt. 

"I kan virkelig ikke lide hinanden," griner han. "No shit," mumler jeg blot, inden jeg nærmest kaster mig på hans sofa, og smækker benene op på sofabordet. Jeg må sige at Louis har stil. Hans hus er virkelig fedt, altså af det jeg har set indtilvidere. Bare han også har et godt køleskab..med mad..og cola, jaaaa. 

"Hey Harry?" spørger jeg, og ser over på Harry som har sat sig i en stor sort læder-stol. Han nikker lidt på hovedet, og ser irriteret på mig, og smækker så derefter benene op på den sorte puf foran ham. "Du køre mig lige på arbejde imorgen," siger jeg, og sender ham et strålende - falsk - smil. Imorgen er det torsdag, så jeg har et photoshoot. Theresa har sørget for at jeg skal arbejde mindre, nu hvor jeg faktisk skal arbejde med Harry. Kvalme, ja. 

"Når jeg bliver bøsse, så kan jeg køre dig," siger han, og sender mig et skarpt blik. "Når men så kan du jo godt køre mig imorgen," siger jeg triumfrende, og sender ham et stort smil. Endnu engang griner Louis, hvilket får mig til at hæve et øjenbryn. Jeg må virkelig være sjov siden han heletiden griner af det jeg siger. Uh, go mig, jeg har humor. Eller noget. 

"Ja, det er godt med dig Jade," mumler Harry irriteret, og langer ud efter fjernbetjeningen. "Jeg ringer lige til Rebekka," mumler jeg, og fisker min iPhone op fra min lomme. Harry skænker mig ikke et blik, hvor Louis derimod nikker lidt på hovedet. Jeg rejser mig fra sofaen, og sætter kurs mod gangen, hvor jeg kan tale i fred. Så slipper jeg også på at se på de to fuckhoveder. 

Rebekkas nummer finder jeg under mine favoritter inden jeg ringer hende op, og sætter telefonen op til øret. De velkendte bip-toner han høres, inden Rebekkas bløde søde stemme flyder ud af telefonen. God, jeg har savnet den pige man.

"Det' Rebekka," lyder det fra den anden ende, hvilket får mig til at rulle øjne. "Ja, det ved jeg," fniser jeg. "Jade!" nærmest skriger Rebekka ind i telefonen, hvilket får mig til at grine højt. "Ja, det er mig," griner jeg, og begynder at gå lidt rundt i ring. Det plejer jeg altid at gøre når jeg snakker i telefon, det er lidt en mærkelig vane. 

"Sup, girl?" spørger hun så helt overgearet, hvilket blot får et stort smil til at glide på mine læber. Hun har den mest fantastiske effekt på mig. "Du har ikke noget imod One Direction, vel?" spørger jeg så, for lige at være sikker. Hvis jeg skal invitere hende over, så skal jeg jo lige vide hvad hun synes om dem. Jeg snakker aldrig om One Direction med Rebekka, så jeg ved faktisk ikke hvad hun synes om dem. 

"De er vel okay, jeg er jo ikke fan. Hvorfor? Er der sket noget? Har de kidnappet dig?" spørger hun så, hvilket får mig til at grine endnu engang. Ja, hun er en smule sær, men jeg elsker hende for det. "Nej nej, jeg tænkte bare på om du ikke gider komme? Vi er hos Louis, Harry og jeg, og de andre drenge kommer muligvis senere, og jeg kunne godt bruge lidt pigeselskab, udover Louis," mumler jeg en smule drillende, hvilket får hende til at grine højt.

"Det hørte jeg godt!" råber Louis fra stuen, og det lyder til at Rebekka høre det, for med det samme bliver hendes grin helt hysterisk. "Jo okay, jeg kommer. Send mig adressen over sms," siger hun så, efter hun har fået en smule styr på sit grin. Jeg svare hende hurtigt, inden vi ender vores samtale. Jeg får hurtigt spurgt Louis som hvad hans adresse er, da jeg ikke lige ved hvad den hedder, og får den så sendt til Rebekka. 

"Jeg er altså ikke nogen pige," mumler Louis lidt efter noget tid, hvilket får mig til at grine højt. "Louis, det er ved at være et par minutter siden jeg sagde det," griner jeg, og kaster mig på sofaen. Han ryster fjollet på hovedet, og sender mig et underligt ansigt, som jeg gengælder, og det ender med at vi sidder og laver underlige grimasser til hinanden. 

"Hvad fuck har i gang i?" spørger Harry og ser underligt på os. Jeg trækker på skulderend, inden jeg laver den sidste grimasse til Louis og vender så blikket mod skærmen. Jeg kan svagt høre Louis grin runge i mine øre, men det stopper dog hurtigt efter et højt klask.

