Two Lives Two Worlds {1D} *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Angelina Golden lever drømme livet på overfladen, men i virkeligheden er det hårde skole timer, og endnu flere timers træning. Presset bliver større og større, jo ældre hun bliver, og til tider er hun ved at bukke under.
Angelina er sytten år, og har en drøm. En helt anden, end den hendes forældre tvinger hende til at have. Hun vil gerne være sanger, men har ingen tid til at øve længere. En dag, hvor hun endelig kan snyde sig til få minutters spillen klaver, står et vindue åben imens. En speciel person hører hende, og dette ene tilfælde, bliver til mange flere. Vil Angelina få sin drøm opfyldt? Vil hun bukke under for presset? Og hvad sker der, når de forbudte følelser opstår? Dette er historien om to personer, med vidt forskellige liv, der forelsker sig i hinanden.

51Likes
53Kommentarer
2986Visninger
AA

4. "Så kan du i det mindste holde dit løfte."


”Hav nu en god dag, ikke søde?” smilede Vera, da hun satte mig af på skolens parkeringsplads.

”Det håber jeg, at jeg får.” Jeg smækkede bildøren i og lod mit blik følge bilen, til jeg ikke kunne se den længere. Med et stort suk, vendte jeg mig om og gik med tunge skridt hen mod den store skole.

Da jeg åbnede glasdøren til skolen, kunne jeg høre den store mængde stemmer, der var i færd med at snakke. Jeg strammede grebet om min skoletaske da jeg gik forbi nogle af de irriterende sminkedukker, og videre til mit skab. Mine ben var stadig ømme efter de hårde timers ballet fra i går.

Da jeg endelig nåede mit skab og fik låst det op tog jeg de bøger jeg nu skulle bruge. Jeg tjekkede kort i det lille spejl jeg havde sat ind, om mit hård sad som det skulle. Det sad lige så godt som det gjorde tidligere, fordi hårdlakken holdt det på plads.

Jeg var kommet i god tid, og var en af de få, der var i klassen. De fleste skimmede endnu engang de sider vi havde fået for. Træt satte jeg mig på min plads, og lagde skolebøgerne på det hvide bord. Jeg lukkede øjnene, men i stedet for det beroligende mørke, viste et par grønne øjne sig for mit indre blik. Hurtigt fik jeg åbnet dem igen og så rundt i lokalet. Der var kommet langt flere mennesker nu.

Vores lærer begyndte at tale om Englands historie, men jeg hørte ikke efter. Jeg sad egentlig bare og kiggede ud ad vinduet. Jeg prøvede at lukke øjnene igen og ja, de grønne øjne viste sig. De var ret flotte. Tankerne sværmede om ham fyren, jeg havde set de tilhørte – Hvem var han overhovedet? Og hvorfor tænkte jeg på ham?

 

***

Skoleklokken ringede, hvilket betød vi havde fri. Mens alle andre så det som noget godt, så jeg det som mere arbejde. Når jeg kom hjem, var jeg sikker på jeg endnu engang skulle til ekstra time i ballet og derefter til den rigtige træning. Jeg havde været helt begravet i mine triste tanker, at jeg ikke havde opdaget, folk havde forladt klasseværelset. Hurtigt fik jeg rejst mig op, samlet mine ting sammen og var derefter på vej ud ad skolen. Da jeg stod på parkerings pladsen, tikkede en sms fra Vera ind. 

Sorry søde, havde ikke tid til at hente dig! Håber ikke du er sur :(

Jeg smilede lidt ved tanken om, at hun overhovedet tænkte på mig. Jeg svarede tilbage, at det ikke gjorde noget. Så måtte jeg jo bare gå.

Trafikken var høj og larmende, nu hvor jeg gik på en af Londons mange gader. Heldigvis for mig, boede jeg ikke særlig langt væk. Jeg gik rundt om hjørnet og videre hen til vores pæne kvarter. De hvide huse stod i lange rækker sammen med blomsterne og buskende. For første gang i år var der nogle få solstråler ovenfra, og det fik mig automatisk til at smile.

Jeg låste mig ind og kunne høre Vera skramle i køkkenet. ”Hej,” råbte jeg og smilede. Mine forældre var ikke hjemme – til min store fordel, for så var alt mere afslappet.

”Hejsa prinsesse,” råbte hun tilbage. Da hun kom ud i entréen, havde hun et forklæde på fyldt med mel. Hun tørrede sine hænder af i det, selvom det ikke hjalp det store. ”Haft en god dag i skolen?” Jeg grinede en smule over hendes betænksomhed, da jeg ikke var vant til det.

”Jo, den var… Okay.” Vera smilede til mig, hvorefter hun gik ind i køkkenet og forsatte med sit arbejde. ”Hvad laver du?” spurgte jeg interesseret, da hun var i gang med at røre dejen sammen til en brun masse.

”Muffins,” svarede hun fuldt koncentreret. ”Din ynglings.” Jeg slikkede mig om læberne, og kunne allerede smage muffinens søde chokolade smag. Men så kom jeg i tanke om noget.

”Jeg kan altså ikke smage dem, Vera,” sukkede jeg, og satte mig ned på en stol. ”Du ved jo godt, min mor ikke vil lade mig indtage nogen form for sukker.” Hun rørte igen lidt rundt i dejen, inden hun begyndte at hælde den ned i muffin-formene. Derefter vendte hun sig om i mod mig.

”En lille smagsprøve kan vel ikke skade? Du har godt af lidt sukker.” Jeg himlede med øjnene efterfuldt af en hovedrysten.

”Det går bare ikke Vera.” Hun skød underlæben frem mens hun lagde hovedet på skrå. Hun var mester i at se trist ud.

”Så kan du i det mindste holde dit løfte.” Jeg så forvirret på hende, da jeg ikke kunne huske, jeg havde lovet hende noget. ”Du lovede at synge for mig i morges,” tilføjede hun og satte kagerne i ovnen.

”Nå, ja. Men så skal det være nu, for jeg skal til to ekstra ballettimer om… Senest et kvarter.” Hun nikkede og satte en alarm på sin mobil, så hun vidste hvornår kagerne var klar. Hurtigt gik vi oven på.

Vera lukkede døren efter os, og var begyndt at finde den sang hun syntes jeg skulle spille. ”Uh, den her har du ikke spillet i lang tid.” Jeg gik over for at se, hvad for en det var hun mente. Da jeg så det, blev et lille smil plantet på mine læber. Det var den første rigtige sang jeg kunne spille på klaver. Jeg nikkede og tog den ud af hendes hænder, for derefter at sætte mig ned på den lille klaver-stol.

Jeg spillede de første akkorder og langsomt blev jeg ét med musikken.

 

---------------------------------------------------

Hej alle sammen, jeg ved godt, at jeg har været lort til at opdatere denne her, men det laves der altså om på nu!

Hvad synes I indtil videre?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...