Two Lives Two Worlds {1D} *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Angelina Golden lever drømme livet på overfladen, men i virkeligheden er det hårde skole timer, og endnu flere timers træning. Presset bliver større og større, jo ældre hun bliver, og til tider er hun ved at bukke under.
Angelina er sytten år, og har en drøm. En helt anden, end den hendes forældre tvinger hende til at have. Hun vil gerne være sanger, men har ingen tid til at øve længere. En dag, hvor hun endelig kan snyde sig til få minutters spillen klaver, står et vindue åben imens. En speciel person hører hende, og dette ene tilfælde, bliver til mange flere. Vil Angelina få sin drøm opfyldt? Vil hun bukke under for presset? Og hvad sker der, når de forbudte følelser opstår? Dette er historien om to personer, med vidt forskellige liv, der forelsker sig i hinanden.

51Likes
49Kommentarer
3256Visninger
AA

2. "Nej, se hvem der er her!"


Læreren kiggede på os med et strengt blik, som fik en til at stivne, hvis man så hende i øjnene. ”Holdning Angelina, holdning!” befalede hun med en stram stemme. Jeg kneb mine øjne hårdt sammen, og gjorde som hun sagde, selvom det ikke var let.

Hun stoppede musikken, og lod sit blik glide hen over os alle. ”Piger, I bliver nødt til at holde fokus! Én gang til og denne gang vil jeg se elegance!” Hun startede musikken igen, og vi begyndte forfra.

Smerten i kroppen kunne man ikke løbe fra, når man var færdig med træningen. Jeg tog forsigtigt mine balletsko af mine meget ømme fødder, og lod langsomt mit blik glide igennem rummet. Som sædvanlig sagde ingen noget. Kun de små støn af smerte kunne høres i det alt for stille omklædningsrum. Jeg tog min jakke på, hvorefter jeg forlod det.

Mørket og kulden sluttede sig om mig, da jeg trådte udenfor. Kun det blide lys fra gade lygterne gjorde, at man i det mindste kunne se hvor man gik, og selvom det var ved at blive forår, kunne man ikke mærke det.

Med en hurtig bevægelse fik jeg låst mig ind. Jeg lagde nøglerne på det lille glasbord i entreen. Eller, det kunne man ikke engang kalde den, fordi den var så stor. Ude i køkkenet kunne jeg høre min stressede mor snakke i telefon. Jeg gik ud til hende, hun så op og lagde en hånd for røret. ”Angelina, vi skal have gæster om en time. Vera har gjort dit bad klar.” Hun vendte igen blikket imod nogle papirer og snakkede videre.

Jeg gik op ad trappen og ind på badeværelset. Og som sagt, var der et dampende karbad parat. Jeg tog mit tøj af og satte mig ned i vandet.

***

Jeg kiggede med et stift blik ind i spejlet, da Vera strammede min kjole ind. Et suk forlod mine læber og jeg kiggede ned på mine hænder. ”Hvad hænger du for? Det er da mig der skal betjene jer hele aftenen!” sagde hun og grinede lidt. Jeg trak på smilebåndet. Vi stod og snakkede lidt, inden vi besluttede os for, at gå nedenunder. Gæsterne ville snart være her - ligesom min kvalme. 

Dørklokken ringede, og Vera skyndte sig hen for at åbne. ”Godaften, mr. Og mrs. Hanks, velkommen,” sagde Vera høfligt og tog imod deres jakker. De smilede stramt tilbage, inden de straks satte kurs mod mine forældre. Det var en virkelig stor lettelse for mig, så jeg ikke selv behøvede at sige noget. Men selvfølgelig skulle min mor trække mig ind i det alligevel. 

”Nej, se hvem der er her!” smilede min mor ivrigt, da George trådte ind i lokalet. Da jeg mødte hans øjne, der heller ikke så specielt entusiastiske ud, kunne jeg ikke lade være med at rømme mig. Det hele virkede så akavet.  

”Godaften mrs. Golden,” sagde George høfligt, inden han kort kiggede på mig, og smilede. Det var så falsk, som noget overhovedet kunne være. Jeg fik en umenneskelig trang til at himle med øjnene, men stak ham bare et lille smil tilbage. Mine forældre havde en eller anden forestilling om, at George og jeg var perfekte for hinanden – der var jeg så uenig.

”Hej George…” mumlede jeg og vendte blikket imod Vera, som straks sendte mig nogle medfølende øjne tilbage. Vera vidste godt hvordan jeg havde det med ham.

Vi havde sat os til bords og mor, far og Georges forældre snakkede helt vildt. Jeg bemærkede at George tit kiggede på mig, igennem hele middagen, og det eneste jeg tænkte var: dræb mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...