Against the World ღ Harry Styles.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
På trods af hendes specielle navn, er Unity er på mange områder en helt almindelig teenager, der bor i det fredsommelige England. Men på ét punkt skiller hun sig ud fra mange andre. Hun er Jehovas Vidne, ligesom resten af hendes familie. Men Unitys hverdag er ikke påvirket af hendes trosretning. Altså lige indtil den dag hun støder ind i en charmerende dreng, ved navn Harry Styles. Selvom Unity allerede ved hvem hendes kommende ægtemand er, er hun alligevel nysgerrig for at lære Harry at kende. Men kendskab fører til venskab, som fører til noget helt tredje. Kan Unity træffe den rigtige beslutning, i det dilemma hun bliver sat i? Vil hun vælge familien og troen, frem for sin første forelskelse?

190Likes
223Kommentarer
13133Visninger
AA

9. "Regret?"

Man kan godt sige at vi levede lidt i vores egen verden. Det gjorde vi faktisk.. jeg skænkede ikke mine forældre en eneste tanke, eftersom de også først kom hjem i morgen. Så jeg havde intet at være bekymret for.

Lige nu så vi The Notebook. (På Amalies kommando, hun insisterede på, at det var den de skulle se, tihi) Af en eller anden grund elskede jeg den film, det var ikke fordi der var det store action i, altså efter min mening. Så det var meget hyggeligt.

Harrys arme lå om mit liv, hvilket de havde gjort det meste af eftermiddagen. Vi havde faktisk ikke bevæget os mere end en meter fra hinanden, siden vi var kommet ind igen. Det var virkelig som om alt andet bare forsvandt, for alt jeg gjorde nu var forkert. Jeg burde slet ikke sidde med Harry nu, og slet ikke på den her måde.

  Tiden var efterhånden gået hurtigt og det var blevet aften på ingenting. Det var også grunden til at jeg faktiskvar rigtig træt lige nu. Nu hvor vi ikke snakkede, begyndte mine tanker at vandre, og det skulle bare ikke ske. Jeg tænkte for meget og det var et problem.

Derfor lod jeg mit hoved hvile mod Harrys bryst og lukkede øjnene. Måske var jeg heldig at kunne falde i søvn, i bare et par minutter. Så kunne jeg måske blive fri for mine spekulationer.

”Er du træt?” hviskede Harry og nussede mig på armen.

”Mhm,” mumlede jeg til svar og holdt øjnene lukkede. Jeg ville bare gerne sove, men ja selvfølgelig. Det var nok heller ikke sjovt for Harry at sidde og se fjernsyn, hvis jeg alligevel bare sov.

”Lad os gå op i seng, så.” foreslog han og kyssede mig i panden. Jeg nikkede bare og fjernede min vægt fra ham, for i stedet at rejse mig helt fra sofaen. Med et enkelt klik på fjernbetjeningen, fik jeg slukket fjernsynet, og der blev helt mørkt i stuen.

Flot Unity.

Men heldigvis ikke så mørkt at man ikke kunne se noget, for jeg fandt hurtigt Harry som stod lige ved siden af mig. Min hånd fangede hans og sammen begav vi os ned mod mit værelse.

Jeg lukkede døren efter os og tændte lyset ved min seng, så værelset ikke var helt lyst op. Det er ikke det mest behagelige med fuldt lys, og slet ikke de skarpe lys som min far havde monteret på mit værelse.

 Eftersom jeg allerede havde skiftet til nattøj tidligere, gik jeg direkte over til sengen og smed mig på den. Efter vi havde stået ude i regnen i flere minutter havde vi begge været nødt til at skifte tøj, for ikke at gøre alt i huset helt vådt.

Harry var åbenbart forsvundet ud på badeværelset, hvilket ikke var noget jeg bebrejdede ham for. Hvis jeg ikke havde været så træt, var jeg også smuttet derud, men lige nu trængte jeg bare til at sove.

Jeg vendte mig om på siden og lukkede øjnene. Dynen trak jeg helt op under hagen og kunne langsomt mærke hvordan søvnen kom snigende. Tænk at jeg kunne være så træt af at… lave ingenting.

 Lidt efter kunne jeg mærke sengen give efter ved siden af mig, og først fik jeg et chok. Lige indtil jeg fandt ud af at det bare var Harry. Jeg vendte mig om og så ind i Harrys grønne øjne, der allerede betragtede mig.

