My life is a root JB & 1D ( Stoppet)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Den 18-årige Sophie har et perfekt liv. Hun får gode karatere, har fantastiske venner, og en rig familie. Hun har aldrig haft brug for at åbne sig for folk. Selvom man tror man kender hende ved folk ikke de bare er en facade hun holder. F.E.S skjuler hun hende fantastiske sangstemme, eftersom hendes forældre er musikalske, og hende rigtig jeg, som ingen kender til, ikke engang hende forældre. Da hende forældre bliver uvenner, flytter hendes far til England for at lave et nyt album med et kendt drenge gruppe. Hun vil gerne med hendes far, men hun kan ikke undvære sit gamle liv. Hvad sker der når Sophie bliver venner med nogle kendisser? Ødelægger venskab mellem venner? Kan hun have 2 liv? Kan man være forelsket i mere end 1 person? Men mest af alt kan hun finde en der kan hjælpe med at rydde op i hendes liv? Og rette op på hende fejl?

20Likes
4Kommentarer
1536Visninger
AA

10. George Shelley

 

Sophie Synsvinkel

 

jeg kunne ikke fatte det. eller jo det kunne jeg godt. men altså du ved hvad jeg mener.

Inde i den der boks sang selve George Shelley. og bare til jeres Info så er han med i Union J. det er ham der den søde fyr, med brunt hår, som går lidt ned over hans ansigt.

 

Han vendte sit blik væk fra ham der den gamle mand, og kiggede på mig. Han begyndte at smile, så jeg kiggede bare ned, for jeg kunne mærke jeg blev lidt ræd i kinderne. For prøv lige at se ham. Han er fucking lækker man. Han er  jo lige til at spise. mums

 

Pludselig stoppede musikken, og jeg kiggede op. Alle fra Union J stod og kiggede på mig, plus ham der den gamle mand. 

 

´´ Kan vi hjælp´´ spurgte ham der med lidt sort hår. 

´´ øhh jeg gik vidst forkert´´ sagde jeg og gik lige så stille hen mod døren.

´´ hvor skal du hen ´´ spurgte ham med brunt strid hår.

´´ øh det er ligemeget´´ sagde jeg og gik videre.

 

Jeg gik ud af døren og lukkede den.

 

Jeg kunne høre døren åbne igen, og lukkede. det må vel betyde at en af dem nok var gået efter mig eller noget. Jeg håbe-de på at det ikke var George. For det vil bliver akavet, hvis det var ham der kom.

 

jeg stod der jo bare, og kiggede på ham/ dem. og gik igen. total akavet. og det ville bare blive endnu mere akavet nu så, for så ville han nok spørge hvorfor jeg kom, og gik igen. og alt det der.

 

Jeg kunne mærke en lagde sin hånd på min skuldre. Jeg vendte mig automatisk om og så hans lidt spørgene ansigt. Ja det var ham der George.

 

Tak jeg elsker da også dig Gud. Tusende tak, du er virkelig glad for mig idag. plizz dræb mig det bliver så akavet. kan du mærke ironien.

 

´´ kan jeg hjælp dig´´ spurgte han, men han så mig i øjne. han havde nogle fantastiske brune øjne. Jeg kunne bare kiggede ind i dem i en evighed. men det ville nok også være lidt mærkeligt. hvis jeg bare kom hen til ham og bare kiggede ham i øjne. mærk ironien.     

 

´´ øhh det ved jeg ikke helt´´ sagde jeg lidt nervøs, mens jeg pillede min neglelak lidt af.  Ja jeg ved hvad du mener men det er en dårlig vane.

 

´´ Du skal ikke være nervøs, tag det roligt´´ sagde han mens han smillede et fantastisk smil. 

 

´´ nej det behøver du ik--´´

´´ men jeg vil gerne hjælpe dig´´ sagde han, mens man kunne se ærligheden i hans øjne.

 

´´ Jeg tror du kender endte min mor eller far´´ sagde jeg, mens jeg var lidt irreterne over at det lige netop var derfor jeg var her. På grund af min forældre.

 

´´ øh det ved jeg ik´´ sagde han mens han kløede sig i nakken.

 

´´ men kender du så One Direction, eller Justin Bieber´´ spurgte jeg med lidt håb i stemmen.

 

´´ øhm Ja jeg kender dem godt, men hvad har det med det at gøre´´ spurgte han. Han skjulte ikke at han var helt vildt forvirret. 

