Love, Drama and One Direction ∞

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
Året er 2020. Efter One Direction splittede, holdt Harry, Louis og Liam kontakten, mens Niall og Zayn valgte at droppe kontakten pga. af sorg og problemer. Sammen har Harry, Louis og Liam et liv med Celia, Eleanor og Leah, der ikke just kommer uden drama. Baby problemer, bryllup og drømmenes forhindringer kommer nemlig i vejen. Flere måneder væk fra hinanden er prisen for en skuespillerdrøm, men dog er det langt fra ligeså slemt som det Zayn og Niall har gang i. Med Zayns kone Lily, der hundser rundt med ham, har han svært ved at opnå hvad han egentlig ønsker. Og Niall? Det er ikke nemt, når hans bedste veninde har følelser for ham, når han møder en ny sød pige. Men: Hvad sker der, når drengene efter to år mødes til et awardshow - vil de kunne klare presset og blive venner igen, eller går alt den forkerte vej?

267Likes
228Kommentarer
15271Visninger
AA

12. Mødet, akavet og en genforening ∞

Liam - d. 6. juni 2020 //

 

Liam:

”I må have det godt,” ønskede Eleanor for dem, da Liam sammen med Harry, hentede Louis ved hans hus. ”Og held og lykke.” Louis kyssede Eleanor farvel, efter også at have aet Masons hoved, og fulgte efter dem ned til bilen.

I dag var det dagen. Liam vidste, hvad der snart ville ske, hvorimod Harry og Louis ingen idé havde. I dag skulle de se tre mennesker, ingen af dem havde lyst til møde. Selv Liam havde en nervøsitet over det: to år var meget. Men han havde fået besked på at tie stille, så han havde intet sagt.

De begyndte at køre mod den arena hvor showet skulle finde sted. ”Jeg kan simpelthen ikke fatte, at det er Evangelina!” Harry havde plapret om det dag ud og dag ind de sidste uger, siden han havde læst navnet på papiret. Evangelina Cowell. For Harry betød det mere end bare et navn.

”Det skal nok gå,” sagde Liam og gav ham et smil. Forhåbentlig ville det hele gå, men med Evangelina først, og derefter Zayn og Niall, kunne det nemt gå helt galt. Liam havde snakket med Leah om, hvad der kunne ske, og ingen af dem kunne finde nogle positive ting ved noget af det.

Liam drejede ind på parkeringspladsen, og alle drengene havde det straks mærkeligt, da flere paparazzierne var til stede, og tog billeder af dem. Der var da i ny og næ nogle, men det var længe siden en gruppe havde fotograferet drengene. ”Det er her,” forklarede Louis, da han fandt døren, de havde fået at vide, de skulle gå ind ad.

”Hallo?” Harry råbte, og straks stod en sikkerhedsvagt klar til at hjælpe dem til deres værelse. Liam sukkede lettet, da Niall og Zayn endnu ikke var dukket op. Heller ikke Evangelina var kommet.

”Er du nervøs, Harry?” Louis adspurgt sin bedste ven, men behøvede nu ikke et svar. Harrys ansigt udstrålede nervøsitet over det hele.

Han nikkede, ”jeg har ikke set Eve i så lang tid,” sagde han. Både Louis og Liam blev overrasket over hans brug af kælenavn, men de vidste begge, det var mest naturligt for Harry. Hun havde altid være Eve for dem alle. Nu når Liam tænkte over det, var det faktisk ekstremt mærkeligt at skulle se hende igen. Hun havde været en rigtig god veninde for alle drengene på touren.

Ét bank, og der stod hun. Med det brune hår, halvkrøllende ned over skuldrene, smilte hun professionelt til drengene. Hendes stilletter klikkede mod gulvet, da hun gik mod Louis, der var nærmest. ”Louis Tomlinson, formoder jeg?” Hendes brug af ord viste sig at være præcis som i gamle dage.

”Du behøver ikke spille skuespil,” sagde Louis forsigtigt, da han gav hende hånden.

Hun grinede kort, ”det er skam bare mit job, Lou.” Louis smilede, da hun gik videre til Liam, og studerede ham med hendes grønne øjne, der var omringet af en pæn øjenskygge. ”Liam,” hilste hun og gav også mig hånden.

”Goddag,” sagde han. Den nervøsitet der fyldte ham, var nu erstattet med en akavet følelse.

Men endnu mere akavet måtte det være for Harry, da Evangelina stillede sig foran ham. Liam så hvordan hun prøvede at holde sit ’jeg-er-her-blot-for-at-hjælpe-jer-det-er-mit-job’ attitude. ”Goddag Harry.” Hun gav ham et kort smil. Harry havde ikke lyst til at give hånden, og svarede hende heller ikke. ”Nå,” sagde hun og kiggede rundt på Liam og Louis. ”Jeg har som sagt nogle ting jeg skal hjælpe jer med. Tøj står øverst,” forklarede hun og gik mod det tøjstativ, der stod i enden af rummet. ”Til dig, Liam,” sagde hun og rakte ham en bøjle, overdækket af en pose, der beskyttede tøjet. ”Og Louis,” sagde hun og til sidst rakte hun det sidste sæt til Harry, der stadig ikke talte.

Altså lige indtil han så tøjstativet. ”Hvorfor hænger der stadig to sæt tøj?”

Evangelina kiggede på ham, ”Zayn og Nialls tøj, de burde være her om lidt.”

