Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3229Visninger
AA

8. Razas synsvinkel-Gået lige i en fælde

Jeg kiggede stille rundt mens minderne væltede indover mig. En mærkelig følelse gik igennem mig - hjemve. Hvad var der sket med mor og far? Hvad var der sket med Reika nu hvor hun havde fået et lille barn og stukket af? Hvad med Lorenzo? Hvor var han? Vi kom til markedet og jeg fik en klump halsen. Det vrimlede med folk der skulle købe brød, silke, stof, korn eller andet. Stilheden bredte sig da vi red videre. Jeg savnede det her.. Og hvad var der sket med mine forældre? Jeg kunne ikke se dem, men jeg måtte vide hvordan de havde det. 
Jeg ledte efter Marens, Athenas, Bedstes og de andres råd og da jeg tænkte på at Athena og Bedste kunne hører mig og omvendt varmede, de passede på os. Der kom intet svar på mit kald og jeg kiggede over på Kawa. 
"Kawa..." hendes blik søgte mig. 
"Jeg vil gerne vide om mine forældre har det godt." Hviskede jeg og hun nikkede. Hun styrrede pludselig over mod en tyk, lav mand med rødt hår og langt skæg. 
Hun kiggede sigende over på mig og jeg begyndte med rystende stemme at snakke.

"Hej. Kender du familien Cartwrigt?" Efternavnet lå ikke godt i min mund men jeg udtalte det flydende og mandens øjne lyste af genkendelse. 
"Ja. Bare kom med" sagde han og jeg nikkede. Mine forældre måtte ikke se mig men jeg kunne da godt lige kigge på dem i smug. 
Jeg nikkede og mig Kawa og Len red efter manden. Vi red i lang tid og var kommet væk fra alle menneskene. Vi red på en smal vej jeg udemærket kendte. Det var en fælde! Jeg stoppede Selene brat op og prøvede at finde en udvej men det var forsent. En blindgyde viste sig forude og andre mænd kom frem bagved os. Vi var fanget.
Den rødhårede mand tog fat i mig. 
"Slip mig!" Hvæsede jeg. Jeg så Kawas skræmte ansigt og så Len sætte hen i mod mig. 
"Slip hende!" Sagde han men den rødhårede fede mand lo bare og snart kom to meget kraftige mænd og tog fat i Len. De bandt ham stramt i reb trods hans modstand og smed ham op bagpå hans egen hest. 
Der var også en der havde taget fat i Kawa og jeg mærkede frygten tage overhånd. 

*Magi*

Kom det pludselig fra Kawa og jeg nikkede og kiggede over på Len som også havde hørt det han nikkede og det gjorde Kawa også. Jeg mærkede at de begge koncentrerede sig og ligeså gjorde jeg. Men intet skete. 
Den rødhårede fede mand lo. "Magi virker ikke" lo han og jeg stirrede på ham. 

Hvordan?

Sendte jeg til Kawa og Len. Kawa viste også forvirring men Len gjorde ikke. 

*Rebene... De er magiske... Man kan ikke lave magi med dem på*

Jeg mærkede panikken overtage igen og jeg sparkede ud i luften. 
"Slip os!" Hvæsede Kawa men mændene lo blot. 

*Det hjælper ikke.. Spar jeres kræfter. Vi finder ud af det. snart. Jeg ved ikke hvor de tager os hen men det vil tiden vise* 
Tænkte Len til os og jeg vidste han havde ret. Vi måtte have tålmodighed, sparer på kræfterne og finde ud af senere hvordan vi slap væk. Men hvorfor ville de tage os til fange? Ren var jo død! Jeg mærkede kuldegysningerne på mine arme ved Rens navn. Han var forfærdelig...

________________
Undskyld for det sene kapitel!
I er bare de bedste læsere nogle sinde og så kommer jeg bare med dette dårlige kapitel som kommer så sent. 1000 gange undskyld... 
Og også undskyld til Lostie.


HH Daxi :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...