Against the World ღ Harry Styles.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
På trods af hendes specielle navn, er Unity er på mange områder en helt almindelig teenager, der bor i det fredsommelige England. Men på ét punkt skiller hun sig ud fra mange andre. Hun er Jehovas Vidne, ligesom resten af hendes familie. Men Unitys hverdag er ikke påvirket af hendes trosretning. Altså lige indtil den dag hun støder ind i en charmerende dreng, ved navn Harry Styles. Selvom Unity allerede ved hvem hendes kommende ægtemand er, er hun alligevel nysgerrig for at lære Harry at kende. Men kendskab fører til venskab, som fører til noget helt tredje. Kan Unity træffe den rigtige beslutning, i det dilemma hun bliver sat i? Vil hun vælge familien og troen, frem for sin første forelskelse?

190Likes
223Kommentarer
13146Visninger
AA

3. ”I am Jehovah’s Witness.”


 

UNITY

Da jeg vågnede om morgenen næste morgen, gled en varm følelse gennem min krop. Om det var fordi jeg skulle se en anden end mine pigevenner og mine forældre, vidste jeg ikke. Men det var i hvert fald en følelse som jeg ikke havde særlig tit, men jeg glædede mig jo også til at se Harry igen.

Det var ikke hver eneste dag man fik mulighed for at være sammen med en berømthed, eller hvad jeg nu skulle kalde Harry. Han var vel en berømthed, ikke? For han er da kendt over hele verden.

 Jeg slog den hvide dyne til side og trådte ud på det bløde gulv, med varme i. På den her årstid var jeg virkelig glad for at mine forældre havde installeret varme i gulvet, i alle værelserne i vores hus.

Jeg listede over til mit klædeskab og fandt et normalt sæt tøj frem, bestående af et par lyse jeans og en rød sweater.(Link i kommentaren)

Da jeg havde fået mit tøj på, gik jeg med lange skridt ud på badeværelset, hvor jeg fandt min sorte hårbørste frem. Langsomt lod jeg den glide igennem mit lange, mørkebrune hår, mens jeg betragtede mig selv i spejlet.

Om ikke så lang tid ville jeg være en gift kvinde, og ville bo i en villa et eller andet sted her i nærheden. Men det betød samtidig at jeg ikke kunne have mere tøsehygge med Jess, og jeg generelt ikke kunne ses med nogen af mine venner mere.

Da jeg havde børstet alt mit hår igennem, samlede jeg det i en rodet knold på toppen af hovedet. Jeg orkede ikke rigtig at gøre noget specielt ud af det i dag, da jeg kun skulle mødes med Harry på den der café.

Mine forældre vidste ingenting, selvom jeg nok hellere måtte fortælle dem det. Det var ikke anset at lyve og jeg havde heller aldrig gjort det selv. Derfor måtte jeg forklare dem, hvordan det hele hang sammen. Det var jo ikke ligefrem fordi jeg ville stikke af med Harry og aldrig komme tilbage igen.

Mine tænder blev hurtigt børstet igennem og jeg endte alt i alt, med at være tilfreds med mit udseende. Jeg slukkede derfor lyset på badeværelset og lukkede omhyggeligt døren efter mig, for derefter at begive mig ud i køkkenet til mine forældre.

”Godmorgen skat,” mumlede min mor og så smilende op på mig, fra sit ugeblad. Jeg gengældte smilet og satte mig overfor hende. Min far var ikke hjemme, han havde tit aftaler tidligt om mandagen.

Jeg hældte noget appelsinjuice op i glasset der stod foran mig og tog en lille tår af det. Jeg betragtede min mor, mens jeg prøvede at finde ud af, hvordan jeg skulle fortælle hende at jeg skulle ses med en dreng i dag.

”Så,” hun afbrød mine tanker og lagde bladet fra sig, for derefter at kigge med et smil på mig. ”Har du nogen planer i dag?” spurgte hun interesseret.

Jeg nikkede og undgik hendes øjne. Hvordan skulle jeg dog sige det? ”Hvad skal du så?”

Igen så jeg op og smilede lidt. ”Du må ikke flippe nu mor, men jeg skal mødes med en der hedder Harry,” startede jeg ud, og fik hende til at se overrasket på mig. Men overraskelsen blev hurtigt erstattet af bekymring.

”Skat du skal ik-” ”Mor, han er bare en ven,” forsikrede jeg, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige. At han er en jeg mødte på gaden? Ej, så lyder det mere troværdigt at sige han er min ven.

