Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3108Visninger
AA

6. Razas synsvinkel- Jeg kan hører dem!

 

Mens Selene gyngede afsted skød minderne af Athena igennem mig og jeg mærkede tårene trænge sig på. Jeg rystede på hovedet for at få dem væk og kiggede ned på Selenes hvide hals. Billederne gik ikke væk. Athena der galopperede over marken for at gå mig i mød. Mig, Athenas og Lorenzos turer i skoven. 

Når jeg tænkte på Athena kom Bedste også ind i mit hoved. Hun var blevet brændt i den magiske ild. Og det hele var på grund af mig og Kawa var kommet. 
Jeg opdagede ikke at tårene trillede ned af mine kinder da en masse billeder af Athena og Bedste væltede igennem mig. Hvad var der sket med dem? Var de kommet op i de højere magters sikkerhed? 
Jeg kiggede op i himlen da en hvisken i mit hoved fik mig til at farer sammen. 

"Raza..."

Det var tydeligt at hører at det ikke var hverken Maren eller nogle andre som jeg kendte. Stemmen syntes underligt bekendt. 

"Raza og Kawa.."

Mit blik søgte lynhurtigt over på Kawa som ubemærkligt sad og kiggede lige ud i luften som vi luntede af sted i stille skridt.

"Raza! Raza! Raza! Jeg har sådan savnet jer!" 

Et genkendeligt vrinsk lød og jeg spærrede øjnene op. Var jeg ved at blive sindsyg var stemmerne virkelig Athenas og Bedstes?! 

"Nej Raza. Du er hverken skør eller sindsyg! Dette er os. Vi har forenet os med Maren, Gretha, Gerta og de andre"

Hviskede Bedstes genkendelige stemme efterfulgt af et vrinsk fra Athena. 

"Og du kan forstå mig nu!"
Jublede Athena glad. Tårene trillede ned af mine kinder og jeg snøftede højlydt hvilket fik Len og Kawa til at vende sig om i sadlerne og kigge på mig med store øjne. 
Jeg hulkede igen højt og lod tårene trille ned af mine kinder i stride strømme. 

"Jamen Raza dog.. Hvad sker der?" Kawa lød trist og jeg rystede på hovedet. Det skulle hun såsanelig ikke være! 
"Athena... Bedste.. Snak..!" Var det eneste der røg ud mellem hulkende. Len stoppede hestene og steg af sammen med Kawa. 
"Raza... Athena og Bedste har det godt nu" Hviskede Kawa træt og jeg nikkede og rystede på hovedet.
"De..." Jeg tog en dyb indånding så de denne gang ville kunne hører hvad jeg sagde. 
"Kawa! Athena og Bedste snakker... til mig!" Sagde jeg forvirret og det fik Kawa til at kigge på mig med store øjne. 
"Hvad?" Spurgte hun forvirret om og rynkede brynende.
"Ja! De snakker. Ligesom Maren og de andre" Sagde jeg og kunne ikke fjerne det kæmpe smil fra mine læber. 

Nu kiggede Len også med store øjne på mig. 

"Sig til Kawa at jeg så men stadig kan læse hendes tanker og at hun ikke skal tænke sådan noget!"

Sagde bedste og grinede så det rungede i mit hoved. Jeg rynkede brynende og kiggede på Kawa. Hvad var det hun tænkte på? Hun kiggede på mig med bekymrede og sammenknebne øjne. 

"Bedste.. siger at du skal stoppe med at tænke det du nu tænker..." Sagde jeg forvirret og Kawa fór sammen. Nu spærrede hun igen øjnene op og jeg så glæden lyse ud af hendes øjne. 
"Så..... det.... i... de-t... er sandt" Hendes stemme rystede kraftigt og jeg så en tårer trille ned af hendes kind. 
"Ja... Ja det er det." Hviskede jeg og omfavnede Kawa der krammede hårdt tilbage....

________________________

SORRRRRYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY........YYYYYYYY! For det korte og sene kapitel Lostie havde åbenbart ikke tænkt sig at svarer på et spørgsmål vedrørende kapitlet som jeg havde skrevet heri... O_o Så jeg ventede rimelig lang tid men besluttede så selv at finde på det...
Dude...... Jeg har gryden fremme... xD
HH Daxi

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...