W.O.L.F

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 25 feb. 2013
  • Status: Igang
Lavender er en forældreløs pige der ikke er særlig populær blandt pigerne. En dag da hun er oppe i bjergene finder hun en mærkelig ulv og hun hører en stemme der taler til hende inde i hendes hoved. Hun føler en mærkelig trang til at opsøge ulven igen og hurtigt finder hun sig selv ind i et net af dårlige forbindelser.

4Likes
4Kommentarer
844Visninger
AA

4. Søgning

 

I skolen havde jeg ikke lagt mærke til meget omkring mig og havde siddet for mig selv til frokost. Jeg havde kun kunnet tænke på den ulv og da jeg fik fri løb jeg hjem til Sophie – jeg tænker ikke på det som mit hjem og det har jeg aldrig gjort – smed mine ting af og så suste jeg af sted mod bjerget. Jeg var forpustet da jeg kom til lysningen, den var dækket af sne og der var ingen fodspor. Det havde ikke sneet siden kl. 07.00 i morges. Langsomt bakkede jeg ud af lysningen og satte mig ved et krat og holdt udkig efter ulven. Jeg mærkede hvordan jeg blev varmere, varm luft strømmede mod mig, først blev luften blæst væk fra mig og så varm luft imod min ryg. Det var dejligt.  Hvem kigger vi efter? Lød den dybe tiltrækkende stemme. Det var en mandestemme og den lød lettere drillende, men også interesseret. Jeg spjættede og vendte mig om. Der bag mig sad ulven og kiggede på mig med hovedet på skrå. Det ene øre hang og det andet stod direkte op i luften. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere men et fjoget smil kom frem på mit ansigt. ”Øh,” begyndte jeg og kiggede forvirret på ulven. ”Faktisk efter dig…” Mine kinder blev røde og jeg kiggede ned i jorden. Ej hvor pinligt! Ulven skubbede forsigtigt til mig med sin snude og jeg kiggede op. Dens tunge hang ud af dens mund i et bredt ulvegrin. Vil du lege? Spurgte ulven smilende. Jeg nikkede helt paf og rejste mig. Forsigtigt rakte jeg om bag mig og fik fat i noget sne. Så stille og roligt som muligt formede jeg en snebold og kom så frem med snebolden og kastede den efter ulven i én bevægelse. En glidende og nem bevægelse der føltes naturlig. Snebolden landede midt imellem øjnene på ulven der forvirret prøvede at kigge på det ramte område. Uden held. Det boblede i min mave og jeg lod latteren komme ud og knækkede sammen af grin. Ulven så så hylende morsom ud da den gjorde det. Hvad jeg ikke så var ulven der kom springende imod mig og skubbede mig ned i sneen og landede oven på mig, så den på den måde holdt mig nede. Latter genlød i mit hoved. Jeg smilte selv lidt overrasket og grinte også lidt selv af det. Jeg prøvede at rulle væk under den og rejse mig op, jeg prøvede at orme mig væk under den og jeg prøvede at skubbe den væk, men lige meget hjalp det. Ulven havde fanget mig. Jeg rakte ud efter noget sne bag mig og smed det efter ulven der blev så overrasket at jeg fik rejst mig op. Jeg smilte sejrssikkert til ulven der løftede en pote og fik det værste af sneen fra hovedet væk med den.

Jeg fik en idé og kiggede snedigt på ulven imens jeg langsomt bakkede væk fra ulven og nåede til et træ. Forsigtigt knækkede jeg en gren af træet der var så knastørt at det gav et stort knæk fra sig og at små træsplitter føg i alle retninger. Ulven løftede begge ører og de kørte frem og tilbage imens den lyttede efter lyden. Dens øjne var låst i mine og den så undrende ud. Hvad er det du har der? Den var nysgerrig kunne jeg høre, men jeg rystede bare på hovedet og gik sidelæns lidt fra den. Da jeg var tilpas langt fra den fremdrog jeg grenen fra bag min ryg. Ulven fik et spændt og legesygt ansigtsudtryk og glemte alt andet. Den sprang frem mod mig og stod på bagbenene for at få grenen som jeg holdt så langt oppe jeg kunne. Så trak jeg armen tilbage og kastede grenen så langt jeg kunne. Den fløj igennem de tætte graner og jeg kunne ikke se den da den landede og kunne kun høre knaset i underskoven. Ulven der var utrolig hurtig løb efter grenen inden jeg nåede så meget som at blinke og jeg kunne høre den undersøge underskoven. Den fandt hvad den søgte for jeg hørte et glad hyl og den kom løbende tilbage med hovedet stolt hævet, tungen ude af gabet hvor grenen var fanget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...