Et lille smil fandt plads på mine læber, da han lagde sin arm om mit liv og trak mig ind til sig. Jeg lagde mine hænder bag hans nakke og pressede mine læber mod hans. Der var virkelig noget galt, jeg måtte have slået hovedet eller noget. Jeg ville aldrig gøre det her normalt, men alligevel føltes det rigtigt.

 

 

”Du gjorde hvad for noget?!” Jess spærrede øjnene op, og langsomt formede hendes mund sig til et ’o’. Jeg havde fortalt hende det hele, alt der var sket den weekend med Harry, det hele. Jeg kunne ikke holde noget hemmeligt for Jess, hun var ikke min bestie for ingenting.

”Du hørte mig godt,” mumlede jeg og så ned. Jeg havde dårlig samvittighed, nu hvor jeg fortalte det, men jeg fortrød ikke noget af det jeg havde gjort. Og det var det der bekymrede mig.

Hun rystede lidt på hovedet og kørte en hånd gennem sit hår. ”Min bedsteveninde har lige været sin forlovede utro, med Harry Fucking Styles! Oh my god, det er jo vildt!” hvinede hun og slog et stort smil op.

Hvad? Var hun glad?

”Er du glad?” spurgte jeg overrasket og tog en tår af den te jeg sad med i hænderne. Hun nikkede smilende og tog en småkage fra skålen på bordet. ”Jeg ved da godt du ikke er forelsket i Brandon, skat.” tilføjede hun, og nu var det min tur til at spærre øjnene op.

”Jamen?”

”Skat, bare når du taler om ham.. jeg kan tydeligt se du lyver, hver gang du har sagt at du godt kan lide ham.” forklarede hun med et smil og strøg mig over kinden, som var hun min mor.

Min bedsteveninde havde allerede fundet ud af det, uden jeg selv havde fortalt hende det. Hun kendte mig åbenbart bedre end jeg først lige troede.

”Men, lad mig så høre!” fortsatte hun ivrigt og så spændt på mig. ”Kan du så lide Harry?” jeg bed mig i læben og så ned igen. For jeg vidste faktisk ikke rigtigt hvordan jeg havde det med Harry. Det hele var så forvirrende, og vi havde kysset. Det var forkert og så alligevel ikke.

”Uh, Unity! Busted!” grinede hun og slog armene om mig. Ja, det var et dårligt træk at tie stille og undgå øjenkontakt. Nu troede hun sikkert at jeg var faldet for ham, eller noget. Hvilket jeg måske også var, men ja.. det er forvirrende.

 

 

Hele formiddagen tilbragte jeg med Jess, eftersom jeg først havde en aftale med Harry om eftermiddagen. Det vidste mine forældre dog ikke noget om, de troede jeg skulle være hos Jess hele dagen.

Men Jess havde heldigvis ikke noget i mod at dække over mig. Hun var stadig oppe og køre over det faktum at jeg faktisk havde kysset Harry. Selvom det snart var flere timer siden jeg havde fortalt hende det, kunne hun ikke slå det ud af hovedet. Derfor var hun mere end villig til at hjælpe.

Jeg kom sådan nogenlunde ubemærket over til Harrys lejlighed. Jeg var nervøs, og vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre eller sige.  Hvad nu hvis han bare havde tænkt sig at glemme det hele? Hvis han nu også havde fundet ud af at det var en fejl?

Efter et par sekunders tøven, bankede jeg alligevel på døren og gav mig til at vente. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne høre døren blive låst op, og kort efter blev den også åbnet. Et lille smil formede sig på mine læber, da jeg så at Harry også smilede.

”Kom,” han åbnede døren helt for mig, så jeg kunne komme ind. Jeg trådte ind og kunne med det samme mærke varmen ligge sig om mig.

Harry lukkede døren, og vendte sig derefter mod mig. Han lagde sin ene hånd mod min kind og berørte kort mine læber med sine. Jeg havde lyst til at læne mig frem mod ham og kysse igen, men han trak sig hurtigt væk og så mig i stedet i øjnene.

”Jeg bliver nødt til at vide noget,” mumlede han.

Jeg nikkede og rykkede mig automatisk tættere på ham. Jeg havde lyst til at være tæt på ham, jeg havde ikke lyst til at fortælle ham at det her var forkert og at vi slet ikke burde ses, selvom det var hvad jeg burde gøre.

”Fortryder du?”

Jeg vidste med det samme hvad han mente. Og jeg burde ikke slet ikke være i tvivl om mit svar. Jeg burde ikke tænke over det, jeg burde bare sige ja og så skride. Det var alt jeg skulle.