 

´´ Min Far skal Producere dere album, og min mor skal med Justin´´ sagde jeg ærligt.

 

´´ Mener du at du er Sophie ---. Datter af -----, og -----´´ spurgte han med jule lys i øjne.

 

´´ Ja´´ sagde jeg bare for at få der overstået.

 

´´ øh undskyld det er bare mig, og drengene ville så gerne have din mor, eller far til at hjælpe os med at lave vores album´´ sagde han helt ærlig, mens han var  nok lidt pindeligt berørt over at de syndes min forældre var så fantasiske. 

 

Jeg vil ærligt talt også indrømmet at jeg syndes det er akavet at de synde min forældre er så fantasiske fordi det lyder underligt at de ser op til mine forældre. Prøv lige at høre hvor dumt det lige lyder. 

 

´´ Hold op det er akavet´´ sagde jeg lidt opgivende, mens jeg slog ud med armene.

 

´´ Ja jeg giver dig, fulgt ud ret det må være underligt at være dig lige nu´´ gav han mig ret.

 

´´ Tak en der forstår mig´´ sagde jeg og kiggede på ham som om han lige havde regnet noget ud som ingen andre kunne.

 

´´ øhm okay, men skal jeg hjælpe dig med at finde det rum de er i´´ spurgte han for at skifte emme. 

 

Det syndes jeg var en godt ide at han gjorde for eller bliver det her mega akavet, og jeg gider ikke at snakke om min forældre.

 

Vi begyndte at gå, og så snakkede vi ledt frem og tilbage om alt mellem himle og jord. Han var rar at snakke sammen med. Jeg kunne allerede mærke at vi ville få et godt venskab ud af det her, eller måske mere. Man ved jo aldrig.

 

´´ Nå men Sophie må jeg få dit nummer´´ spurgte ham mens han kigged lidt nervøs ned i jorden.

 

´´ selvfølgelig men kun hvis jeg også må få dit, så det er dit valg´´ sagde jeg i en lidt drillende tone.

 

´´ Jamen det må du da´´ sagde han og gave mig hans mobil, og han fik så min så vi kunne give hinanden vores nummer.

 

Jeg skrev mit nummer, også som navn skrev jeg Sophie<3

 

Jeg fik min mobil, også gik han vidst tilbage. Jeg stod bare og kiggede efter ham indtil jeg fik mig selv til at stoppe, og kigge ned i min mobil, hvor han s´havde skrevet sit nummer, og hans navn var lækre George. 

 

Jeg grinte lidt af navnet, og vagefter valgte jeg at gå ind i rummet hvor min far, og drengene var igang med at indspillede til deres album.

 

Jeg tror ikke de lagde mærke til at jeg kom ind, så jeg lagde mig bare ned i sofanet, og skrev med George.

 

Nej jeg er ikke forelsket i ham, han er bare en ven.....

     

 

Harry synvinkel

 

Da Sophie kom ind af glasdøren.

Gik hun bare hen og smed sig i sofanet, og hev sin mobil op af lommen.

Vi var igang med at indspille en af vores sange til albumet da jeg fik en ide for sjov.

Jeg stoppede med at synge, og gik hen og hviskede min plan til drengene.

De var hurtige med på den, og så begyndte vi ellers bare at synge What makes You Beautiful.

Da vi kom til omkvædet kiggede hun op på os.

Jeg smillede flirttene til hende, mens jeg sang min solo. hun kiggede bare på os som om vi var idioter men det var vi da ik, eller måske i hendes verden.

Da vi sang færdig vente vi alle på hende reaktion.

´´ hvad´´ 

´´ Hvad syndes du´´ spurgte Louis.

´´ Fint´´ sagde hun, og kiggede ned i hende mobil igen.

Det irreterne mig rigtig meget.

Jeg forbander den dag Mobil blev opfundet. 

 

Niall Synsvinkel

 

Alle kunne se på Harry at han var pisse af at han ikke fik Sophie opmærksomhed, som hun gav til hendes mobil. Alle kunne se det på han reaktion. Bare han ikke gør noget dumt. 

Men hvorfor er jeg så bekymret for Harry. Han vil have opmærksomheden fra min pige. Ja min pige. Hun er speciel uden tvivl.

 

Men hvorfor er hun her overhoved hvis hun bare vil sidde og SMS´e hele tiden. Men jeg må finde en måde hun kan falde for mig på. 

 

For jeg giver ikke op så let, som alle de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...