Against the World ღ Harry Styles.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
På trods af hendes specielle navn, er Unity er på mange områder en helt almindelig teenager, der bor i det fredsommelige England. Men på ét punkt skiller hun sig ud fra mange andre. Hun er Jehovas Vidne, ligesom resten af hendes familie. Men Unitys hverdag er ikke påvirket af hendes trosretning. Altså lige indtil den dag hun støder ind i en charmerende dreng, ved navn Harry Styles. Selvom Unity allerede ved hvem hendes kommende ægtemand er, er hun alligevel nysgerrig for at lære Harry at kende. Men kendskab fører til venskab, som fører til noget helt tredje. Kan Unity træffe den rigtige beslutning, i det dilemma hun bliver sat i? Vil hun vælge familien og troen, frem for sin første forelskelse?

190Likes
223Kommentarer
13134Visninger
AA

7. ”It’s not funny!”

 

Jeg vågnede op til regnen der trommede mod ruden. Egentlig burde det være virkelig deprimerende at vågne op til dårligt vejr, men ikke i dag. Om det var fordi jeg var glad for tiden, eller om det bare var fordi jeg kom i tanke om at Harry faktisk var her.. det kan jeg ikke svare på.

Langsomt åbnede jeg øjnene og blev positivt overrasket over at Harry faktisk ikke lå specielt tæt på mig. Det var som om han tog det hele mere seriøst end mig. Men han var vel nok bange for at ødelægge noget, for som han selv sagde, så kunne han godt lide at have en veninde.

Jeg rullede om på den anden side, og med et suk satte jeg mig op i sengen. Jeg kastede derefter et hurtigt blik på mit ur, der stod på natbordet. Klokken var 10, så jeg havde faktisk sovet okay længe, i forhold til hvad jeg plejede.

Jeg tog mine joggingbukser fra skabet og fik dem hurtigt på, efterfulgt af en bh og en ren t-shirt. Et blik blev kastet i retningen af sengen, hvor Harry overraskende nok stadigvæk sov. Jeg troede egentlig han ville være vågnet, men åbenbart ikke. Jeg larmede så ikke så meget som jeg troede - fedt nok, egentlig.

Men fordi jeg ikke ville efterlade Harry alene på mit værelse smed jeg mig - tungt - i sengen, så den hoppede en smule. Han gav en utilfreds lyd fra sig, hvilket jeg grinede lidt over.

”Harry,” jeg lagde mig tættere på ham, og rodede lidt i hans krøller. Noget skulle jeg gøre for at vække ham. Da han ikke svarede mig sukkede jeg lidt, og begyndte at spekulere over hvad jeg egentlig skulle gøre for at vække ham. Jeg kunne vel ikke bare tillade mig at skubbe hårdt til ham, så han faldt ud af sengen. Sådan var jeg ikke.

”Harry!” sagde jeg i et lidt mere bestemt toneleje og skubbede blidt til hans skulder. Der gik ikke særlig lang tid før han glippede med øjnene, med et forvirret udtryk plantet i de grønne øjne.

”Hvad?” spurgte han og så forvirret på mig. Jeg smilede lidt over ham og strøg en vildfaren tot hår om bag øret. ”Det er en god idé hvis du vågner du,” fnes jeg, da jeg ikke kunne lade være med at grine og hoppede så ud af sengen igen.

”Men hvad er klokken?” han satte sig op og slog dynen til side. ”10,” svarede jeg, med et smil og åbnede døren ud til. ”Du kommer bare ud i køkkenet,” tilføjede jeg, før jeg lukkede døren og begav mig ud i køkkenet. Jeg tænkte at det nok ville være smart hvis jeg gik i gang med morgenmad, da jeg var ret sulten og gættede på at Harry også var.

Jeg tændte ovnen på det rigtige antal grader, og fandt derefter rundstykkerne i fryseren, som var placeret under køleskabet. 4 rundstykker, regnede jeg med var nok, ellers måtte vi vel bare varme nogle flere.

Da ovnen havde den rigtige temperatur, lagde jeg dem ind og lukkede så lågen i igen. I det jeg rejste mig op igen, gik døren op og en halvsovende Harry kom ind - eller ja, han så bare træt ud.

”Var det dumt af mig og vække dig?” spurgte jeg og følte mig faktisk lidt ond, da han lignede en der sagtens kunne sove videre. Og egentlig så vidste jeg jo ikke hvor lang tid han overhovedet havde sovet, eller hvornår han var faldet i søvn i går aftes.