”Jeg håber bare du ved, hvad du gør,” mumlede hun og så ned i sit blad, som hun netop åbnede igen. Selvom hun ikke så det, nikkede jeg og tog en bolle fra brødkurven. Mens jeg smurte min bolle, sad vi i stilhed, og ingen af os gjorde mine til at sige noget.

Der plejede eller altid at være glædeligt snak ved bordet om morgenen, men det var som regel når min far også var der. Han kunne altid lette stemningen og han ville sikkert også have taget det her pænere end min mor gjorde. Han havde det med at stole lidt mere på mig og var mere åben omkring mange ting.

 Da jeg havde spist min bolle og drukket min juice, rejste jeg mig uden at sige noget til min mor. Min tallerkenblev stillet i vasken, så kunne min mor selv vaske op, det havde hun intet i mod, hun gik alligevel hjemme hele dagen.

Jeg ind i stuen, hvor jeg satte mig i sofaen, med en god bog som jeg var i gang med at læse. At læse var et af mine store beskæftigelser, og da jeg tit havde spildtid, så læste jeg ofte.

 

 

Jeg stoppede foran den café som Harry havde bedt mig møde ham på. Et øjeblik tøvede jeg, før jeg endelig tog mig sammen og skubbede døren op. Varmen ramte mig hurtigt, og gjorde det straks mere behageligt.

Jeg var glad for at det ikke var en af de iskolde cafeer som man ikke kunne holde ud af være på, uden at klapre tænder. Eller sådan gjorde jeg i hvert fald tit, når jeg havde det koldt.

Underligt nok, stod jeg og gloede rundt som en eller anden idiot. Det var virkelig akavet, hvis jeg nu var kommet for tidligt og jeg så skulle vente på Harry. Derfor tjekkede jeg hurtigt mit armbåndsur, men jeg var kommet til den aftalte tid.

”Unity?” en stemme bag mig, fik mig til at vende mig om. Mine øjne mødte straks Harry, der sad ved et tomandsbord i hjørnet - smart nok egentlig. Lettet over at jeg ikke skulle stå som en forvirret høne mere, skyndte jeg mig over til bordet, og satte mig på stolen overfor hans.

”Kommer jeg for sent?” spurgte jeg, da det gik op for mig, at han nok havde siddet her i længere tid end jeg lige regnede med. Og pludselig blev jeg bekymret for om jeg havde taget fejl af tiden - åh nej.

Men han rystede bare smilende på hovedet. ”Nej, du kommer til tiden,” forsikrede han hurtigt og fik mig til at ånde lettet op. Så kunne jeg slappe lidt mere af, det der med at komme for sent, er bare så pinligt.

Ingen af os sagde rigtig noget, og da jeg ville bryde stilheden, kom en servitrice hen, eller hvad det nu er man kalder det, på cafeer. Men hun skulle i hvert fald have vores bestilling. Og fordi jeg ikke rigtig gad se hende flirte konstant med Harry, skyndte jeg mig at bestille en varm kakao. Altså, det var jo ikke fordi jeg havde noget i mod at hun gjorde det, det virkede bare forkert, når han faktisk var ude med mig, eller hvad man skal kalde det.

”Så,” startede jeg ud, da hun igen var gået. ”Hvorfor var det egentlig det lige var mig, der skulle have dit mobilnummer?” spurgte jeg interesseret og smilede. Han nøjedes bare med at trække på skuldrende og smilede charmerende til mig.

Åh nej, så skulle han alligevel flirte med mig..

”De fleste piger jeg støder på, er for det meste skrigende fans som vil have en autograf eller et billede. Men du virker bare anderledes,” endte han med at svare, og det lød meget troværdigt i mine ører.

”Måske fordi jeg ikke er fan?” foreslog jeg og kunne ikke holde et grin inde. For jeg var ikke fan.. jeg ved hvem de er, men det er noget andet. Jess var fan, ikke overdrevet, men hun vidste da ret meget om dem.

”Derfor virkede du interessant,” skyndte han sig og sige, for derefter at ligge sin hånd oven på min, da den hvilede på det lille runde bord, i mellem os. Jeg kunne ikke undgå det flirtende blik han sendte mig, og for ikke at give ham falske forhåbninger, trak jeg min hånd til mig og smilede undskyldende til ham.

