Claudette

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 4 mar. 2013
  • Status: Igang
"Kære dagbog. Jeg sværger at jeg er ved at nå slutningen. Burde jeg skrive et testamente? Burde jeg skrive hvilken sang jeg vil have til min begravelse? Eller er det for skemalagt? Jeg ved det ikke, jeg ved intet. Jeg ved ikke om det bliver sidste gang jeg skriver i dag, jeg ved ikke om du bliver læst i af mine forældre, eller af lillebror. Jeg ved som sagt intet. Personligt tror jeg bare at det her er slutningen, det gør så ondt. Du har ingen anelse. Hvert ord er som en kniv i hjertet, hvert hånende smil er som barberbladet der kører over ens hud. Det man har mest lyst til er at skrige, at skrige så lungerne er tomme for luft, skrige så man er sikker på at alle har hørt det. Til gengæld hvis det her bliver mit sidste indlæg, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige til dig. Ja, jeg syntes at det her var en elendig idé i starten, men det viste sig at hjælpe. Men måske er jeg bare det slags menneske der ikke skal hjælpes? Jeg ved det ikke... Godnat dagbog, sov godt. Kærligst, Claudette"

4Likes
4Kommentarer
515Visninger
AA

3. 15. august 2011.

15. august 2012.

Kære dagbog.

Det er så sandt som det er sagt; jeg glemmer at skrive i dag. Det er over en uge siden jeg så meget som skænkede dig og en tanke. Hvis du nu var levende havde jeg sagt undskyld, men det er du ikke, så no hard feelings. Alt i alt havde jeg det alt for godt til at tænke på dig. 

Vent, ved du hvad? Du er ikke en dagbog, du er negativ-bog. Jeg husker jo kun at skrive i dig når der er sket noget skidt. Men alligevel… så er der ikke sket noget skidt i dag? Det er ikke fordi jeg ikke har noget at lave. Jeg har fået nogle lektier i engelsk og dansk, ikke noget stort. Desuden skal opvaskemaskinen tømmes før min mor kommer hjem.

Ellers giver hun sikkert skylden på min far, at jeg ikke har lavet mine pligter. Især nu hvor vi er flyttet, og der er nok at gøre med at male, og pakke kasserne ud, så mener hun ikke der er plads til at hun skal ordne alle pligterne.

Se, det er der hvor problemet er. På grund af mine forældre er der en seriøs negativ stemning i hele huset. Når de skændes ville det ikke undre mig at man kunne høre det helt ned til slutningen af vejen. Eller.. ’diskutere’ som de kalder det.

Hvis det er en diskussion, vil jeg ikke se et skænderi!

Min lillebror, Logan, kan heller ikke lide det. Han er tolv år gammel, og bliver urolig. Det ved jeg, fordi det altid er mig der går ind og trøster ham

Du tænker sikkert, kære dagbog, at jeg altid klynker om mit liv til at andre, og har det ’Ih og åh’ så hårdt. Det passer til gengæld ikke, fordi du er den eneste man kan snakke til, og der ikke beder en holde kæft, før man når til sidste side, så derfor får du alt det her.

Jeg forstår ikke engang hvorfor jeg lige pludselig kommer ud med det her, min dag var jo ganske fin. Jeg snakkede med en pige i dag, som blev min sidemakker. Hendes navn er Bianca, hun er faktisk rigtig sød. Hun siger sin mening i forhold til dig.

Så stille og rolig. Tror at du er så perfekt. Det er jo folk som dig der er grunden til jeg flyttede. Ikke at det aldrig gik udover mig, men du deler skylden. Du tror jeg vil fortælle dig grunden til hvorfor jeg har den holdning? Drøm videre, jeg stoler bare ikke på dig. Du gør mig i dårligt humør, så jeg tror bare jeg stopper her.

Kærligst
Claudette.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...