"Lad dog være med at slå ham," mumler jeg og ser bebrejdende på Harry, som bare ser irriteret på mig, og rækker så blikket mod skærmen igen. Jeg føler mig lidt som en mor lige nu, der beder min søn om at lade være med at slå sin bror, eller noget i den retning. Det er faktisk lidt komisk, hvilket også er skyld i at jeg har svært ved at holde mit fnis inde.

"Hvad sker der lige for dig?" spørger Harry og ser underligt på mig, han har nok lagt mærke til at jeg prøver at holde mit fnis inde. "Intet," svare jeg blot med et falsk smil på læben, inden jeg rejser mig for at gå ud i køkkenet. "Hvad skal du?" spørger Louis efter mig. Jeg kigger bagud, inden jeg smiler stort til ham, "jeg er sulten," svare jeg kort, inden jeg fortsætter ud i køkkenet. 

Det første jeg gør da jeg træder ud i køkkenet, er at angribe køleskabet for at se om der er noget godt. "Der er noget kage i skabet til højre, længst mod vinduet," råber Louis fra stuen, og med det samme er jeg løbet over til skabet. Kage kage kage kage kage kage kage kage kage, ordet kage får mig op og køre, kage kage kage kage kage kage, jeg elsker kage, jaaaa. 

Jeg får fat i skabslågen, inden jeg nærmest hiver den op, men jeg kommer selvfølgelig til at smadre den lige i ansigtet på mig selv. Flot Jade. "Av, for fuck i helvede!" nærmest skriger jeg, og tager mig til hovedet for at massere det. Det at smadre en skabslåge lige i ansigtet på en selv, gør sgu egentlig ret ondt. Ikke at jeg ikke har prøvet det før.. for det har jeg, men det var ikke lige så smertefuldt. 

"Hvad sker der?" råber Louis, med en smule bekymring i stemmen, hvilket får mig til at hæve øjenbrynet. Det virker til at Louis faktisk ikke har noget imod mig. Det er måske kun Harry der har det. Det var trods alt også ham jeg kom op og skændes med, og ham jeg opbyggede det meste had til. Jeg hader kun de andre drenge, fordi de er sammen med Harry. Dårlig grund, jeg ved det, men det er rigtigt.

"Jeg kom sleeet ikke til at smadre skabslågen i ansigtet på mig selv," mumler jeg højt nok til at han kan høre det. Jeg når ikke engang at tælle til to, inden et stort latterudbrud kan høres i hele huset - og det er både Harry og Louis. "Fuck du er dum," råber en grinefærdig Harry, hvilket får mig til at udbryde et højt fnys. 

Jeg ignorere drengenes endeløse latter, og tager fat i kagen der rigtigt nok var i skabet i en gennemsigtig plasticæske. En tallerken finder jeg i skabet ved siden af, inden jeg tager et stykke kage over på min tallerken. Kagen var skåret ud, så det er jo dejligt nemt, og til mit hæld er det kanelkage. Jeg elsker kanelkage, oh my god, og banankage, årh yum!

Plasticæsken får jeg sat i skabet igen, inden jeg tager min tallerken og sætter kurs mod stuen igen. Men da jeg når ud i gangen svigter min hukommelse, så jeg kan ikke huske hvor stuen er. Jeg ser lidt ind af de forskellige døre, men kommer dog hurtigt frem til stuen da de stadig har gang i deres latterudbrud. Well, så sjovt kan det da heller ikke være. Jeg smadrede jo bare skabslågen i fjæset? Ja okay, det lyder måske lidt dumt. 

"Okay, så sjovt er det heller ikke," mumler jeg og sætter mig med et bump på sofaen. Min tallerken sætter jeg på mit skød, inden jeg næsten voldtager kagen med munden. Fuck den smager godt, oh my god. "Hvem har bagt denne her?" spørger jeg med munden fyldt med kage. 

"Eleanor har bagt den," hikser Louis imellem sine grin, hvilket får mig til at rulle øjne. Eleanor må vist være hans kæreste, eller sådan noget. "Aha. Helt ærligt, styr jer lige," mumler jeg, da de stadig ikke har stoppet deres latter udbrud. Jeg propper munden med kage, og lige da jeg skal til at tage den sidste bid ringer det på døren, hvilket får mig til at kvase den sidste bid ind i munden, for derefter at sætte tallerkenen fra mig og løbe ud i gangen. 

Min Beks kommer, jaaaa! Med et hurtigt ryk i døren - og stadig kage i munden, - får jeg smadret den op, og med det samme kommer en glad Rebekka til syne. "Rebekka!" skriger jeg med munden fuld af kage, og hopper med det samme i favnen på hende. Hun begynder med det samme at grine af mig, inden hun ligger sine arme omkring mig og trykker mig ind til sig i et kærligt kram. 