 ”Nej nej, det er fint,” forsikrede han og satte sig ved spisebordet. Han havde det tøj på, som han havde haft på i går, og jeg kom i tanke om at han ikke havde noget andet med, da det ikke var planlagt at han skulle sove her.

Derfor bed jeg mig lidt i læben og fik dårlig samvittighed over det. Hvorfor havde jeg også tvunget ham til at blive? Det var jo ikke engang sikkert han havde haft lyst til det.

”Du har ikke sovet dårligt vel?” spurgte jeg, og gik over til køleskabet, for at tage pålæg og juice ud. Harry rystede på hovedet og sendte mig i stedet et smil. Det gengældte jeg hurtigt og satte det hele på bordet.

Det skulle blive godt med noget morgenmad.

 

 

Harry var taget hjem for at pakke en taske, eftersom jeg havde tigget ham om at blive til i morgen. Og tro mig, I vil ikke vide hvordan jeg havde fået ham overtalt, men jeg har mine metoder, som altid virker.

Lige nu var jeg i gang med at finde ud af, hvad vi kunne tage os til når han kom tilbage. Men eftersom jeg var en person uden de fedeste ideer og tanker, var det nærmest umuligt. Jeg håbede bare på Harry snart kom tilbage, og at han tilfældigvis havde en idé til hvad vi kunne lave.

Regnen slog hårdt mod ruderne, og det havde den gjort lige siden jeg vågnede. Det irriterede mig lidt, for vi kunne være gået en tur, men nu hvor det regnede var der ikke noget ved at være udenfor.

 

HARRY

Eftersom Unity havde tigget mig om at blive hos hende til i morgen, besluttede jeg mig for at tage hjem efter noget skiftetøj til i morgen, og hvad der nu ellers blev nødvendigt. Jeg havde heller ikke børstet tænder, så det skulle også klares.

 Da jeg nåede tilbage til min lejlighed forblev mine tanker på Unity, mens jeg begyndte og samle det mest nødvendige sammen. Hun var den første pige jeg havde nået at få et rigtigt venne-forhold til, da jeg ikke havde muligheden for at flirte med hende. Eller, det havde jeg, men jeg ville bare ende op med at blive afvist, så hvad ville det nytte?

 Min mobil gav sig til at ringe i min lomme, og med et suk fik jeg den op og trykkede besvar.

”Hallo?” sagde jeg, mens jeg begyndte at pakke mit tøj ned i tasken. ”Hey Haz, skal du noget i dag?” det var Louis, for han sagde aldrig at det var ham der ringede, men gik direkte til sagen, det var så typisk ham.

”Desværre Lou, jeg har en aftale med Unity,” jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da jeg nævnte hendes navn. Faktisk var hun den første jeg mødte, som hed Unity. Navnet er ikke særlig udbredt i England.

”Nårh, din kæreste?” jokede han, og fik mig til at sukke højlydt. Han var virkelig for meget på det punkt, for han vidste også godt at jeg ikke datede Unity. Han vidste hun var Jehovas Vidne, så det var udelukkende for at irritere mig han gjorde det.

”Louis,” mumlede jeg. ”Det er ikke sjovt, vi dater ikke!” fastslog jeg hurtigt og gik ud på badeværelset for at hente mine ting der stod derude.

”Ja ja, vent du bare!” fnes han og troede ikke en sekund på mig. Men hvorfor skulle han også det? Han var Louis, han troede at alle piger jeg kom i nærheden af, dem datede jeg.

”Farvel Lou!” endte jeg med at sige, og fik også et ’farvel’ fra hans side, før jeg lagde på og gik tilbage til mit værelse, hvor jeg lagde tandbørste, hårbørste og alt det andet vigtige ned i tasken.

 

UNITY

Lige inden Harry trådte ind af døren, fik jeg den bedste idé. Eftersom det jo regnede, var det en indendørs aktivitet. Eller aktivitet og aktivitet, hvis bagning hører under det, så kan vi godt kalde det det.

Ja nemlig, jeg var så kreativ at jeg valgte vi skulle bage, så lige nu var jeg i gang med at tjekke køkkenet for de forskellige ingredienser, så jeg kunne beslutte hvad vi skulle bage. Der var så mange muligheder; Kage, boller… okay, det var det eneste jeg lige kunne komme på, men det er også lige meget.