”Harry, der er vist noget du må vide først,” sagde jeg så og så alvorligt på ham. Forvirringen var tydelig at læse i hans ansigt, men det var nok heller ikke de fleste piger der afviste ham på den måde.

”Ja?” sagde han og så spørgende på mig i stedet for. Han virkede nu mere interesseret i, hvad jeg faktisk havde og sige.

”Jeg er Jehovas Vidne,” jeg prøvede at fange hans øjne, men det blev ret umuligt, eftersom han hurtigt flyttede sine øjne væk fra mig og så ned. Han lignede en der kunne finde på at rejse sig og gå hvert eneste øjeblik. ”Men vil du ikke nok være sød, ikke og gå..” bad jeg og fik ham til at se overrasket på mig. Han havde nok regnet med at jeg ville have ham til at gå eller noget.

”Men du er-”

”Ja, men vi kan da stadig snakke sammen.. jeg må altså gerne have venner,” fastslog jeg hurtigt og prøvede med et opmuntrende smil. Han så ud til at tænke sig om, før han smilede til mig og rykkede sin stol lidt tættere på bordet.

”Okay, så du bliver altså den første,” mumlede han lavt, og det var sikkert ikke meningen at jeg skulle have hørt det. ”Den første hvad?” spurgte jeg nysgerrigt og fik ham til at grine lidt.

”Den første jeg ikke kommer til at flirte med, på første date,”

 

 

Eftermiddagen med Harry, forløb helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Efter han først havde forstået at jeg ikke var ligesom andre piger, som han bare kunne flirte med, uden der skete noget, så gik det hellere meget mindre akavet.

Drengene i folkeskolen havde altid været underlige overfor mig, de tog det alt for seriøst at jeg var Jehovas Vidne. Jeg kunne dårligt nok føre en samtale med nogen af dem, uden at de blev bange for at flirte med mig, i hvert fald efter vi blev teenagere.

Men med Harry gik det helt anderledes. Det var som når jeg snakkede med Jess, bortset fra at Harry var en dreng. Men det var ligesådan. Han holdt sig ikke tilbage med snakke til mig, og det var det jeg altid havde ønsket drengene gjorde. Hvis de kom til at flirte ved et uheld, så måtte det vel bare være sådan.

”Men det har da været hyggeligt..” mumlede jeg smilende, da vi stod ude foran cafeen og klokken var ved at være 17. Harry nikkede enigt og gengældte hurtigt mit smil.

”Vi må gøre det igen,” fastslog han og fik et enigt nik fra min side. Måske var min mor i mod det, men hvad kunne de skade hvis jeg snakkede lidt med en dreng.. jeg skulle trodsalt leve med en om ikke så lang tid.

”Vi ses,” jeg vinkede og gik baglæns ned af fortovet, da Harry irriterende nok skulle den anden vej. ”Ses,” svarede han og gav også mig et vink, før han vendte sig for at gå. Det samme gjorde jeg og heldigvis var der ikke så langt hjem til vores hus.

Jeg lod mine tanker få frit løb, og gennemgik næsten alt der var sket i løbet af de sidste par dage.. eller det vil sige i dag og i går. Jeg begyndte at tænke på hvordan det ville være, ikke at være Jehovas Vidne, men skød hurtigt tanken fra mig igen.

Det måtte jeg slet ikke tænke på, det var min tro. Ligesom Jess var Lutheraner, som er det ældre ord for kristen. Kristendom havde jeg heldigvis fået lov at deltage i, i skolen og jeg var faktisk meget interesseret i det, da vi lærte om alle trosretningerne.

”Jeg er hjemme!” råbte jeg, da jeg trådte ind af døren til vores hus. Duften af mad, bredte sig i gangen og jeg smilede lidt, inden jeg begyndte at tage mit overtøj af. Da jeg havde sat mine sko ind til siden og hængt min jakke op, fortsatte jeg ind i køkkenet, hvor mine forældre begge sad ved spisebordet.

”Åh, godt du er hjemme! Skete der noget?” spurgte min mor og lød næsten panisk. Jeg sukkede indvendigt og havde allermest lyst til at råbe at hun skulle slappe af en gang i mellem, men gjorde det ikke.

”Nej, for han ved godt at jeg er Jehovas Vidne, mor,” svarede jeg afvisende og satte mig for enden af bordet, på min sædvanlige plads. Min far så op fra den avis han sad med i hånden og så forvirret på mig.