Louis og Harry spærrede øjnene op, ”vent, hvad?! Her nu?!”

Evangelina tjekkede sin mappe, ”ja om små fem minutter, hvis ikke mindre.”

”Det har vi ikke fået at vide!”

Evangelina udvekslede blikke med Liam, og måtte vide, at han godt vidste, det ikke kun var ham, Louis og Harry i dag. ”Det kan ikke passe,” sagde de i munden på hinanden.

Og kort efter bankede det på døren, og Zayn gik ind til det han troede var et tomt lokale. Hans øjne blev store og han stirrede rundt. Midt i bevægelsen til at gå ind ad døren stod han. Forstenet, med kun blikket, der bevægede sig fra person til person. ”Oh,” sagde han, da han bevægede sig igen. ”Hey,” sagde han forsigtigt og gik over ved siden af Harry, selv om det stadig var meter væk fra ham, og stillede sig op af væggen.

”Det er jo bare perfekt det her,” sagde Louis sarkastisk, og undlod at kigge over mod Zayn, der også prøvede at holde blikket på alt andet end drengene.

Evangelina så ud til at nyde det, ”Zayn det her er dit tøj til showet,” forklarede hun som til de andre, og gav ham tøjet.

”Tak,” var det eneste han sagde. Han kiggede ikke engang på Evangelina.

Først da døren igen åbnede, kiggede alle drengene op. Denne gang var det Niall, der så ud som om han havde set et spøgelse. ”Hvad fu-” mere sagde han ikke, da Evangelina gav ham tøjet i hånden, tydelig klar på at komme videre.

”Hør, jeg ved I ikke har set hinanden i noget tid, men vi har en masse at skulle nå, så hvis I vil stille jer sammen.” Hun kiggede kort ned i sine papirer, inden hun kiggede op igen. ”Helt ærligt, I er ikke teenagere længere, come on.” Der var vist ikke nogle af os, der havde set Evangelina blive som hun var i dag. 1) at arbejde inden for den branche, efter hvad var sket med Harry og 2) være så bestemmende.

Liam tog ordet, ”har du nogen sinde prøvet at miste en ven og ikke se dem i flere år?” Han adspurgte Evangelina, og alle i rummet vidste godt, hvad han snakkede om. Dem. Evangelina havde det ligeså svært indeni, det troede Liam i hvert fald.

”Man kommer over det. Især når ens far, prøver at få en væk fra det hver dag,” sagde hun og fik til sidst dem alle stillet på række. Hverken Zayn eller Niall havde kigget på de andre, siden de kom, og havde nok heller ikke planer om det. ”Hvad siger I til at synge sammen?”

Alle lavede store øjne. ”Synge? Det har jeg ikke gjort ja siden vi splittede.” Niall talte, og han viste sig at være mere moden end Liam og de andre drengene troede. Sidst de havde set ham, havde han været synderknust.

”Heller ikke mig,” fastslog Zayn.

Evangelina vendte øjne, ”Liam, du arbejder med musik, syng noget,” sagde hun og afventede Liam ville starte med at synge en af deres gamle sange. Liam kiggede rundt, men fandt ingen interesse i at starte en sang, ingen af drengene ville deltage i. Man kunne se på deres kropsholdning, at de bare gerne ville ud derfra. ”Kan I-” en telefon afbrød Evangelina. Den telefon var hendes egen. ”Undskyld.” Hun gik ud af rummet og efterlod drengene alene.

”Nå, øhm.” Liam tog sig ansvaret at prøve at starte en samtale, men kun Niall svarede.

”Længe siden.”

Liam lagde mærke til Harry var ved at eksplodere af vrede – noget han ikke ønskede skulle ske. Det ville bare gøre det hele værre. ”Hvordan går det med pigerne?” spurgte Niall pludselig, da stilheden havde taget over.

Liam kiggede rundt, og det så ikke ud til andre ville snakke. ”Jeg er lige blevet forlovet med Leah.”

”Tillykke.”

Akavet og kun akavet.

”Er jeg den eneste, der synes det her er ekstremt, hvad siger man?” Harry kiggede op, rundt på dem og sukkede. ”Vi har ikke snakket i to år for fanden.”

”Det er mange måneder.”

”Liam, kan du ikke køre hjem, det er for mærkeligt det her.”

Liam skulle lige til at fortælle Harry, at han burde give det en chance, da Evangelina kom ind igen. ”Undskyld, min forlovede ringede,” forklarede hun og gjorde det klart, at hun for længst var ovre Harry.

”Tillykke,” sagde Liam kort.

”Tak. Men vi skal videre. Hvis I skulle vinde, er der nogle ting I skal vide …” Evangelina forklarede de ting vi skulle, og da det endeligt var færdigt, kunne Harry ikke mere.

”Harry, slap nu af. Det var bare et møde.” Liam, Louis og Harry sad i bilen på vej hjem.

”Jeg kan bare ikke håndtere det,” forklarede han. Liam nikkede, da han drejede ind på Louis’ parkeringsplads. Hvis Harry ikke kunne klare det nu, blev det et mareridt, når de om blot 6 dage måske kunne modtage en pris og alle sammen skulle på scenen. Sammen og takke alle – uden de var venner. Det ville aldrig gå godt.

 

***

Nå så mødte drengene hinanden igen i noget af en genforening. Hvad tænker I, der vil ske i fremtiden, og hvad er jeres mening om Evangelina? :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...