"Hvor har jeg dog savnet dig," mumler hun, og trækker sig fra mig. Hendes blik køre med det samme ned på min mund og kinder, som er helt bulet op fordi at jeg har proppet mig med kage. "Kage?" spørger hun med løftet øjenbryn, og jeg nikker ivrigt på hovedet. "Typisk," fniser hun, inden hun følger efter mig indenfor. 

Jeg får lukket hoveddøren, inden jeg vender mig mod Rebekka som er igang med at tage sine sko af. "Rebekka er her," råber jeg ind til drengene, men det bliver ret mumlende fordi jeg har så meget kage i munden, som jeg desperart prøver at få tygget. "Vi kan faktisk godt høre," kommer det fra Harry, hvilket får mig til at rulle øjne.

Rebekka får med det samme øje på mit øjnerullerri, og sender mig et medlidende blik. Jeg smiler skævt, inden jeg trækker hende med ind i stuen. Jeg kan høre hende fnise lidt, hvilket får et smil til at glide over mine læber, inden jeg sender Louis og Harry et weird blik, pg slår mig ned på sofaen og hiver Rebekka ned ved siden af mig. Kagen har jeg endelig fået tygget færdig, og jeg må sige at mine kæber gør en smule ondt efter alt det tyggerri.

"Du må være Rebekka?" spørger Harry, er ser over på Rebekka med et venligt smil. Rebekka ryster på hovedet og sender ham et underligt blik. "Mit navn er Bente," fortæller hun så, og med det samme bryder jeg ud i grin. Well ja, det er noget Rebekka og jeg har tilfælles. Vi laver sjov omkring sådan noget når folk spørger om vores navne. Ligsom det jeg gjorde da jeg skulle hjem til Harry første gang. Rebekka og jeg har den samme humor - one of the reasons why I love her so much.

"Hold kæft du minder om Jade," mumler Harry, og Rebekka bryder ud i grin sammen med mig og Louis. Jeg kan godt lide Louis - men kun fordi han griner af vores jokes. "I know right?" griner jeg, og ser på Rebekka, og bare det at vi kigger på hinanden flækker vi endnu mere af grin. Åh, hvor har jeg dog savnet hende! 

"Okay, jeg har lidt fortrudt at jeg gav dig lov til at invitere hende over," mumler Harry, og læner sig opgivende tilbage i stolen og låser blikket fast til skærmen. "Og jeg har lidt fortrudt at jeg faktisk skrev under på det papir uden at vide hvad det var," mumler jeg, efterfulgt at et grin da Rebekkas grin bliver så hysterisk at hun lyder som et egern. Trust me, det lyder sjovt. Jeg elsker seriøst at Rebekka er sig selv, og ikke opfører sig pænere, bare fordi hun er hos nogle verdenskendte spassere. 

 

~

 

"Niall!" skriger jeg igennem hele huset, og smækker mine fødder op på stuebordet. Rebekka fniser lidt af mig, inden hun puffer blidt til mig med skulderen. Der går ikke mere end et par sekunder inden Niall står inde i stuen, og ser spørgende på mig. "Popcoooorn," beder jeg, og med det samme er han løbet ud i køkkenet. Noget siger mig, at jeg ikke er den eneste der har lyst til popcorn? Hhaha, oh my god, hvor er han cute.

"Gør det dog selv," mumler Harry ved siden af mig. Ja, tro det eller ej, han sidder ved siden af mig. Så tæt at vores ben røre hinanden. Men bare rolig, det er ikke af egen fri vilje. Drengene tvinger os til at spille kærester, så vi kan få det til at se mere ægte ud i offentligheden. Så bare rolig.. vi kan ikke...lide - adr, hinanden. Overhovedet. jeg hader ham ligeså meget som for en time siden, haha.

"Næh," siger jeg blot, inden jeg tænder for fjernsynet. Harry giver et suk fra sig, inden han retter lidt på sig så vores knæ støder sammen. Jeg ruller irriteret øjne, inden jeg zapper lidt rundt på kanaler. "Sup, dudes?" spørger Louis, da ham, Liam og Zayn kommer gående ind i stuen. De var vist lige ud og gå en tur, eller sådan noget. Jeg er egentlig også lidt ligeglad med hvad de har foretaget sig.