”Han?”

Okay, min mor havde tydeligvis ikke fortalt ham noget om det. Og hvorfor mon? Fordi min far tit tager mit parti i situationer som denne, eller det plejede han da i hvert fald.

”Ja, hun var ude med en dreng i dag!” hviskede hun og så opgivende på min far. ”Jeg var ikke ude med ham, han er bare en ven!” jeg så vredt på min mor, fordi hun tydeligvis ikke fattede noget.

”Anita, slap lidt af og stol på Unity.. hun ved hvad hun gør,” beroligede han hurtigt min mor. Jeg sukkede lettet og smilede taknemmeligt til min far. Han stolede altid mere på mig end min mor.

 

 

Efter vi havde spist og min mor ikke længere var bekymret eller sur over det jeg havde gjort, besluttede jeg mig for at gå ind på mit værelse. Udover det havde jeg også fået lov af mine forældre at sove hos Jess fra fredag til lørdag. Men det var ikke med min mors gode vilje.

Men når alt kom til alt, havde de lovet mig at jeg måtte være sammen med Jess, lige indtil brylluppet skulle stå. Så skulle jeg til at finde nye venner, inden for Jehovas Vidner, og det glædede jeg mig bestemt ikke til.

De fleste på min alder - altså, af dem jeg havde set til møderne - var virkelig kedelige mennesker. Der var intet teenager tilbage af dem, de var vist 30+ i hovedet. Det var synd for dem, at deres forældre havde taget den bedste del af deres liv fra dem.

Så var jeg alligevel glad for at have de forældre jeg havde, når der fandtes meget værre og strenge.

Jeg besluttede mig for at ringe Jess op, da jeg ikke orkede at skrive lige nu, det tog bare så lang tid. Og så trængte jeg til at høre hendes stemme igen, det var efterhånden noget tid siden.

”Det’ Jess,” lød det træt i den anden ende af røret, hvilket fik mig til at grine. ”Hej Jess, det er Unity,” fnisede jeg og smed mig i min seng, så den begyndte at hoppe op og ned.

”Hey Uni, kunne du komme på fredag?” spurgte hun og lød slet ikke træt mere. Det var så typisk hende. ”Øh ja, mine forældre gav mig lov, jeg må gerne sove hos dig,” svarede jeg glad, og kunne næsten høre hvor glad hun blev over det.

”Okay, men var der andet? Jeg har lige drengebesøg,” spurgte hun efter lidt stilhed. Ja, det var endnu en Jess-ting. Selvom hun efterhånden havde haft den samme kæreste i ret lang tid.

”Fint, så smutter jeg bare igen.. vi ses på fredag,” mumlede jeg og fik et hurtigt farvel fra hende, før jeg lagde på. Men jeg havde dårligt lagt mobilen fra mig, før der tikkede en sms ind.

Fra: Harry.

Har du nogen planer i morgen? X

Jeg smilede lidt over hans direkte sms, men måtte skuffet svare ham, da jeg faktisk havde planer for i morgen. Jeg skulle til møde med mine forældre, hvilket var nødvendigt. Selvom det ikke var det mest interessante, så var det en del af min tro, og derfor gjorde jeg det.

Til: Harry.

Desværre, skal til møde.. hvad med onsdag? X

Jeg sendte den og rejste mig fra sengen, for at finde noget nattøj. Jeg var træt og gad ikke ligne en smadret flue til mødet i morgen, derfor måtte jeg hellere gå tidligt i seng i aften.(Link til tøj i kommentaren)

Der kom en lyd fra min mobil, og det betød nok, at Harry havde svaret mig. I hvert fald skyndte jeg mig over til sengen og greb hurtigt mobilen, for at se hvad han havde svaret.

Fra: Harry.

Okay, onsdag lyder fin.. Det samme sted? X

Jeg skyndte mig hurtigt at svare ja, da jeg ikke gad tænke igennem hvor vi ellers kunne mødes, når vi nu allerede havde et sted i forvejen. Og hvis det var, kunne vi altid gå et andet sted hen bagefter, jo.

 

____________________________________________________________________________________

Fordi jeg er syyyyg, så får I et kapitel mere i dag, da det første var sådan lidt kedelig.. og ja her er det såå! Håber I synes om det! Vil  ikke være søde at skrive en kommentar? Jeg savner at læse kommentarer :)

Like hvis I synes om den, det vil betyde meget. 

Stinne. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...