W.O.L.F

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 25 feb. 2013
  • Status: Igang
Lavender er en forældreløs pige der ikke er særlig populær blandt pigerne. En dag da hun er oppe i bjergene finder hun en mærkelig ulv og hun hører en stemme der taler til hende inde i hendes hoved. Hun føler en mærkelig trang til at opsøge ulven igen og hurtigt finder hun sig selv ind i et net af dårlige forbindelser.

4Likes
4Kommentarer
727Visninger
AA

5. Drømme

 

Jeg brugte tiden i skoven sammen med ulven til det begyndte at blive mørkt. Så måtte jeg hjem. Jeg var forpustet da jeg nåede til huset og åbnede døren der var låst. Jeg lukkede og låste døren efter mig. ”Mrs. Smith? Sophie?” kaldte jeg i huset, min vejrtrækning begyndte igen at blive normal. Jeg vidste jeg havde røde kinder og smilet kunne ikke forlade mine læber. Jeg gik ind i køkkenet hvor Mrs. Smith stod og lavede mad. Uden at spørge begyndte jeg at skære i nogle appelsiner. Jeg vidste jeg ikke ville blive tilgivet for at have været ude når det begyndte at mørkne før jeg hjalp til med maden, dækkede bord og tørrede det vaskede bestik. Mrs. Smith var en lille dame. Hun var mørk i huden med mørkt sort blankt hår og så var hun lettere fyldig. Mr. Smith kaldte hende frodig. Hun gik altid i et par stramme jeans, en fin top denne dag med blonder og i køkkenet havde hun et hvidt forklæde med blonder og en lille lomme midt på i toppen. Det var her hun holdt sin notesbog med alle de opskrifter hendes familie havde. Hun kom fra syden og derfor var det tit eksotisk hvad vi fik at spise. Dog brugte hun helst mad der var frisk og dyrkede sin egen køkkenhave, i et drivhus. Hun smilte til mig, hvilket var et godt tegn. Nu skulle jeg bare sørge for at sætte en ny skål nødder på bordet i stuen og lade de andre bestemme hvad der skete i tv og så ville jeg være sparet for spørgsmål.

Alt dette gjorde jeg. Jeg sørgede for at tale venligt og respektfuldt til dem, for at gå op og gøre mig klar til at sove klokken 20.00, gå ned og kramme dem godnat imens de sad i stuen og så i stilhed gå op på mit værelse. Det jeg altså delte med Sophie. Hun sad ved skrivebordet og skrev som besat på stilen vi havde for til i morgen. Den havde hun åbenbart glemt. Selv satte jeg mig i vindueskarmen med det ene ben hængende fra vindueskarmen og kiggede udenfor. Jeg hørte et ensomt længelsfuldt hyl der gik lige i hjertet på mig og så måtte jeg trække gardinerne for. Når gadelygterne tændte, var det den rette tid at trække gardinerne for. Gadelygterne tændte altid sent, men lige der hvor de tændte var det som en uskrevet regel at låse døren, lukke vinduerne og trække gardinerne for. For ellers kunne folk jo kigge ind og så endda med lys til at se ind. Måske lidt paranoidt, men sådan havde det også været hjemme hos min egen familie. Jeg lagde mig ned i min seng og trak dynen over mig. Så håbede jeg på hurtigt at falde i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...