Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3200Visninger
AA

12. Razas Synsvinkel - Hvorfor?

 

Det var morgengry da jeg slog mine øjne op og kiggede op i den skyfrie, blå himmel. Jeg satte mig op for at vække de andre, vi blev nødt til at finde på en plan og jeg havde faktisk en i tankerne.
Jeg satte mig op og strakte mig lidt før jeg kiggede rundt. Len lå udstrakt og sov på den hårde, kolde jord men Kawa var ikke at se.
Jeg spejdede lidt men kom frem til resultatet om at hun nok var ude og samle brænde eller hente vand, hvad ved jeg.
Jeg gik dog hen til Len og satte mig og sagde hans navn et par gange før jeg ruskede i ham. Han slog øjnene op og kiggede op på mig. Hans øjne mindede mig om Lorenzos og jeg kunne ikke lade være med at drømme mig ind i dem og få tåre i øjnene over savnet til Lorenzo.
"Godmorgen" Sagde han men jeg svarede ikke, mine tanker var langt borte. Hvor var Lorenzo? Hvordan havde han det? Var han... gift...? Tanken fik mig næsten til at græde, han måtte ikke...
Jeg måtte finde ham...
Jeg elskede ham og han elskede mig, det havde han i hvert fald sagt dengang... Dengang jeg fik mit første ulovlige kys af min drømmeprins.

Det var mørkt da vi sneg os ud i kulden og jeg gispede da jeg mærkede vinden mod mine bare arme. Dog glemte jeg det hurtigt da jeg så himlen der var dækket af fine stjerner. Jeg beundrede synet og kiggede over på min højre side.
Lorenzo stod ligesom mig og kiggede op med beundrende øjne.
Han vendte dog hurtigt hovedet mod mig.
"Der er intet smukkere end en stjernehimmel" Hviskede jeg og kiggede op igen da hans fine brune øjne som jeg straks blev fanget af. Han kiggede ligesådan på mig.
"Jo, der er en ting der er smukkere end selv en stjernehimmel, en solopgang, hun, hun er smukkere end alt der kan tænkes" Jeg kiggede på ham og kunne ikke lade være med at rødme kraftigt og slå blikket ned i jorden.
"Hun.. hun ved det ikke... men jeg elsker hende, virkeligt, virkeligt højt og det skal hun vide" Jeg slog øjnene op og fældede en tåre, af glæde. Følelserne skreg inden i mig, han elskede mig, han elskede mig... Det var de tanker der for igennem mit hoved.
Jeg trådte forsigtigt hen mod ham og kyssede ham kluntet, men for mig var det helt perfekt...

 

Jeg mærkede tårene trænge sig på ved mindet. Jeg elskede ham, virkeligt højt og det gør jeg stadig.
Len kom pludselig farende.
"Jeg så Kawa.. hu- hun red på Rens hest..."
Jeg stirrede på ham.
"Har-har han fanget hende?" Min stemme rystede. Hvad der ikke skulle ske med hende!
Len slog blikket i jorden men jeg nåede at se hans pinte ansigtsudtryk.
"Nej.." Jeg kiggede forvirret på ham.
"Nej.. hun valgte det selv.."

"Hvorfor!? Hvorfor?!" Len gik rundt i ring og nærmest rev sig i håret af frustration mens jeg bare sad og stirrede ud i luften. Men med de samme tanker som Len - Hvorfor?! Hvordan?! Hvornår?! Hvorfor?! Hvorfor?!...hvorfor... Tankerne blev mindre og mindre frustrerede og mere og mere triste og hadet til Ren steg.
Jeg kunne ikke hadde Kawa, det kunne jeg bare ikke, men hvorfor havde hun pludseligt forladt os? Hvorfor havde hun vendt os ryggen?
Der kom det igen - Hvorfor.
Jeg sukkede tungt og begravede mit ansigt i hænderne. Hvorfor...?

_____
Hej. Kapitlerne kommer da ret hurtigt nu. :-)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...