"Hey er det ikke dig og Harry? Det er i hvert faldet dit hår," siger Zayn pludselig, hvilket får mig til at slå blikket over på skærmen, hvor der er nogle nyheder. "Popstjerne Harry Styles, er blevet spottet sammen med modellen Jade Barker for blot fire timer siden. De to unge så meget glade ud, og det så også ud til at de holdte i hånden. Har Harry fundet sig endnu en pige, eller er det seriøst denne gang?" siger den grimme værtinde, inden hun snakker videre om Harry og jeg. Seriøst, så hold dog kæft.

"Det er meeeget seriøst denne gang," mumler Harry sarkastisk inden han slår blikket over på Niall som kommer gående med en skål popcorn. Niall ser spørgende på skærmen hvor sladder om Harry og jeg stadig køre. "Nånå, det går da fint," mumler Niall, og sætter sig ned på den anden side af Harry.

"Jeg gider stadig ikke være i nærheden af hverken Harry eller jer, men jeg har intet valg," siger jeg, inden jeg rækker en arm over Harry for at tage nogle popcorn. "Jeg forstår dig godt," mumler Rebekka drillende ved siden af mig, hvilket får mig til at grine højt. "Klask," siger jeg, efterfulgt af endnu et latteranfald. Åh, hvor jeg dog elsker den pige. Hun kan virkelig bare få mig til at grine, hun er så skøn. Jeg er så glad for at havet mødt hende.

"Pff," siger Niall grinende, og propper nogle popcorn i munden. Jeg synes faktisk også om Niall, for han kan godt lave grin med sig selv. Rebekka og jeg har lavet så mange onde jokes om dem de sidste tre timer, og han har bare fået op til flere latteranfald. Det er virkelig skønt at han ikke tager det til sig, og bare griner af det. Jeg er tæt på at godkende den irske idiot. Tro det eller ej.

"Jeg vil høre musik," mumler jeg pludelig, og ser rundt på dem alle sammen. "Så lad os gøre det," siger Niall med et stort smil om læberne, inden han finder sin iPhone frem. "Jeg kan sætte denne her til højtalerne," siger Niall og ser på mig, "-hvad vil du høre?" spørger han så derefter. Jeg slikker mig kort om læberne, inden jeg rækker ud efter hans iPhone så jeg kan skrive den ind.

Efter at havet skrevet den ind, rejser Niall sig, og går over il højtalerne for at sætte sin iPhone til. Der går ikke lang tid inden den velkendte musik spiller i hele rummet. "Little mix? Hvorfor kommer det ikke bag på mig?" siger Rebekka, og sender mig et drillende smil. Jeg ruller kort med øjnene, inden jeg lader et smil glide over mine læber. Det er Red Planet der spiller, og det er virkelig en af mine ynglings sange. Jeg elsker Little Mix.

"Kan du godt lide Little Mix?" spørger Zayn, og sender mig et skævt smil. Jeg nikker ivrigt på hovedet, og læner mig tungt tilbage i sofaen. "Mixer, fuck yes," siger jeg stolt, og klapper mig selv på maven to gange. Rebekka fniser lidt af mig, inden hun læner sig en smule op af mig.

"Jeg er jo kærester med Perrie," siger Zayn, hvilket med det samme får mig til at lave store øjne. Det havde jeg da også fuldstendigt glemt! Oh my god. "Hu..men..hv..," mere når jeg ikke at sige inden et stort latteranfald afbryder mig. "Rebekka, luk lige," mumler jeg, inden jeg ser over på Zayn igen. "Må jeg ikke nok møde hende?" spørger jeg ivrigt, og ser bedende på ham med store øjne.

"Jeg kan da godt spørger om hun kan komme forbi en dag?" siger han, og det er nok til at jeg sprænger op af sofaen og nærmest springer på ham, og krammer ham. Jeg ved godt at jeg hader ham, og jeg helst gerne vil undgå nærkontakt, men det er da så flinkt af ham, at han vil sørge for at jeg kommer til at møde Perrie. Oh my god, hvor er det egentlig vildt!

Jeg skal møde selveste Perrie Louise Edwards. I'm seriously gonna die.

 

~~

Har rettet igennem så godt jeg kunne - undskyld hvis jeg har glemt noget!

Andet kapitel! Det blev en smule kort, men jeg synes at det var et fint sted at stoppe. Jeg håber at i kunne lide det, og jeg er ked af at det ikke blev så godt. Det var jo også lidt kedeligt, men de kedelige kapitler skal der jo også være plads til.

Tak til mine allerede 198 favoritlister. Det er så vildt, omg. Det havde jeg slet slet slet slet ikke regnet med. Tusinde tak alle sammen.

Husk nu at like - og blive fan, hæhæhæ.

Tak for alle jeres søde kommentare forresten! Bliv endelig ved med at skrive hvad i synes. Jeg elsker at læse jeres meninger, så jeg ved om jeg skal ændre på noget.

annesophie xx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...