 En banken på døren, fik mig til at gå ud i gangen, for det var Harry. Det vidste jeg, hvem ellers? Mine forældre havde jo nøgle til huset.. medmindre de havde glemt deres nøgle og måtte derfor banke på i stedet for?

”Kom endelig ind!” smilede jeg, og åbnede døren helt, så Harry kunne træde ind. Han havde en taske over skulderen, sjovt nok eftersom det var hvad han havde været hjemme efter, men lige meget.

Vi fortsatte ud i køkkenet, eller jeg gjorde, for Harry skulle sætte sin taske af på mit værelse. Jeg besluttede derfor i mellemtiden at vi skulle bage en kage.. chokolade kage, kun fordi jeg virkelig elsker chokoladekage.

”Så,” Harry kom endelig tilbage, mens jeg var i gang med at finde skåle, kakaopulver osv. frem. ”Hvad skal vi foretage os?”

”Vi skal bage kage, fordi det regner,” først da jeg havde sagt det, fandt jeg ud af hvor dumt det lød, men jeg valgte bare at lade det ligge og håbede på at Harry også ville.

”Jamen okay!” sagde han begejstret og stod ved siden af mig på ingen tid. Nu skulle vi så bare i gang, og forberedt som jeg var, havde jeg printet et opskrift ud fra nettet, så nu kunne det jo kun gå godt.

 

 

”Det der, det dur du jo ikke til!” grinede jeg og betragtede Harry, der virkelig ikke kunne finde ud af det med at åbne en pakke kakaopulver. Og det hjalp ikke just meget at jeg grinede, for det fik også ham til at grine.

”Du hjælper ikke ligefrem,” klagede han mellem grinene, mens han stadig prøvede at åbne den. Det var faktisk rigtig nemt, men jeg ville gerne have Harry til at åbne den selv… bare fordi det så sjovt ud, hjalp jeg ham ikke.

Jeg satte mig bedre til rette på køkkenbordet, hvor jeg sad og sparkede lidt med benene. Harry stod på gulvet foran mig, som normale mennesker gør, når de bager. Men fordi jeg ikke gad, havde jeg sat mig på bordet og ladet Harry gøre det meste.

”Skal lille Harry have hjælp?” spurgte jeg, som om jeg talte til et lille barn, hvilket fik Harry til at se spørgende på mig. ”Jeg er ældre end dig, Unity,” påpegede han, man rakte mig alligevel bøtten.

Øv egentlig, hvorfor var alle ældre end mig. Både Jess og May var ældre end mig, mine forældre - okay, forståeligt nok, men - ja, alle. Selv Brandon, selvom det ikke gik mig så meget på, fordi jeg helst ikke ville have noget med ham og gøre.

”Bare fordi du er 19.” mumlede jeg og sparkede blidt til ham. Han smilede bare og fulgte i stedet med i, hvordan jeg åbnede bøtten. Det var ikke svært, overhovedet, derfor gloede han også underligt, da jeg så let som ingenting fik den op og begyndte at hælde den rigtige mængde pulver ned i skålen.

”Er man lidt ked af at man kun er 17?” drillede han, hvilket fik mig til at sparke til hans ben igen. ”Det er ikke sjovt,” mumlede jeg og begyndte at røre massen i skålen sammen. Men Harry fandt det tydeligvis rigtig sjovt, for han grinede i hvert fald, som kun var til min irritation.

Jeg sendte ham et ’surt’ blik, men kunne ikke holde masken i andet end et par sekunder, før jeg så brød sammen i grin og måtte sætte skålen fra mig, for ikke at hælde indholdet udover mig.

”Nej Unity, det er jo slet ikke sjovt!” grinede han og fik mig til, blidt at slå ud efter ham. Desværre uden at ramme, og jeg kunne heller ikke forsøge igen, da han greb om mine håndled. Og fordi han var meget stærkere end mig, havde jeg ingen chance.

”Slip Styles,” prøvede jeg, men fik kun en hovedrysten fra hans side. Han morede sig virkelig over det her, og det gode var, at jeg faktisk også havde det ret sjovt. Jeg havde ikke grinet sådan i lang tid, ikke en gang med Jess. Det undrede mig lidt at det så var Harry der kunne få mig til at grine, eftersom jeg kendte Jess meget bedre og havde kendt hende i meget længere tid.

 

Ikke rettet igennem! Undskyld, men jeg er på feeeeerie, og jeg vil gerne slappe lidt af, i stedet for at bruge tiden foran computeren 24/7.

Men jeg håber I kan lide kapitlet! Giv gerne en kommentar og et like. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...