Men alligevel rystede jeg let på hovedet og fjernede afstanden mellem os, ved at presse mine læber mod hans. Hans arme lagde sig med det samme om mit liv og rykkede mig helt tæt på ham. Jeg tillod mig at begrave mine hænder i hans krøller, hvilket jeg ikke havde haft modet til før.

Han skubbede mig blidt baglæns, indtil jeg stødte på væggen. Den her følelse havde jeg ikke haft før, og jeg vidste ikke havde det var. Der var i hvert fald en ting jeg var sikker på; jeg kunne ikke bare opgive det vi havde..

 

HARRY

Der var noget over Unity, som der ikke havde været ved nogen anden pige jeg havde mødt. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke var ved at falde for hende. For det var jeg. Vi stod bare i en situation, som vi nok ikke kunne klare os ud af.

Hun kunne ikke bare opgive sin familie, det ville jeg heller ikke kunne. Hun havde brudt en regel, og selvom hun virkede til at være ligeglad, så vidste jeg hun ikke var. Men alligevel valgte hun at blive ved med at bryde den.

 Vi sad og så tv, som vi efterhånden havde gjort i en halv time. Jeg vidste ikke hvor lang tid hun blev og jeg havde også lidt på fornemmelsen at hun var her uden nogen vidste det.

Unitys øjne var rettet mod skærmen og hun så ud til at være ret optaget af hvad der foregik i Mystic Falls, eftersom de viste Vampire Diaries lige nu. Jeg kunne ikke selv tage øjnene fra hende. Hun var så smuk, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor heldig ham Brandon var.

Hun var hans.

Jeg ville gøre næsten alt for at vi kunne få lov til at være sammen. For selv om vi var, kunne det stadig aldrig gå. Unity skulle giftes, selvom jeg hadede tanken. Hun var sytten år gammel, det var da ikke fair. Måske var hun Jehovas Vidne, men hun burde da have sine egne rettigheder, på et eller andet punkt.

 Mine arme lå om hende og jeg hvilede mit hoved på hendes skulder. Hun havde virkelig ingen idé om hvor meget jeg faktisk holdt af hende. Jeg håbede at hun et sted havde nogle af de samme følelser for mig, som jeg havde for hende. Ellers ville hun nok heller ikke være her. Hvis hun ikke lagde nogen som helst følelser i det, så ville hun ikke være her.

”Harry,” spurgte hun lavt og vendte ansigtet lidt, så vi kunne se hinanden i øjnene. ”Mhm?” mumlede jeg og så spørgende på hende. ”Hvad er klokken?”

Jeg tog min mobil som lå ved siden af mig, og så på klokken. ”17:43,” svarede jeg med et lille smil. Hendes øjne blev store, og hun fik pludselig travlt med at vriste sig fri af mit greb.

”Jeg skal hjem!” hørte jeg hende sige, inden hun forsvandt ud i gangen. Hurtigt kom jeg på benene og fulgte efter hende. Hun var allerede i gang med at binde sine converse, og det så virkelig ud som om hun havde glemt en aftale eller noget.

”Hvad skal du?” spurgte jeg nysgerrigt og lænede mig op af dørkarmen.

Hun rejste sig og fik i hast sin jakke på, før hun vendte sig mod mig. ”Jeg har en aftale med mine forældre og familien Johnson. Vi ses,” mumlede hun og pressede kort sine læber mod mine og smilede svagt til mig. Jeg blev aldrig træt af det smil.. det var så sødt og uskyldigt.

”Vi ses,” svarede jeg og gengældte hendes smil.

Hun vendte sig om og forsvandt ud af døren. Jeg sukkede let og gik tilbage til stuen, hvor fjernsynet stadig kørte. Forhåbentlig kom Unity snart tilbage, jeg var ikke glad ved tanken om at hun skulle være sammen med Brandon.

Selvom det nok ikke endte som jeg håbede. Hun var Brandons, også selvom hun teknisk set gik bag hans ryg og var sammen med mig. Men stadigvæk, hun kunne ikke blive min, selvom jeg ikke ønskede andet.

 

***

Undskyld ventetiden, men har været lidt stresset pga. lock-outen, det er jeg ked af!

Men I må meget gerne like den, det vil betyde så meget for mig.

Ellers tjek min helt nye movella; Just give me a Reason, det vil betyde så meget.  Så please, kig forbi den!

Love yaaa. ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...