Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3236Visninger
AA

10. Razas synsvinkel- Stenen er taget..

Han levede. Han levede endnu. Jeg mærkede tårende strømme ned af mine kinder. Frustrationen der nagede... Og nu skulle vi dø, en lang og pinefuld død, ja det var det vi skulle.
Kawa sad i et hjørne, helt krøllet sammen. Jeg selv sad med hovedet begravet i mine hænder. Len stod stivnet med et tomt blik.
"Kawa... der er noget jeg må sige til dig.." Hviskede jeg og kiggede på hende med tårende, endnu løbende.
Hun kiggede over på mig og jeg sukkede.
"Du er verdens bedste veninde, jeg elsker dig. Hvis ikke det var for dig ville jeg ikke leve selvom det nu er lige meget... Du betyder så meget for mig." Hviskede jeg og kiggede trist på hende, det var mine afskedsord.
Hun stirrede på mig da det pludselig gik op for hende hvad jeg sagde.

"Raza, vi skal ikke dø!" hvæsede hun og stirrede på mig, men man kunne se håbløsheden i hendes øjne.

"Kawa... du skal ikke dø, og Len skal heller ikke jeg har en plan.." Hviskede jeg sagte.

"Hvor er stenen?" Spurgte jeg og Kawa rakte ned i sin støvle. Hun fik et bekymret udtryk og stirrede på mig.

"Ren....!" Hvæsede hun og jeg stirrede uforstående på hende.

"Hvad er der Kawa?"
"Stenen... stenen er væk..." Jeg spærrede øjnene op. Ren, Ren havde den!

Jeg gispede da døren pludselig gik op og en vagt kom ind.
"Kom!" Hvæsede han og skubbede til mig. Jeg rejste mig vaklende op med båndende om arme og ben. Han fjernede rebene fra vores ben og bandt flere om vores maver og hals. Flere vagter dukkede frem og begyndte at skubbe til os og jage os hurtigere frem ad. 
Jeg kiggede tilbage og så en vagt skubbe så hårdt til Kawa at hun faldt til jorden. Hun stønnede i smerte og jeg skulle til at hjælpe hende op da vagten sparkede til hende.
"Kom så op tøs!" Hvæsede han og jeg mærkede vreden stige op i mig Kawa kiggede på mig med et blik det tiggede om ikke at blive sur men jeg ignorerede hende dog og kiggede vredt på vagten. 

"Hvad tror du lige du laver?!" Jeg vidste godt at jeg altid havde haft og altid ville have et stort temperament. 
"Hvad siger du!?" Halvråbte vagten og jeg blev skubbet hårdt fremad så jeg næsten snublede. Jeg fór fremad og kiggede vredt på ham. 
"Raza, lad nu være..." Hviskede Kawa fornuftigt, og jeg vidste godt at hun havde ret men min vrede steg mig til hovedet. 
"Din idiot! Du skal ikke komme her og skubbe og hunse rundt med os! Vi ved jo alle at du er en stor idiot siden du tjener Ren!" Len stirrede på mig og Kawa slog bare blikket ned i jorden. 
*Raza, bliv ved* 

Jeg kiggede forvirret over på hende og vidste at hun havde en plan i tankerne. 

*Jeg slider rebene op. Len gør det samme*

Jeg nikkede og trådte et skridt over mod vagten der så forbløffet på mig da jeg hævede hånden og gav ham en lussing. Det gav et sæt i både Kawa og Len.
"Hvad fanden har du gang i hekseunge?!" Råbte han og sparkede mig hårdt i maven så jeg faldt bagover. Imens var Kawa og Len slubbet fri fra deres reb og Len lukkede øjnene. Lidt efter fløg et lyn ind og ramte vagten lige før han igen sparkede mig og han faldt til jorden.
Kawa kiggede på mig.

*Vores magi virker ikke... ikke uden stenen Raza...*

Hviskede hun til mig og jeg nikkede, jeg vidste det godt og vreden steg igen op i mig. Ren... Ren... det var ham. Kawa kom over og løsnede båndende mens Len skubbede vagterne bagud og sendt Lyn på dem.
Da mine bånd var løsnet flygtede vi alle sammen igennem de mange gange og ud i skoven... Min vrede og had steg alt i mens...

_____
Heej derude! :D Mig og Lostie har lovet hinanden at skrive noget oftere og her har i næste kap :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...